13.7 C
Copenhagen
tirsdag 8. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Stoklund efter rekordår: ‘Det skal koste dyrt at snyde fællesskabet’

Af
Redaktionen
-
0

SAMFUND. Kioskejere og mindre detailbutikker har i stor stil forsøgt at slippe uden om at betale de lovpligtige afgifter på tobaks- og nikotinprodukter. Det står klart efter rekordmange kontroller, som Skattestyrelsen gennemførte i 2024.

Skattestyrelsen har afsløret fejl i afregningen i hele syv ud af ti tilfælde. Alene siden 2020 har styrelsens kontroller ført til, at der er sendt afgiftsopkrævninger ud for mere end 1 mia. kroner.

Særligt nikotinprodukter, såsom cigaretter, røgtobak, nikotinposer og e-cigaretter, har været i myndighedernes søgelys. Det fortæller skatteminister Rasmus Stoklund (S), der glæder sig over resultaterne af den omfattende indsats.

»De, der ikke betaler de korrekte afgifter, snyder fællesskabet. Og vi kan se fra Skattestyrelsens andre kontrolindsatser, at der er brancher – fx kioskerne – hvor moralen er lav, og hvor der snydes med afgiftsbetalingerne,« siger ministeren og fortsætter:

»Det skal vi ikke finde os i, for det er vigtigt for retsfølelsen, fællesskabet og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter. Derfor er jeg glad for, at vi kan se, at den styrkede kontrol virker og viser flotte resultater. Og kioskerne skal mærke, at myndighederne ånder dem i nakken med kontrol. For der skal slås hårdt ned på dem, der snyder fællesskabet.«

Kiosker afsløret: 44 ud af 46 snød

Skattestyrelsen samarbejder tæt med Toldstyrelsen, politiet og Fødevarestyrelsen for at bremse den omfattende svindel. Især kiosker og små detailbutikker har vist sig at være et område med store problemer, når det gælder sort økonomi og afgiftsunddragelse.

Ved årets første to store kontrolaktioner i 2025 har myndighederne været på besøg hos 46 kiosker i henholdsvis Aarhus og København. Her blev det afsløret, at hele 44 af kioskerne havde problemer med snyd eller anden ulovlig aktivitet – blandt andet manglende afgiftsbetalinger, ulovlige nikotinprodukter og social dumping.

Fra 2025 bliver der derfor sat ekstra hårdt ind med et nyt tværgående tilsyn, hvor flere ministerier samarbejder om at forbedre kontrollen yderligere.

Hård kurs mod snyd

Skattestyrelsens omfattende kontroller af tobaks- og nikotinvarer er siden 2022 blevet intensiveret, efter at nye afgifter trådte i kraft i oktober samme år.

Fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen i alt gennemført over 3.300 kontroller. Alene sidste år blev der gennemført over 1.200 kontroller.

Hvorfor svigter vi vores demensramte?

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

”Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har.”

Sådan skrev familien til den demensramte mand fra Kolding Kommune, der siden efteråret har været anbragt på psykiatriske afdelinger. Han blev dømt for grov vold med døden til følge. En forbrydelse, som han vel at mærke kun begik, fordi han lider af fremskreden demens.

Ifølge familien er hans tilstand blevet markant værre i hans tid i psykiatrien. Her er der nemlig slet ikke samme mulighed for omsorg som på et plejehjem. I praksis er hans straf derfor, med familiens ord, endt med at være noget nær ren isolation.

Den tragiske sag viser, at demensramte ingen garanti har for ordentlig behandling i mødet med retssystemet.

Det skal der gøres noget ved.

Lovene skal laves om, så de tager højde for dementes behov. Og der skal også gribes ind i den konkrete sag, som vi er mange, der har fulgt tæt, siden medierne først begyndte at dække den i efteråret.

SF vil gøre alt, hvad vi kan for at tage hånd om de demensramte, der sidder fast i et retssystem, som ikke forstår dem.Alle demensramte har krav på ordentlig behandling – også dem i retssystemet. 

Flere forbud mod bundtrawl, en nødvendighed for et sundt havmiljø

Af
Poul Rand
-
0

Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.

Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.

Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.

I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.

Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.

For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.

Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare. 

Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.

Emil Nielsen kåret som Årets Mandlige Landsholdsspiller

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Efter en fænomenal sæson blev den 28-årige FC Barcelona-keeper hyldet på hjemmebane i Royal Arena før søndagens kamp mod Sverige. Olympisk mester, spansk mester med FC Barcelona og endnu en verdensmestertitel – den danske målmand må siges at have haft en vanvittig sæson. Søndag kunne han lade sig hylde med endnu en titel – denne gang som Årets Mandlige Landsholdsspiller 2024/2025.

Overrækkelsen af prisen skete før søndagens EHF Euro Cup-kamp mod Sverige, hvor Emil Nielsens kolleger og de flere end 10.000 fremmødte i Royal Arena sendte massive klapsalver ned mod den danske keeper.

Det er ikke første gang, Emil Nielsens ekstraordinære præstationer bliver bemærket. Allerede tilbage i december modtog han den ultimative hæder fra Det Europæiske Håndboldforbund, som kårede ham som årets mest værdifulde spiller i Europa for sæsonen 2023/2024.

»Det er helt fortjent, at Emil får denne titel. Emil har haft en fantastisk sæson på landsholdet med især imponerende præstationer under OL og VM, hvor han har gjort det utroligt godt. Vi har som hold præsteret stærkt denne sæson, og mange spillere kunne være løbet med prisen, men det er helt fortjent, at det er Emil, der modtager den,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Det er Norlys, der sammen med Spillerforeningen Håndbold og DanskHåndbold står bag kåringen af Årets Mandlige Landsholdsspiller.

»Fra Spillerforeningen Håndbold skal der lyde et stort tillykke til Emil. Det siger sig selv, at han har haft en virkelig flot sæson, men kåringen sættes yderligere i perspektiv af, at han spiller på et landshold, hvor mange har leveret på et ekstremt højt niveau. At hans kolleger alligevel finder netop ham værdig til prisen i år, kan han virkelig være stolt af,« siger Torben Vinther, direktør i Spillerforeningen Håndbold, og tilføjer:

»Titler og mesterskaber betyder selvfølgelig meget, men at modtage denne personlige anerkendelse fra sine ligesindede på banen er den flotteste hæder, man kan få.«

Prisen blev overrakt af Morten Kristoffersen, Marketing Campaign Manager i Norlys, flankeret af Stine Jørgensen fra Spillerforeningen Håndbold og Troels Hansen, formand for DanskHåndbold Øst.

Prisen uddeles hvert år, og vinderen findes ved en afstemning blandt spillerne i Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle.

DanskHåndbold ønsker Emil Nielsen stort tillykke med prisen!

Tidligere vindere af Årets Mandlige Landsholdsspiller (seneste 10 år)
2023/2024: Mathias Gidsel
2022/2023: Simon Pytlick
2021/2022: Mathias Gidsel
2020/2021: Niklas Landin
2019/2020: Niklas Landin
2018/2019: Mikkel Hansen
2017/2018: Rasmus Lauge
2016/2017: Mikkel Hansen
2015/2016: Mikkel Hansen
2014/2015: Mikkel Hansen

Gigantisk fup i Aftenshowet: Patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke bliver behandlet med medicin

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0

Den 15. juli 2024 var der en patient i Aftenshowet i DR, der var glad for sin ADHD-diagnose og følte, at medicinen, hun tog, havde ændret hendes liv, og en psykiater, Anne Philipsen.

Det var en “åh, hvor er det godt altsammen”-forestilling uden nogen som helst kritik, men med adskillige fejlagtige udtalelser fra Philipsen. Hun sagde blandt andet:

  • Vi ved, at 5% af befolkningen har ADHD (Man kan have en bil eller en kat, men ingen har ADHD, det er blot et navn for visse symptomer, og den test, man bruger, er så ringe, at over en tredjedel af befolkningen kan få en sådan diagnose).
  • Du er født med ADHD og dør med ADHD; ingen vokser fra det, når de bliver voksne (Ret mange vokser fra det).
  • Hvis folk stopper med deres medicin, vil symptomerne vende tilbage (Børnepsykiater Lisbeth Kortegaard har stoppet med medicinen hos alle de ADHD-patienter, hun havde, og ikke en eneste fik det dårligere).

Desuden sagde Philipsen, at 80% af dem, der har ubehandlet ADHD, får en eller flere andre lidelser, f.eks. depression, som kan forårsage selvmord, angst, stress, OCD, misbrug af stoffer og alkohol, gambling og ulykker. Disse påstande er enten direkte forkerte eller tvivlsomme.

Det værste var, da Philipsen sagde, at en ”meget, meget fin dansk undersøgelse” havde vist, at patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke får medicin.

Da dette er yderst usandsynligt, og jeg ikke kunne finde nogen sådan undersøgelse, skrev jeg til klinikken, hvor Philipsen arbejder, og spurgte, hvor jeg kunne finde den. Hendes praksismanager svarede, at kilden var S. Kooij, Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment, 2022.

Jeg svarede, at det er en bog og spurgte, hvor den danske undersøgelse er publiceret. Jeg sendte to påmindelser, men Philipsen svarede ikke. Jeg sendte derfor en klage til DR, som den 23. september udsendte en rettelse:

‘Aftenshowet’: Fejl i oplysninger om ADHD

Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for udsagn i udsendelsen 15. juli i år.

Af DR-redaktør på ‘Aftenshowet’ Lasse Bjørch

I ‘Aftenshowet’ den 15. juli 2024 var et af emnerne ‘livet med ADHD’, hvor psykiater i studiet peger på at en ‘meget fin dansk undersøgelse’ konkluderer, at børn, der ikke får ADHD-medicin, lever fem år kortere end dem, der får medicin. Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for det præcise udsagn efterfølgende, hvorfor seeren er efterladt med et fejlagtigt indtryk.

Berigtigelse: Der er ikke dækning for at bringe et så utvetydig udsagn og/eller henvise til en dansk undersøgelse. Øvrige eksperter påpeger, at et svensk studie viser, at korrekt medicinering kan nedsætte risiko for præmatur død.

I studiet tages dog visse grundlæggende metodiske forbehold, der gør, at man ikke udelukkende kan konkludere at nedsættelsen af risiko for præmatur død sker på grund af medicinen. Studiet er foretaget på baggrund af 150.000 svenske patienter med ADHD i medicinsk behandling for sygdommen. Læs mere her. Studiet behandles også i ‘Ugeskrift for Læger her

Inden DR udsendte en rettelse, havde jeg advaret dem om, at den svenske undersøgelse er upålidelig:

Artiklen kan ikke engang tages til indtægt for, at man lever kortere med en ADHD-diagnose, hvis man ikke får ADHD-medicin. Dertil er metoderne alt for usikre. Det skal jeg ikke trætte dig med, blot nævne, at forfatterne selv gør opmærksom på det:

“Several limitations should be considered. First, due to the observational nature, these results cannot conclusively establish causal effects of ADHD medication treatment on mortality risk because unmeasured confounders, such as lifestyle factors, could contribute to the associations.”

På dansk: de to grupper er jo slet ikke sammenlignelige. Dem, der ikke får medicin, har en ringere prognose end dem, der gør, som lægen siger. Det er påvist i utallige undersøgelser, og de lever derfor længere. Det er en meget elementær fejlkilde, som avancerede statistiske metoder ikke kan korrigere for, selvom forfatterne prøvede ihærdigt.

“It is also crucial to recognize that the treatment for ADHD involves more than just taking medication; it often includes various aspects of care, including social engagement and support. These nonmedication components may also affect the treatment outcomes. Therefore, the observed lower mortality may not be entirely accounted for by the medication per se.” 

Man tager sig jo mere af dem, der får medicin, og kommer til kontrol hos lægen.

I Ugeskrift for Læger blev den svenske undersøgelse uretmæssigt rost af børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen, som er på medicinalindustriens lønningsliste og også mener, at depressionsmedicin beskytter børn mod selvmord, selvom de fordobler risikoen.

Thomsen hævdede, at ADHD-medicin effektivt reducerer kernesymptomer på ADHD og sænker risikoen for kriminalitet og involvering i trafikulykker, hvilket ikke er korrekt. Han mente endvidere, at ”Studiet har klinisk stor betydning, da vi ved, at compliance [indtagelse af medicinen] til medicinsk behandling blandt ADHD-patienter er lav. Studiet understreger nødvendigheden af veltilrettelagt psykoedukation og hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling.” 

Hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling? Det lyder næsten som tvang. Mange patienter tager ikke medicinen, fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne. Og faktum er, at ADHD-medicin er skadelig på langt sigt. Løgnene i psykiatrien er overvældende, hvilket Aftenshowet illustrerede.

Belæggene for det, jeg har fremført, findes i form af referencer til den videnskabelige litteratur i mine bøger om psykiatri, hvoraf de to seneste kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk.

Nyt PFAS-fund i jakker bekræfter behov for dansk forbud

Af
Redaktionen
-
0

BUSINESS. En ny undersøgelse offentliggjort af Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at 13 ud af 17 jakker købt på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon indeholder PFAS. Det høje antal er endnu et bevis på, at der er en betydelig risiko forbundet med at handle hos sælgere uden for EU.

Undersøgelsen understreger samtidig behovet for det danske forbud mod PFAS i tøj og sko, som regeringen allerede har besluttet at indføre. PFAS er umulige at se med det blotte øje, men spredes let i miljøet. Stofferne ophober sig i kroppen og kan føre til alvorlige helbredsproblemer som dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget risiko for kræft.

For 12 af de 13 PFAS-holdige jakker købt på Amazon, Shein og Temu gælder det, at PFAS-koncentrationerne overskrider de grænseværdier, der i dag gælder i EU.

Miljøminister Magnus Heunicke er stærkt bekymret over resultaterne:

»Det er skræmmende, at der er PFAS-stoffer i 76 procent af de jakker, danskerne kan købe på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon, og at der i de fleste tilfælde er tale om PFAS-koncentrationer, der er ulovlige i EU. PFAS er et problem for vores sundhed og vores miljø, og vi skal gøre, hvad vi kan for at stoppe brugen af det. Både for den enkelte forbruger og for vores fælles miljøs skyld,« siger Magnus Heunicke.

I den samme undersøgelse fremgår det, at Forbrugerrådet Tænk Kemi kun fandt PFAS i én ud af ni jakker købt i danske butikker. Denne jakke overholder på nuværende tidspunkt lovgivningen, fordi PFAS stadig er tilladt i tøj. Men fra 1. juli 2026 vil det danske forbud mod PFAS i tøj træde i kraft, hvorefter jakken ikke længere må importeres eller sælges i Danmark. Dog gives der mulighed for salg fra lager frem til 1. januar 2027.

Magnus Heunicke kalder situationen på online markedspladserne “det vilde vesten”:

»Det er det vilde vesten for forbrugerne med markedspladser som Temu, Shein og Wish, og der er alt for mange eksempler på, at produkterne ikke overholder EU-lovgivningen. I værste fald er produkterne farlige for forbrugerne, så jeg vil opfordre alle til at holde sig fra markedspladser med sælgere fra lande, der er placeret uden for EU. Samtidig bekræfter undersøgelsen, at det forbud, som vi har på vej, er en absolut nødvendighed,« fastslår miljøministeren.

I nær fremtid underskriver ministeren en ny bekendtgørelse, der fra 1. juli 2026 forbyder salg og import af tøj, fodtøj og imprægneringsmidler med PFAS. Forbuddet vil gælde både fysiske butikker og onlinehandel, uanset hvor sælgeren befinder sig. Kontrolmyndighederne vil håndhæve reglerne, og det bliver derfor også ulovligt for privatpersoner at importere produkter med PFAS gennem online markedspladser.

Danmark presser på for et samlet EU-forbud

Danmark er gået foran og har sammen med fire andre EU-lande fremsat et forslag til EU’s Kemikalieagentur om et omfattende forbud mod alle PFAS-stoffer. Forslaget er det hidtil mest omfattende forslag om begrænsning af kemikalier i EU’s historie, og Kemikalieagenturet arbejder nu på en færdig anbefaling til EU-Kommissionen.

Fakta om PFAS:

  • PFAS er en samlebetegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
  • De har været brugt i industrien i over 50 år og er stadig udbredte i mange produkter, bl.a. i tøj, sko, elektronik og maling.
  • Stofferne er vand- og fedtafvisende, men ophobes samtidig i miljøet, dyr og mennesker.
  • PFAS kan forårsage dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget kræftrisiko.

Et enigt Folketing har allerede vedtaget den første nationale handlingsplan mod PFAS, som løber frem til og med 2027, og afsat 404 mio. kroner til kampen mod PFAS i perioden 2024-2027. Efter 2027 skal indsatsen mod PFAS-forurening evalueres og videreføres.

Mere diplomati, mindre propaganda

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Vi har netop markeret 80 år for befrielsen af Danmark efter den tyske besættelse. Det er nu en generation siden. Selvom Danmark ikke kom i krig, mærkede vi konsekvenserne af den anden verdenskrig, om end det var meget lidt i forhold til resten af Europa. I vores tid er alliancen med USA under angreb. Men det mest bemærkelsesværdige er, at der er så få, der forholder sig til den realitet, at ingen lande kan nedkæmpe Rusland, med mindre det sker i en atomkrig.

Sovjetunionen ragede halvdelen af Europa til sig efter anden verdenskrig. Den Røde Hær “befriede” lande i den østlige del af Europa og indsatte dukkeregeringer med kommunister, der var skolet i Moskva. Disse regimer blev forhadte i deres respektive lande, ikke mindst på grund af den voldsomme undertrykkelse af frihed og retten til selvbestemmelse. Men det var først i begyndelsen af 1990’erne, at østblokken kollapsede under sin egen vægt af virkelighedsflugt.

Diskussionen om, hvad der skulle ske med verdensordenen efter den kommunistiske verdensrevolution led nederlag, var mere akademisk. De fleste enedes om, at nu var USA den eneste tilbageværende supermagt. Et nyt Rusland så dagens lys. Men minderne om at være en global supermagt beholdte man. De færreste europæere aner i det hele taget ikke, hvordan verden ser ud for en gennemsnitlig russer. Bedre bliver det ikke af, at Europas elite i 2022 besluttede sig for at censurere russiske nyheder. Man mente at vide, hvad befolkningerne i Europa kunne tåle at tage stilling til. Og nu kæmper man en indædt kamp mod protestbevægelser i flere store europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Italien, Rumænien, Ungarn og Holland.

En af de største problemer med den førte politik er, at man har afviklet diplomati. Diplomati er kunsten og praksissen i at føre forhandlinger og opretholde relationer mellem nationer, typisk gennem diplomater som ambassadører. Det indebærer at fremme fred, handel og kulturel udveksling, ofte gennem taktfuld kommunikation og konfliktløsning. Men sådan har den ledende klasse blandt de europæiske stater ikke set det. For selvom det netop er under konflikter, at man især skal bruge diplomatiske metoder, så har man stort set kun haft en retning. Det er propaganda overfor egne befolkninger, ofte uden nævneværdig realisme.

Men det har ikke ændret på virkeligheden i Ukraine. Ruslands angreb på Ukraine, der har et betydeligt russisk mindretal, har været en enorm drivkraft i oprustningen, der nu præger den politiske hverdag. Selvom den russiske præsident er diktator, så giver det absolut ingen mening, at man ikke har været villig til at arbejde med diplomati, som man ellers praktiserede under hele den kolde krig. Logikken var dengang, at man ikke kunne vinde en atomkrig. Derfor måtte man bruge andre midler. Kort sagt forsøgte man at holde det sovjetiske styre i skak.

I mellemtiden har den nye amerikanske regering andre planer end europæerne. Her ser man Kina som den reelle fjende. Det kommunistiske styre i Kina har siden begyndelsen af 1990’erne udkonkurreret både USA og Europa. Det er sket ved at producere varer uden den demokratiske ballast, der præger vesten. Borgerne i Kina må lide den tort, at deres rettigheder er få, samtidig med, at de ikke har nogen indflydelse på ledelsen af deres land. Alle kinesiske virksomheder skal have en repræsentant fra det kommunistiske parti siddende på stedet. Dette burde i sig selv være betænkeligt for demokratiske samarbejdspartnere. Men den kapitalistiske logik har været, at varerne blev billigere, uanset om kineserne måtte lever på den ene eller anden måde.

Når vi således markerer befrielsen af Danmark, er det relevant at se på, hvordan vi selv handler. Vi køber massivt ind hos kineserne, og vi smider så meget væk, hvert år, at det er belastende for miljøet. Alene derfor burde der være fokus på diplomatiske metoder, både i forhold til Kina, Rusland og USA. Danmark er et meget lille land. Vi er afhængige af vores diplomatiske evner i en stor verden. Derfor bør danske politikere skrue ned for propagandaen og op for diplomatiet.

SF vil bruge bandelovgivning mod fem multikriminelle familier i Syd- og Sønderjylland

Af
Andreas Andreassen
-
0
Karina Lorentzen Dehnhardt. Foto: AVISEN

POLITIK. Politiet har netop offentliggjort en kortlægning af såkaldte multikriminelle familier – også kaldet klaner – i Danmark. Kortlægningen viser, at 35 familier i landet lever op til kriterierne for massiv kriminalitet, hvor det kriminelle mønster går i arv gennem generationer. Blandt disse er der to familier i Søndejyllands Politikreds og tre i Sydøstjyllands Politikreds.

SF’s retsordfører Karina Lorentzen hilser kortlægningen velkommen:

»Det er godt, vi har fået den første kortlægning. For når kriminalitet går i arv, risikerer den at sprede sig til endnu flere familier, og nu hvor vi kender dem, kan vi måske begynde at diskutere en fælles tilgang til familierne,« siger Karina Lorentzen.

Hun understreger samtidig, at situationen med familier, hvor kriminalitet betragtes som normalt, er uacceptabel:

»Det er uacceptabelt, at der er familier, hvor kriminalitet er blevet normalt. De skal ikke have lov at trække et spor af ofre og kriminalitet efter sig, men vi har også en forpligtigelse til at hjælpe børnene, fordi de ikke skal trækkes ned af forældrenes uhensigtsmæssige valg.«

SF har derfor fremsat et forslag i Folketinget om, at multikriminelle familier skal sidestilles med bander. Forslaget skal snart til afstemning.

»Hvis en familie opfører sig som en bande, skal de behandles som en bande. Det kan simpelthen ikke passe, at så få individer skal have lov til at terrorisere hele områder,« siger Karina Lorentzen og fortsætter:

»Det vil give en række nye værktøjer, både på forebyggelsessiden og i den retspolitiske tilgang, fx hårdere straffe, kontaktforbud og exitprogrammer, og det er vigtigt, hvis vi skal have fat om det.«

Hele forslaget kan ses her:

Click to access 20241_b158_som_fremsat.pdf

Kvinde flygtede efter uheld på motorvej – politiet har klar besked

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En kvinde i tyverne efterlod natten til søndag sin smadrede Mazda 3 i nødsporet på Sønderjyske Motorvej, efter hun havde mistet kontrollen over bilen under en mislykket overhaling. Episoden udspillede sig omkring klokken 01.08 i nordgående retning ved 68 km-stenen, hvor kvinden først bragede ind i autoværnet i midterrabatten og derefter endte med bilen i nødsporet.

Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi gik det galt, da hun forsøgte at overhale et andet køretøj.

»Kvinden mister herredømmet over bilen under overhalingen, hvorefter hun først ryger ind i autoværnet i midterrabatten og derefter ender ovre i nødsporet,« lyder forklaringen fra vagtchefen.

Et forbipasserende vidne stoppede op ved ulykkesstedet og skyndte sig at hjælpe kvinden ud af den forulykkede bil. Men netop der blev sagen mere kompliceret.

Vidnet vurderede nemlig hurtigt, at kvinden virkede påvirket af alkohol, oplyser John Skjødt.

»Vidnet vurderer, at kvinden virkede alkoholpåvirket. Inden politiet når frem, ankommer et andet køretøj, som kvinden stiger ind i, hvorefter hun forlader stedet,« fortæller vagtchefen.

Politiet nåede altså aldrig at få kontakt med kvinden, men John Skjødt understreger, at betjentene allerede har et godt spor at gå efter.

»Vi har en idé om, hvem kvinden er, og vil derfor forsøge at få kontakt til hende. Derfor laver vi heller ikke en decideret efterlysning.«

Vagtchefen opfordrer derfor kvinden til selv at møde op på den nærmeste politistation, så sagen hurtigt kan blive afsluttet.

»Hun kan lige så godt selv møde op på politistationen og få sagen afklaret. Ellers skal vi nok finde frem til hende,« siger han.

Umiddelbart kom kvinden ikke noget til ved ulykken, oplyser vagtchefen.

Kan vente sigtelse

Når politiet får kontakt til hende, vil hun dog blive sigtet for at have forladt ulykkesstedet uden at tale med myndighederne. Det er nemlig ulovligt, forklarer vagtchefen.

»Ja, hun vil få en sigtelse, fordi hun har forladt ulykkesstedet,« siger John Skjødt.

Politiet ved endnu ikke, om personen, der hentede kvinden fra stedet, også kan se frem til en sigtelse. Indtil videre er der dog ikke noget konkret, som tyder på, at det er tilfældet.

»Det kan jeg ikke sige noget om endnu. Det er jo noget af det, vi nu skal have undersøgt nærmere. Men umiddelbart tænker jeg ikke, der er noget kriminelt i det,« fortæller John Skjødt.

Politiet arbejder videre på at få kontakt til kvinden og få opklaret alle detaljer i sagen. Mazda’en slap til gengæld ikke så billigt, da bilen blev svært beskadiget under sammenstødet med autoværnet.

Mads Emil Winterskov Møller forlader Fredericia HK – skifter til TM Tønder

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Fredericia Håndboldklubs unge stregspiller, Mads Emil Winterskov Møller, fortsætter karrieren i TM Tønder. Den 21-årige spiller, der tidligere har optrådt for det danske U19-landshold, har underskrevet en kontrakt med Tønder-klubben gældende fra næste sæson.

Hos TM Tønder ser cheftræner Michael Wollesen frem til at få det unge talent ind på holdet:

»Mads Emil passer perfekt ind i vores ambition om at udvikle unge spillere. Han har allerede vist sig stærk på stregen, både fysisk og teknisk, og han har en vigtig erfaring fra Champions League med Fredericia HK. Vi glæder os til at se ham vokse yderligere hos os.«

Også Mads Emil Winterskov Møller selv ser frem til skiftet:

»Jeg har haft en god tid i Fredericia, hvor jeg har lært utrolig meget. Nu glæder jeg mig til nye udfordringer hos TM Tønder og ser frem til at bidrage til klubbens ambitioner i 1. division. Jeg tror, at jeg kan udvikle mig meget i Tønder.«

Kontrakten mellem TM Tønder og Winterskov Møller træder i kraft fra næste sæson, hvor stregspilleren forventes at få en vigtig rolle på holdet.

1...789...66Side 8 af 66
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER