10.8 C
Copenhagen
lørdag 10. maj 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Hvad er vi sammen om i Vesten

Af
Andreas Andreassen
-
0

Siden begyndelsen af 2020’erne har vi levet i en tid, hvor alt for meget minder om massehysteri. Massehysteri er en kollektiv, overdreven og ofte irrationel følelsesmæssig reaktion, der breder sig hurtigt i en gruppe eller et samfund, typisk udløst af frygt, rygter eller en opfattet trussel. Det er værd at forholde sig til, hvis man gerne vil bevare forstanden.

Covid-19. Ukraine. Inflation. Energikrise. Donald Trump. Og alt det midt imellem. Hver enkelt nye fænomen der dukker op på radaren, behandles tilsyneladende som en katastrofe. Ikke blot i den almene formidling, men også mellem mennesker i almindelighed. Måske er alt for mange villige til at tro på alt for meget. Og måske er alt for få meningsdannere villige til at tage luft ind og overveje situationen nærmere, før de griber til de helt store versaler og dommedagsprofetier. Det er med til at præge vores tid, at vi hele tiden skal føle, at enden er nær. “Det er aldrig set før”. “Det er historisk”. “Det er den første …xyz”.

Hysteriet indtræffer stort set hver gang. Og det former vores bevidsthed, ændrer på vores fælleskab og påvirker de politiske beslutninger dramatisk. Den aktuelle situation, hvor man hver eneste dag dækker praktisk talt hvert et ord Donald Trump siger, time for time, virker som rendyrket hysteri. Hvor er besindigheden? Erfaringerne fra tidligere viser også, at Trump uden problemer kan ændre synspunkt om stort set hvad som helst. Eller, at han sagtens kan sige noget helt uoverlagt. Hvorfor er det så vigtigt, hvad han nu ellers siger? Det forekommer mere rationelt at forholde sig til, hvad der rent faktisk bliver gjort. Men nej. I disse dage starter laviner af diplomatiske kriser på baggrund af alt fra gemene tweets eller henkastede bemærkninger på et pressemøde. At Trump elsker at provokere og ryste posen er indlysende. Is i maven er der ingen, der har. Samtidig fremelsker man dystopiske følelser, had og fjendskab. Alt er dommedag.

Men fremfor alt er meget af det helt udenfor realpolitik. Og så skal det hele tiden gå stærkt. Straks skal man indkalde til akutte statsmøder. Straks erklærer man samarbejde for dødt. Straks skal man meddele det ene eller andet, på grund af det ene eller andet. Straks skal man forklare, hvor alvorligt alting er. Straks kræver man handling. Straks fremlægget man alverdens uigennemtænkte forslag. Bolden ruller konstant. Er der overhovedet nogen, der kan huske, hvad den store katastrofe var for tre måneder siden?

Vil det russiske folk, ikke Putin, frivilligt og uden modstand, acceptere et angreb på NATO? I forvejen er hundredetusinder af unge, russiske mænd flygtet fra Rusland i 2022, så de kunne undgå at blive sendt til fronten i Ukraine. Ingen kender reelt folkestemningen i Rusland. Og selvom Putins styre har fat i den lange ende, er der kun nationalisme til at lime det hele sammen. I modsætning til kommunismen, hvis ideologiske apparat overgik alt, hvad Putin råder over i dag. Men skal man tro mange meningsdannere og politikere, så vil Rusland angribe os alle sammen. Vi skal derfor opruste og bruge masser af vores skattekroner på krigsmaterial.

Det amerikanske folk gennemførte en valghandling. Ingen har rejst spørgsmål ved valgets legimitet. Den nuværende administration repræsenterer flertallet af amerikanerne. Det er demokratiets logik, at man accepterer politiske nederlag. Men i en hysterisk verden er demokratiske valg farlige for demokratiet. Det giver absolut ingen mening.

Vil USA forlade NATO? Det var USA, der stod i spidsen for at etablere samarbejdet. USA har enorme fordele ved at have NATO-partnerne, da det sikrer dem repræsentation i centrale lande. Den amerikanske indflydelse rundt omkring i verden er styrket gevaldigt, fordi amerikanerne opretholder baser alle steder. Det ville kræve enormt meget at afvikle USA’s militære rolle, og det vil også kræve noget i forhold til den amerikanske hær og dennes selvforståelse. Virker det realistisk, at amerikanerne uden videre ville acceptere en tilbagetrækning fra den verdenspolitiske scene?

Realpolitik handler om at forholde sig til styrkeforholdet. Vesten kunne ikke besejre kommunisterne uden en atomkrig. Derfor arbejdede man helt frem til Sovjetunionens kollaps på at inddæmme kommunismen. Nogle ønskede måske at slå til først. Men i realiteten holdt man hovedet koldt. Også på den sovjetiske side. Det er spændende at se, om man også gør det nu. For realpolitisk råder Rusland over verdens største atomarsenal. Derfor er der ingen måde, hvorpå man kan vinde over Rusland. Det bedste udfald er, hvis det russiske folk selv tager affære.

Men hvad vil russerne? De almindelige russiske borgere – at forstå. Vi ved fra tiden før Europa forbød RT og krigen i Ukraine startede, at de ville have vestlige varer, god økonomi, rejse på ferie rundt omkring i verden og være lige som alle andre. Propagandaen i vesten har primært været fjendtligt indstillet overfor russere i almindelighed, og der har ikke været plads til at se på den succes, det var, at man via økonomisk samarbejde havde gjort den gennemsnitlige russer mere interesseret i at være en del af vesten end noget andet. Forblændede af krigsretorik og dommedagshysteri har man glemt, at Rusland blev mere og mere knyttet til de vestlige værdier. Det havde måske været en af de største garanter mod “et angreb på Europa”, at man havde haft den russiske befolknings støtte i tankerne.

Nu kommer krigen i Ukraine med al sandsynlighed til at slutte, fordi amerikanerne stopper den. Dermed efterlader man et tomrum, indtil der er fornyet hysteri omkring et eller andet nyt emne, der måtte dukke op. Det er meget påfaldende. Ganske som vi i fredelige Danmark på ganske kort tid accepterede massive indskrænkninger i vores basale borgerrettigheder under Covid-19. For var det på grund af hysteri? Under alle omstændigheder var retorikken under pandemien ikke til at tage fejl af. Det var liv eller død; fra start til slut. Vi har aldrig før set så stor fjendskab blandt os selv, som under denne krise. Familier blevet drevet fra hinanden i vaccinediskussioner. Nogle var villige til at spærre den del af befolkningen inde, der ikke makkede ret. Og så videre. Som en evig påmindelse om hvad panik og frygt er i stand til at skabe.

Er du Putinist? Trumpist? Det bliver du nemt lige nu. Du skal for såvidt blot ønske fred i Ukraine. Hvis du overhovedet kan tillade dig at tvivle på, at Ukraine vinder krigen mod Rusland. Ligesom det er helt utilgiveligt, hvis du maner til besindighed, og ikke kan tage hvert et ord fra Donald Trump alvorligt. Hvorfor er det så vigtigt, at vi holder med nogen? Er der ikke et ståsted, hvor man ikke er på en eller anden side, men blot ønsker at vide mere, før man straks bestiller nye tanks eller køber overlevelsestelt og lommelygte?

Hvad er det, vi er sammen om i vesten? Det burde være frihed. Det burde være ytringsfrihed. Det burde være demokrati (og ikke blot ordet, men den rigtige form, hvor man enes om at være uenige og lader flertallet bestemme, mens man fører oppositionspolitik). Det burde være retssikkerhed. Det burde være grundprincipper om menneskerettigheder. Ja, det burde det være.

I vesten har vi været sammen om en meget lang, relativ fredelig periode, baseret på den amerikanske supermagtsstatus og verdensøkonomien styret fra USA. Det har været USA’s ledelse og vilje til at stå i spidsen for vesten, der har garanten for økonomisk stabilitet og teknologisk udvikling. Europæerne kan finde mange fejl ved det amerikanske samfund. Men amerikanerne har stået last og brast med Europa i hundrede år. Mere eller mindre. Derfor er det også hysterisk, når de europæiske ledere lader deres politik lede af dommedagsprofetier og sortsyn. Uanset hvad de ellers måtte mene, så kommer USA til at diktere freden i Ukraine. Europa har meget lang vej endnu, før man kan klare sig uden den amerikanske beskyttelse. Reelt er det amerikanske atomskjold det eneste, der kan afskrække Rusland og Kina.

Nu er der atter etableret diplomatisk dialog mellem USA og Rusland. Det er ellers helt normalt, selv mellem fjender, at man har en diplomatisk kanal. Ikke mindst, hvis man råder over atomvåben. Om man så kan undgå hysteriet, er en helt anden sag.

Da Ronald Reagan i 1980’erne forhandlede med Sovjetunionen om atom nedrustning, blev det hyldet som fredspolitik. Ingen havde travlt med at fordømme Reagan som kommunist (Putinist i vor dage). Man må undre sig over, hvad der har ændret sig. Sovjetunionen angreb også Afghanistan. Men der er ikke registreret nogle europæiske fordømmelser og bevilling af milliarder af kroner til krigsmateriel dengang. Man hævede heller ikke krigsbudgetterne. Forskellen må derfor være at finde et sted. Det bør vi lede efter.

Regeringen strammer grebet om kiosker og små butikker

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Regeringen skruer nu op for indsatsen mod svindel i kiosker og mindre detailbutikker. Ulovligt salg af tobak og nikotinprodukter til mindreårige, social dumping og skatteunddragelse er blandt de problemer, som et nyt, tværministerielt kontrolinitiativ skal bekæmpe.

I samarbejde med Skattestyrelsen, politiet, Fødevarestyrelsen og andre myndigheder vil regeringen gennemføre en række omfattende kontrolaktioner i 2025. Målet er at sikre fair konkurrence, forbrugerbeskyttelse og en mere effektiv kontrol på tværs af myndighederne.

Flere myndigheder involveret i ny koordineret indsats

Med det nye initiativ vil Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet i fællesskab foretage en række målrettede aktioner i kiosker og små butikker over hele landet. Aktionerne vil have særligt fokus på sort arbejde, økonomisk kriminalitet og ulovligt salg af tobaksprodukter som puff bars og e-cigaretter til mindreårige.

Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver, at det er nødvendigt at slå hårdere ned på svindel:

– Vi vil ikke acceptere snyd og svindel i landets kiosker. Det er helt afgørende for retsfølelsen og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter, siger han og understreger, at indsatsen vil målrette sig dem, der bevidst bryder loven.

Ulovlige produkter og sort økonomi under lup

I de seneste år har myndighederne afsløret en lang række lovovertrædelser i kioskmiljøet. Butikker er blevet taget i at sælge ulovlige tobaksprodukter til børn, have sort ansatte og skjule ulovlige varer som lattergas og euforiserende stoffer i baglokaler og køleskabe.

Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at den nye indsats skal gøre det lettere at gribe ind over for ulovligheder:

– Alt for mange kiosker ser stort på vores fælles spilleregler. Derfor styrker vi tilsynet, så det bliver nemmere at gribe ind over for snyd, bedrageri og ulovligt salg af varer til bl.a. børn og unge.

Også beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen bakker op om den fælles indsats og understreger, at myndighederne vil slå hårdt ned på socialt bedrageri og sort arbejde.

Fair konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse

Regeringen fremhæver, at den skærpede kontrol ikke kun handler om at stoppe svindel, men også om at beskytte forbrugerne og sikre fair konkurrence for lovlydige virksomheder.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde påpeger, at mindreårige alt for let har kunnet købe nikotin og alkohol, og at myndighederne derfor nu sætter ind over for de forhandlere, der bryder loven.

De fælles kontrolaktioner vil blive rullet ud i løbet af 2025 og omfatter en række større, koordinerede tilsyn i hele landet.

Gamle materialer får nyt liv: Upcyclede trappetrin skaber unikke løsninger

Af
Redaktionen
-
0

I takt med at bæredygtighed vinder frem i byggebranchen, ser flere virksomheder muligheder i at genbruge kvalitetsmaterialer frem for at producere nyt. Hos Overgaard Wood har man specialiseret sig i at upcycle massivt træ – særligt eg og douglasgran – til unikke trappetrin og reposer, skabt på specialmål til både erhverv og private.

– Mange bygninger, især dem med høj æstetisk og arkitektonisk værdi, fortjener materialer, der bærer en historie. I stedet for at fælde nyt træ, arbejder vi med upcycling af gamle bjælker og planker, som vi forædler og tilpasser moderne behov, siger Michael Sørensen, COO i Overgaard Wood.

Unikke løsninger skabt efter mål

Trapper er et af de mest udsatte elementer i en bygning, og materialernes kvalitet spiller en afgørende rolle. Massiv eg og douglasgran er kendt for deres holdbarhed og modstandsdygtighed over for slid – og netop derfor har de en særlig plads i Overgaard Woods produktion.

– Vi oplever en stigende efterspørgsel fra både arkitekter og bygherrer, der ønsker specialtilpassede løsninger, som kombinerer æstetik og bæredygtighed. Upcycling giver ikke bare et unikt udtryk – det er også en investering i holdbarhed, forklarer Helle, CEO i Overgaard Wood.

Virksomheden producerer trappetrin og reposer efter præcise mål og tilbyder forskellige behandlinger, fra naturolie til mørkolierede overflader, der fremhæver træets naturlige struktur.

Bæredygtighed i byggebranchen

Ifølge tal fra Klimarådet står byggebranchen for op mod 30 % af Danmarks samlede affaldsproduktion. Genanvendelse og upcycling af byggematerialer er en del af løsningen på denne udfordring.

– Vi vil gerne skubbe til tankegangen i branchen og vise, at materialer ikke behøver at være nyproducerede for at være af højeste kvalitet. Vores mål er at skabe langtidsholdbare løsninger, der både reducerer ressourcespild og tilfører værdi til bygningerne, siger Michael Sørensen.

En ny tilgang til byggeri

Med den stigende bevidsthed om bæredygtigt byggeri peger flere eksperter på, at upcycling kan blive en integreret del af fremtidens materialevalg. Virksomheder som Overgaard Wood går forrest i denne bevægelse og tilbyder løsninger, hvor design og genanvendelse går hånd i hånd.

For arkitekter, bygherrer eller private, der ønsker en skræddersyet løsning med et bæredygtigt aftryk, er det muligt at kontakte Overgaard Wood for rådgivning om trappetrin og reposer skabt af upcyclede kvalitetsmaterialer.

DIF vil omsætte trivselsrapportens anbefalinger til handling

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Trivselskommissionens anbefalinger om at styrke unges trivsel gennem fællesskab og bevægelse vækker glæde hos Danmarks Idrætsforbund (DIF). Organisationen ser rapporten som en anerkendelse af foreningslivets betydning og vil nu arbejde på at omsætte anbefalingerne i en idrætskontekst.

Den længe ventede rapport fra Trivselskommissionen blev præsenteret mandag i Hafnia Hallen i Valby. Rapporten konkluderer, at de fleste unge i Danmark trives, men samtidig peger den på en stigende tendens til mistrivsel – særligt blandt piger. Et af de centrale svar på udfordringen findes ifølge kommissionen i de fællesskaber, som idrætslivet tilbyder.

– Vi er taknemmelige for, at foreningslivet spiller så afgørende en rolle i det, kommissionen kalder et ’dansk svar’ på den internationale udfordring. Det viser virkelig fællesskabets store kraft, siger Hans Natorp, formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité. Han fremhæver, at idrætten for mange børn og unge fungerer som et frirum, hvor de kan udvikle sig både fysisk og socialt.

Foreningslivet som ramme for bedre trivsel

I DIF ser man kommissionens anbefalinger som en bekræftelse af, at idrætten spiller en væsentlig rolle i unges trivsel. Med over 900.000 børn og unge tilknyttet forbundets idrætsgrene, er DIF allerede i gang med initiativer, der skal styrke fællesskabet og gøre foreningerne endnu mere inkluderende.

Siden starten af 2024 har DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden arbejdet på projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som både skal tiltrække flere børn til foreningerne og forbedre træneruddannelserne. Et af de centrale initiativer i projektet er et Trænerløfte, der skal nå ud til 80.000 børne- og ungetrænere, ligesom der gøres en indsats for at få flere unge ind i bestyrelser og udvalg.

– Vi ved, at børn og unge har det rigtig godt i idrætslivet. Men som Danmarks største børne- og ungeorganisation har vi et ekstraordinært ansvar for hele tiden at forbedre os, så vi er glade for at få et blik ind udefra, siger Hans Natorp.

Digital trivsel og frivillighed i fokus

Trivselskommissionens anbefalinger lægger også vægt på digitale udfordringer og frivillighed. Kommissionen foreslår blandt andet at stoppe livestreaming af børneidræt for at beskytte de yngste udøvere, et tiltag DIF allerede har arbejdet med.

DIF’s udviklingschef Karin Ingemann har siddet med i kommissionen, og organisationen vil nu nærlæse rapportens anbefalinger. Hans Natorp understreger, at der især skal arbejdes med digitale vaner, frivillighed og et mere inkluderende foreningsliv.

– Vi er allerede godt i gang, blandt andet med vores anbefalinger om livestreaming og lanceringen af vores Børne- og Ungesyn. Nu skal vi sammen med vores forbund nærlæse og oversætte de anbefalinger, der blandt andet handler om digital trivsel, frivillighed og et inkluderende foreningsliv, siger han.

Politisk opbakning til øget bevægelse

Blandt Trivselskommissionens øvrige anbefalinger er, at alle børn og unge skal have en fritidsaktivitet, og at kommuner skal prioritere samspil mellem foreninger og SFO’er for at få flere med i idrætslivet. Rapporten foreslår også, at alle kommuner bør have en fritidspasordning, så økonomiske barrierer ikke står i vejen for børn fra ressourcesvage familier.

Flere af anbefalingerne har fået politisk opbakning. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har tidligere fremhævet idrætten som et vigtigt element i at give børn et alternativ til skærmtid og digital mistrivsel. Samtidig har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye slået fast, at regeringen vil arbejde for at styrke bevægelse og fritidsliv som en del af løsningen på unges trivsel.

Trivselskommissionens rapport har sat idrætslivets rolle i fokus, og DIF står nu klar til at omsætte anbefalingerne til konkrete tiltag i landets foreninger.

Smartphonen skal ud, og fællesskabet skal styrkes

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Afstanden mellem materiel velstand og unges trivsel vokser. Det er konklusionen i en ny rapport fra Trivselskommissionen, der efter et års arbejde fremlægger en række anbefalinger til at vende udviklingen. For på trods af økonomisk fremgang oplever en stigende gruppe unge psykisk pres, lavt selvværd og en følelse af utilstrækkelighed.

Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, mener, at der er behov for et sporskifte i tilgangen til trivsel. Han understreger, at rapporten ikke blot er en analyse af problemerne, men også et forsøg på at formulere et dansk svar på en vestlig udfordring. 

– Vi ønsker at formulere et dansk svar på de trivselsudfordringer, vi står overfor – med udgangspunkt i det, vi er gode til herhjemme: pædagogik, dannelse, civilsamfund, livsoplysning, karakterdannelse og fællesskaber, siger han.

Mobilfri skoler og en ny tilgang til trivsel

Blandt rapportens mest markante anbefalinger er forslaget om at fjerne mobiltelefoner fra folkeskolen og udskyde børns smartphonedebut til 13-årsalderen. Kommissionen peger på, at skærmbrug har en negativ indflydelse på unges søvn, koncentration og sociale relationer, og at de digitale platforme forstærker præstationspresset.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye bakker op om anbefalingen og bekræfter, at regeringen vil arbejde for et lovindgreb. 

– Jeg kan allerede nu sige, at regeringen bakker op om mobilfrie folkeskoler. Vi går derfor i gang med at forberede en lovændring, der med respekt for lokal medbestemmelse skal få mobilerne ud af både klasselokaler og skolegårde, siger han.

Også kulturminister Jakob Engel-Schmidt ser et mobilforbud som et vigtigt første skridt. Han mener, at en hverdag uden skærme kan give børn bedre muligheder for at engagere sig i fritidsaktiviteter. 

– Smartphonen skal ud af de mindste børns liv og erstattes af fritidsaktiviteter sammen med andre. Forhåbentlig kan vi fylde tiden op med sport, leg og kulturoplevelser, siger han.

Mindre præstationspres, stærkere fællesskaber

Ud over mobilforbuddet anbefaler Trivselskommissionen, at unges tro på egne evner skal styrkes, og at alle børn bør deltage i en fritidsaktivitet med andre. Ifølge rapporten skal skolesystemet balancere kravene til faglige præstationer med en større vægt på dannelse, robusthed og livsmod.

Økonomiminister Stephanie Lose fremhæver, at langt de fleste børn i Danmark trives, men at udviklingen alligevel kalder på handling. 

– Langt de fleste danske børn og unge har et trygt liv og trives. Det skal vi glæde os over. Men når flere er kommet i dårlig trivsel, kalder det på handling, siger hun.

Hun understreger samtidig, at løsningen ikke kan findes ét sted, men kræver et fælles ansvar mellem familier, skoler, civilsamfund og erhvervsliv.

Fra anbefalinger til handling

Trivselskommissionens rapport stiller skarpt på en række samfundstendenser, der har forandret unges hverdag. Individualisering, digitalisering og et stigende tempo har skabt en generation, der står over for nye former for pres, og kommissionen advarer samtidig mod en tendens til at sygeliggøre almindelige livsudfordringer.

Regeringen har allerede meldt ud, at et mobilforbud i skolerne vil blive realiseret, og flere af kommissionens anbefalinger er nu til politisk behandling. Hvordan og i hvilket omfang anbefalingerne vil blive omsat til konkret lovgivning og initiativer, vil de kommende måneder vise.

Samarbejde om sundhedsapps er en gylden mulighed for sundhedsvæsnet og danske it-virksomheder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Center for Digital Psykiatri samler danske industri- og sundhedsaktører for at belyse fordele ved samarbejde omkring sundheds-apps om mental sundhed – på tværs af sektorer og landegrænser.

Den teknologiske udvikling på sundhedsområdet går rigtig stærkt i disse år. Udviklingen er blandt andet betinget af et stort ønske om at forbedre behandlings- og støttemulighederne for patienterne gennem deres sygdomsforløb. Men udvikling er kostbar, og måske er der allerede løsninger til rådighed, som med nogle tilpasninger kan bruges på tværs af landegrænser.

Den udfordring har Center for Digital Psykiatri – en del af Psykiatrien i Region Syddanmark – med støtte fra EU undersøgt gennem projektet SUPER. Projektet er gennemført i samarbejde med det hollandske hospital GGz Centraal og det belgiske Thomas More University.

Projektafslutningen bliver markeret med en international konference i København arrangeret i samarbejde med den nationale sundhedsklynge Danish Life Science Cluster og Lundbeck, der er leder af Erhvervsfyrtårnet Mental Sundhed.

Et af formålene med projektet var at lave en guideline som viser, hvordan arbejdet med den sproglige og kulturelle oversættelse kan gennemføres i samarbejde med repræsentanter for slutbrugerne.

Guidelinen er nu et redskab, som bliver stillet til rådighed for andre sundhedsaktører og industrien.

Kultur skal også oversættes

Hvad der udefra ligner en enkel oversættelsesopgave kræver i realiteten en indgående forståelse af den kultur, hvor en sundheds-app skal i anvendelse. Det viser baggrundsprojekterne i Center for Digital Psykiatris undersøgelse.

–  Vi har forskellige kulturer, handlemønstre og personlige forventninger på tværs af landegrænser. Nu har vi vist, at vi ved at kombinere oversættelse med kulturelle sproglige tilpasninger kan bruge en app-løsning, der er udviklet fx i Holland til danske patienter og den anden vej rundt, siger leder af Center for Digital Psykiatri Marie Paldam Folker.

Helt konkret har projektet betydet at den hollandske app SAM nu er tilgængelig for danske brugere. Appen skal hjælpe mennesker med autisme til at håndtere stress. Den danske app SAFE er på samme vis oversat til hollandsk. Den danske app kan forbygge og begrænse selvskade.

Det er godt nyt for patienterne, samfundsøkonomien og potentielt også danske virksomheder.

Samarbejde viser vejen

– Sundhedsapps er et vækstområde, hvor Danmark står stærkt. Vi har tradition for et stærkt samarbejde på tværs af industri, vidensinstitutioner og vores sundhedsvæsen. Desuden er vi også dygtige til at involvere vores slutbrugere i udviklingen af vores it-løsninger.

Det er et rigtig godt sted at starte, når vi skal oversætte og gøre apps og andre velfærdsteknologier klar til skalering på internationale markeder siger Diana Arsovic Nielsen, direktør i Danish Life Science Cluster.

Hun ser store muligheder for danske udviklere af velfærdsteknologi Produkter udviklet til det danske marked har i udgangspunktet en begrænset mulighed for udbredelse. Men med den nye guideline klar til brug ser mulighederne anderledes ud.

– Det er bare med at klø på, der er masser af muligheder for danske it-virksomheder for gennem samarbejde på tværs af grænserne at komme ud i verden med alle deres fremragende produkter.

Konferencen finder steder i København d. 27. februar 2025, og det er stadig muligt at tilmelde sig.

Vigtige beslutninger om sundhed, psykiatri og valgforberedelser

Af
Andreas Andreassen
-
0

AVISEN sender livefeed fra Regionsrådets møde, hvor flere vigtige beslutninger skal tages. Mødet, der finder sted i Regionsrådssalen, omfatter blandt andet godkendelse af indsatsområder på sundhedsområdet for 2025, behandling af besparelsesforslag på OUH’s gynækologisk-obstetriske afdeling, og drøftelser om fremtidens psykiatri og ungdomsuddannelsesudbud.

AVISEN dækker alle de centrale punkter live, og vi giver dig indsigt i, hvordan beslutningerne vil påvirke både sundhedsvæsenet og den regionale udvikling i Syddanmark. Følg med i de vigtige diskussioner om blandt andet psykiatri, sundhedsreformen, samt de kommende valgforberedelser i 2025.

Sådan deltager kongefamilien til rekordstort Royal Run ’25

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Når Royal Run 2025 afvikles den 9. juni, bliver det med den største tilslutning nogensinde. 97.500 deltagere er tilmeldt motionsfesten, som finder sted i fem danske byer. Den kongelige familie deltager også, hvor H.M. Kongen skyder løbet i gang i Ribe, mens H.K.H. Kronprinsen løber med i Viborg.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund og DGI, som mandag giver et nærmere indblik i, hvordan kongefamilien deltager i Royal Run ’25.

H.M. Kongen på ruten i tre byer

Traditionen tro vil kongefamilien være en del af begivenheden. H.M. Kongen starter dagen i Ribe, der for første gang er værtsby. Herefter tager han videre til Horsens, inden han slutter motionsløbet af i København/Frederiksberg.

I Ribe er begejstringen stor over at være med på landkortet:

– Vi er meget stolte over, at H.M. Kongen skyder Royal Run i gang i vores charmerende, gamle kongeby, hvor historiens vingesus vil give deltagerne en helt særlig oplevelse. Forberedelserne er i fuld gang, og vi kan godt love en motionsfest ud over det sædvanlige i Ribe, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

H.M. Dronningen vil også tage del i festlighederne og stiller til start i Korsør.

Kronprinsen i Viborg

For andet år i træk deltager H.K.H. Kronprinsen alene i Royal Run. I år er Viborg værtsby, hvor han løber sammen med 17.500 deltagere.

– Vi glæder os meget til at byde H.K.H. Kronprinsen velkommen til både Kronprinsens og Royal Runs første besøg i Viborg. Vi glæder os til at vise Hans Kongelige Højhed, hvad vores historiske by har at byde på, siger Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek.

Forventninger om en stor folkefest

Hos arrangørerne ser man frem til en motionsfest, der samler danskerne.

– Royal Run ’25 bliver den største motionsfest, vi nogensinde har afholdt, og vi ser frem til at byde alle deltagere, tilskuere og den kongelige familie velkommen til en uforglemmelig dag, der samler Danmark på tværs af alder og niveau, siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI.

Morten Mølholm, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund, tilføjer:

– Vi er sammen med værtsbyerne ved at planlægge en kæmpe folkefest. Royal Run har udviklet sig til en tradition og er et synligt bevis på, hvad fællesskab og motion kan, når de forenes.

Naturkrænkere går alt for ofte fri

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

120 år.

Så lang tid kommer det til at tage at genoprette hærværket den fredede mose i Kolding, som et lokalt ægtepar står tiltalt for at have ryddet.

I de 120 år vil kommunens borgere være frarøvet et uvurderligt naturområde.

Sagen har – med rette – vakt stor forargelse.

Men den triste sandhed er, at der formentlig er mange flere lignende sager hvert år, hvor gerningsmændene får lov at gå fri.

Fordi forbrydelserne i naturen er svære at opdage, fx blev ødelæggelsen af mosen i Kolding kun opdaget, fordi et luftfoto viste, at den var væk.

Og så er der efterforskningen: I modsætning til vores naboer i Norge har vi i Danmark ikke politienheder, der specialiserer sig i naturhærværk. Det bør vi også have – for at samle kræfterne og blive endnu bedre til at gå efter naturhærværk. 

Endelig skal straffen kommer op, så dem, der rydder natur for at få en bedre udsigt eller afvanding af deres marker, imødegår en større alvor. Alt for mange sager ender med små bøder, som ikke aftvinger respekt.

Naturkriminalitet er alvorligt, og naturen skal ydes større respekt.

Af retsordfører for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

Nok et stjerneskud fra håndbolden er Årets Fund i dansk idræt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den 85. udgave af Danmarks ældste idrætspris tilfalder håndboldspilleren Thomas Arnoldsen, der dermed kan kalde sig Årets Fund 2024.

Håndboldspiller Thomas Arnoldsen, der netop har rundet 23 år, modtog Årets Fund-hæderen foran et felt på 10 nominerede kandidater under Politiken Festival.

Det er Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og dagbladet Politiken, der i fællesskab uddeler prisen, som blev grundlagt helt tilbage i 1929 og kun med en pause fra 1961 til og med 1970 er blevet uddelt hvert år siden.

Priskomitéen valgte at give prisen til Thomas Arnoldsen på grund af hans kolossale udvikling og stærke præstationer gennem det forgangne kalenderår. En rejse, der kulminerede i august, da han var en vigtig del af det danske landshold, der vandt olympisk guld i Paris.

– Igen i år har der været et uhyre stærkt felt af Årets Fund-nominerede. Jeg vil derfor rose forbundenes og Team Danmarks talent- og elitearbejde, som igen og igen udvikler nye talenter på den internationale scene. En stjerne lyser dog alligevel klarest på Årets Fund-himlen, siger Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF og medlem af dommerkomitéen til Årets Fund-prisen.

– Thomas Arnoldsen var ukendt for de fleste, da kalenderen gik fra 2023 til 2024. Nu står han med både en OL-guldmedalje og VM-guldmedalje om halsen, samtidig med at han er en kæmpe profil for sit klubhold Aalborg Håndbold både i den hjemlige liga og i Champions League. Jeg ser frem til at følge ham i årene fremover, hvor han utvivlsomt kommer til at hænge flere medaljer om halsen. Stort tillykke til Thomas Arnoldsen og håndboldforbundet for flot arbejde, siger DIF-direktøren om skanderborgenseren, der til dato har spillet 27 landskampe – og endnu ikke har prøvet at tabe i nationaltrøjen.

– Thomas Arnoldsen har i 2024 leveret et meget stort gennembrud på et håndboldlandshold, hvor niveauet er tårnhøjt. Alligevel har han sat et aftryk på landsholdet, vi alle vil huske, og som lover særdeles godt for fremtiden. Med både OL- og VM-guldmedaljer om halsen fortjener han at vinde Årets Fund i et meget, meget stærkt felt af kandidater til prisen. Et felt, som vel ikke er set stærkere i flere årtier. Derfor er der også grund til at hylde ikke kun Thomas, men også de andre talenter, som vi glæder os helt vildt til at følge og samarbejde med de kommende år, siger Lars Balle Christensen, sportsdirektør i Team Danmark og eliteidrætsorganisationens Danmarks repræsentant i priskomiteen.

Arnoldsen leverede flere stærke præstationer for landstræner Nikolaj Jacobsens olympiske mandskab, og han blev ved samme lejlighed den kun anden spiller på det danske herrelandshold i 40 år, der spiller sin første slutrunde med et OL.

Eneste anden var den nu håndboldpensionerede legende Mikkel Hansen, der ved OL i Beijing for 16 år siden spillede sine første minutter ved en slutrunde. Et næsten utroligt sammenfald, eftersom Arnoldsen både på landsholdet og i Aalborg netop er Hansens arvtager i bagkæden – en væsentlig forskel er dog, at Mikkel Hansen nok blev nomineret til Årets Fund i 2008, men måtte se roeren Morten Jørgensen løbe med hæderen.

Mens Thomas Arnoldsen modtager prisen og de 75.000 kroner, der følger med hæderen, blev cykelrytteren Tobias Aagaard Hansen nummer to og svømmeren Clara Rybak-Andersen nummer tre.

Det øvrige felt af nominerede vidner om, at dansk eliteidræt står på et mangfoldigt og stærkt fundament for fremtiden. Det omfattede således ungdomslandsholdet i curling, fodboldspilleren Cornelia Kramer, kajakroeren Philip Knudsen, para-længdespringeren Bjørk Nørremark, skateren Viktor Solmunde, bobslædekøreren Maja Voigt og tennisspilleren Elmer Møller.

1...789...59Side 8 af 59
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER