Ny bog følger dem, der blev tilbage, da hærene gik gennem Trekantområdet

HISTORIE. Tre krige på én generation lagde egnen mellem Vejle, Kolding, Haderslev og Lillebælt øde. Ved en bogreception tirsdag satte Museum Fredericias nye direktør, Simon Faber, og museumsinspektør Vibeke Kaiser-Hansen ord på den nye bog »Kaos. Krige og overlevelse i 1600-tallet«, en fagfællebedømt fortælling om sult, plyndring, den lille istid og de civile, der blev tilbage. Og om hvorfor Fredericia overhovedet blev anlagt.

De fleste bøger om 1600-tallet handler om konger, felttog og fredsslutninger. »Kaos« stiller et andet spørgsmål, nemlig hvad der skete i køkkenet, i kirken, i kælderen og ude på marken, mens hærene gik gennem landet.

Bogen udspringer af det flerårige forskningsprojekt »At håndtere kaos«, som Vejlemuseerne, Museum Kolding og Museum Fredericia har gennemført sammen med støtte fra Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Tirsdag blev den præsenteret ved en reception, hvor AVISEN talte med både museumsdirektør Simon Faber og Vibeke Kaiser-Hansen, der er museumsinspektør ved Museum Fredericia og en af bogens fire forfattere.

Simon Faber, der tiltrådte som direktør for Museum Fredericia 1. januar 2026, lagde ikke skjul på, at han fandt dagen vigtig.

»Det er faktisk rigtig fedt. Det er Vibeke Kaiser-Hansen, der er en af de fire forfattere på en bog, der hedder ›Kaos‹,« sagde han.

Bogen handler ikke først og fremmest om generaler.

»Den beskriver den skæbne, der overgik sydøstjyderne i 1600-tallet, hvor et utal af krige hjemsøgte egnen her, og hvordan civilbefolkningen egentlig håndterede det. Vejle Museum og Kolding Museum med de fire forfattere. Det er et utroligt spændende produkt og en lidt overset del af vores historie,« sagde Simon Faber.

Vibeke Kaiser-Hansen lagde vægten samme sted.

»Det er et samarbejdsprojekt med Museum Kolding og Vejle Museerne, som handler om den svære periode, 1600-tallet var for almindelige mennesker. Det var en periode præget af krig, af plyndring og sult, vold,« sagde hun.

Klimaet gjorde ondt værre.

»Den skrækkelige kulde, fordi vi havde et meget koldt klima på det tidspunkt. Det blev faktisk kaldt en lille istid,« sagde Vibeke Kaiser-Hansen.

Selve krigene er ikke nogen hemmelighed. Mellem 1625 og 1660 blev egnen kulisse for tre store krige, Kejserkrigen, Torstenssonkrigen og Karl Gustav-krigene, der bragte tyske, polske og svenske massehære gennem landet. Herfra kunne man nå både Fyn, Sjælland og resten af Jylland, og derfor blev området strategisk og udplyndret. Hærene levede af det, de kunne tage, og både fjender og allierede tærede på civilbefolkningen.

Bogen og projektet er optaget af et andet spørgsmål, nemlig hvad der sker med et samfund, når de regler, hverdagen normalt hviler på, holder op med at gælde.

»Vi går ind og ser på, hvordan det her kaos påvirkede. Det var et kaos, hvor almindelige spilleregler blev sat ud af spil under alle de her krige, med død og med vold. Vi ser på den helt almindelige befolkning. Hvordan udspillede det sig? Hvordan overlevede man? Hvordan omgikkes man hinanden?« sagde Vibeke Kaiser-Hansen.

Den linje løber gennem forskningsprojektets fire dele. Rasmus Skovgaard Jakobsen fra Vejlemuseerne har arbejdet med troen og med, hvordan religion og verdensbillede hjalp folk med at holde sammen på hverdagen. Esben Klinker Hansen, også Vejlemuseerne, har gravet i militærlejre og slagmarker. Michael Nobel Hviid fra Museum Kolding har set på den mentale og fysiske genopbygning lige efter krigene. Og Vibeke Kaiser-Hansen har selv undersøgt erindringen og fulgt, hvordan krigstiden levede videre i sagn og stednavne helt frem til omkring år 1900.

Da projektet blev lanceret i 2022, sagde museumsinspektør og projektleder Rasmus Skovgaard Jakobsen fra Vejlemuseerne.

»Selvom krigsteknologien har ændret sig markant fra 1600-tallet og til i dag, så er det kaos, der følger med, på mange måder ikke væsensforskelligt fra nutidens kriser i Yemen, Syrien eller Ukraine,« og videre, »i et kaos vil mennesket forsøge at skabe en orden, en nødløsning, som inddrager de vigtigste og mest centrale social- og samfundsopretholdende elementer fra før krisens indtrædelse. Hvordan denne kamp mod kaos er blevet løst, er ekstra aktuel netop nu, hvor krig og kaos igen raser på det europæiske kontinent.«

En af de konkrete, lokale historier i bogen ligger tæt på Fredericia.

»Vi er også inde omkring den store svenske lejr, hvor der er nogle helt nye fund ude ved Bredstrup, hvor svenskerne slog lejr, mens de belejrede Fredericia, inden de stormede den. Så der er kommet nogle helt nye fund derude fra, som også er med i bogen,« sagde Vibeke Kaiser-Hansen.

Det er den slags spor, projektet har fulgt, altså ikke kun slaget som begivenhed, men lejren, ventetiden, plyndringen, flugten og det, der lå tilbage, da hæren drog videre.

I sommeren 1657 rykkede svenske tropper ind i Jylland fra Nordtyskland, og Karl Gustav-krigene var for alvor i gang. For tredje gang på én generation blev det sydlige Jylland besat og udplyndret, og befolkningen reagerede, som den havde gjort før, ved at skjule værdier og flygte.

Fredericia var selv en ny by. Kong Frederik 3. havde i 1650 givet privilegier til en fæstningsby på Bersodde ved Lillebælt, fordi Jylland igen og igen var blevet løbet over ende. Fæstningen var ikke færdig, da den nye krig kom. Byen blev belejret og stormet, og bagefter skulle både volde og samfund bygges op igen.

Den sammenhæng understregede Simon Faber.

»Det er også væsentligt at afsætte omkring Fredericia. Fredericia kom jo som en konsekvens af, at Jylland var blevet løbet over ende. Det er noget, Jylland så bliver et par gange mere, inden århundredet var gået,« sagde han.

Et af de skarpeste udsagn ved receptionen handlede ikke om 1657, men om, hvad et museum er til for i 2026.

»Museernes opgave er jo også at forske og opnå ny viden gennem den forskning. Museet er jo ikke bare at sætte genstande op og læse tre bøger og så sætte det på en plint,« sagde Simon Faber.

Han vendte tilbage til det, han mener er bogens egentlige nyhedsværdi.

»Hvordan var det egentlig, de her krige, og de er jo velbeskrevet, hvordan var det, de ramte den civile befolkning her mellem Vejle og Haderslev og Lillebælt. Det har ikke været beskrevet på samme måde før, så det er også ny viden, som vi får om vores fælles historie,« sagde han.

Samme krav til evidens lød fra Vibeke Kaiser-Hansen.

»Det er meget, meget vigtigt, at det, vi laver i Museum Fredericia, har et forskningsmæssigt grundlag. Det er jo ikke ligegyldigt, om vi ved det, vi siger, eller om det er noget, vi tror,« sagde hun.

Derfor skal museet efter hendes opfattelse lave seriøse projekter omkring sin kerne, og 1600-tallet og de svenske krige er kerne for en fæstningsby, der blev født af krig.

Simon Faber lagde vægt på, at bogen ikke er et internt arbejdspapir.

»Det er fagfællebedømt forskning, der så er udgivet i bogform, så det tæller både på forskningssiden, men det er jo så også helt aktuel viden og forskning, der bliver gjort tilgængelig på en måde, så folk her fra Danmark kan have glæde af at læse det. Det er faktisk en rigtig fin bog, som Gads Forlag har udgivet,« sagde han.

Spørgsmålet ved receptionen var også det jordnære, altså om man kan give bogen i julegave til en, der står helt blank.

»Jeg tænker, man kan få meget ud af at høre om, hvordan mennesker egentlig kan overleve utroligt,« sagde Vibeke Kaiser-Hansen og tilføjede, »det er også en utrolig flot bog. Det er en bog med mange billeder, og der er gjort rigtig meget ud af den side også.«

Udstillingen »Krig, kaos og overlevelse« på Kulturmuseet i Vejle, Spinderigade 11, er allerede åben. Den løber fra 18. juni 2026 til 2. maj 2027 og har gratis adgang. Den bygger på samme forskningsprojekt og fortæller både om frygt, grusomheder og død og om håb, for trods alle odds blev samfundet genopbygget efter krigen. Museum Kolding planlægger sin egen udstilling, »Midt i kaos. Tro, krig og overlevelse i 1600-tallets Danmark«, på Staldgården i forsommeren 2027.

Museum Fredericia står midt i et generationsskifte. Simon Faber kom til som direktør efter en periode, hvor Vibeke Kaiser-Hansen var konstitueret i chefstolen. Museet arbejder samtidig med de store planer om et nyt museum, og i den sammenhæng er en forskningsbog også et argument om, at institutionen kan mere end at vise kanoner og volde.

»Det er en rigtig god dag, og det er en rigtig god bog,« sagde Simon Faber, da receptionen lakkede mod enden.

Fakta

Bogen hedder »Kaos. Krige og overlevelse i 1600-tallet« og er udgivet af Gads Forlag.

Forfattere er Rasmus Skovgaard Jakobsen, Esben Klinker Hansen, Michael Nobel Hviid og Vibeke Kaiser-Hansen.

Bogen bygger på forskningsprojektet »At håndtere kaos« med Vejlemuseerne, Museum Kolding og Museum Fredericia.

Udstillingen »Krig, kaos og overlevelse« vises på Kulturmuseet, Spinderigade 11 i Vejle, fra 18. juni 2026 til 2. maj 2027 med gratis adgang.

Museum Kolding viser »Midt i kaos« på Staldgården i forsommeren 2027.