FINANS. Mange danskere oplever lige nu, at deres kortbetalinger afvises, når de forsøger at betale i butikker. Problemet har ramt hele landet lørdag aften, og betalingsvirksomheden Nets bekræfter nedbruddet, der tilsyneladende er omfattende.
Over for Ekstra Bladet bekræfter pressechef hos Nets, Søren Winge, problemerne med betalingerne.
»Der er rigtig mange betalinger, der bliver afvist. Vi kender ikke årsagen,« siger han til mediet.
Han forklarer desuden, at det ikke blot er Danmark, som er påvirket, men at betalingsproblemerne strækker sig til hele Norden.
»Lige nu er vores teknikere ved at undersøge, hvor kilden til problemet kan være sammen med de partnere, vi har. Lige nu har jeg ikke noget mere konkret,« siger Søren Winge videre til Ekstra Bladet.
Ifølge betalingsvirksomheden kan butikker forsøge at gennemføre betalinger ved at skifte til offlinemode, der tillader transaktioner uden netadgang.
VEJRET. Fredag den 18. juli har DMI udsendt et varsel om kraftige lokale byger med skybrud og risiko for torden over flere dele af landet.
Varslet gælder Vest-, Midt- og Sønderjylland samt hele Fyn. Derudover er der en øget risiko for kraftige byger med skybrud og torden i Vest- og Nordsjælland, Himmerland, Skanderborg og Århus NV.
Selvom mange steder oplever sol og næsten skyfri himmel, vil der i løbet af dagen kunne dannes kraftige lokale byger med risiko for både torden og skybrud. DMI oplyser, at enkelte byger kan være så intense, at der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på blot en halv time – enkelte steder helt op til 30-35 mm på samme korte tid. Dermed er risikoen for skybrud, eller endda dobbelt skybrud, ganske betydelig.
Ifølge DMI defineres et skybrud ved mindst 15 mm nedbør inden for 30 minutter.
Årsagen til de kraftige byger er en ustabil og meget fugtig atmosfære over landet. Der hersker dog usikkerhed om, præcis hvor bygerne vil opstå, og hvor voldsomme de bliver. Derfor opfordrer DMI til ekstra opmærksomhed, især hvis man befinder sig i områderne omfattet af varslet.
UDDANNELSE. Når man træder ind ad døren hos EUC Lillebælt i Erritsø, mødes man af en ganske særlig lyd. Her står tonerne fra værktøj og maskiner i skøn forening med metallernes dybe klang. Herinde, bag skolens ellers så upåfaldende facade, formes fremtiden bogstaveligt talt af unge mennesker med mod på livet, og hænder der elsker at skabe.
I midten af det hele står Mogens Andersen, uddannelsesleder med en fortid som smed, underviser og produktionsteknolog. Når han taler om sit fag, sker det med en varme, der kunne smelte stål.
»Jeg er faktisk uddannet smed selv, og har været i industrien. Det her sted handler for mig om at skabe rammer, hvor undervisere har de allerbedste betingelser for at give eleverne den bedste undervisning,« siger han, mens han med rolige skridt bevæger sig gennem værkstedet.
Når eleverne begynder på Grundforløb 2, træder de direkte ind i en verden af stål, svejsning og avanceret teknologi. For Mogens handler det om at give dem et fundament af håndværk, faglighed og præcision.
»De lærer grundprincipperne inden for smedefaget, forskellige bearbejdningsmetoder, svejseprocesser og hvordan man arbejder med stål og stålkonstruktioner,« fortæller han, mens han peger på en svejsekabine, hvor tre af branchens vigtigste svejsemetoder, TIG, MAG og elektrode, indøves.
En typisk skoledag er en balancegang mellem teori og praksis. Mogens fortæller, at teorien foregår i et klasselokale med fokus på fagteknisk tegning og forståelse. Her sidder eleverne og tegner 3D-tegninger på computer, og lærer hvordan man får en firkant til at blive rund.
»Og derefter går de ud i værkstedet, hvor tegningen bliver til virkelighed.«
Han stopper op og tager fat om et metalemne, løfter det let og viser frem, som var det et lille mesterværk.
»Når de afslutter Grundforløb 2, skal de op til en prøve. Vi har bygget prøven op, så den minder om svendeprøven. Det betyder, at når de når dertil, har de prøvet det før og føler sig mere sikre.«
Men EUC Lillebælt er mere end maskiner og prøver. Her er plads til at drømme og rum til at udvikle sig, fortæller Mogens, mens han går hen mod en gruppe billeder, skolens helt egen »wall of fame«, der hænger på gangen udenfor værkstedet. Her hænger elevernes portrætter efter de har bestået svendeprøven. Et bevis på, at deres historie er blevet en del af skolens fortælling.
»Det handler om at fejre det. Det er vigtigt, at eleverne mærker, at det de gør her, betyder noget.«
For Mogens handler smedefaget ligeledes om at skabe og om en gnist, der aldrig slukkes.
»Mange tror stadig, at smedefaget handler om store hamre og hårdt fysisk arbejde. Men teknologien har ændret alt. Vi arbejder med præcision og detaljer, som betyder, at du ikke behøver svinge en hammer hele dagen. Alt passer meget bedre i dag.«
Han viser hen mod en avanceret fiberlaserskærer, der kan skære med så stor præcision, at emnerne efterfølgende kan sættes sammen uden yderligere bearbejdning.
»Det er kun fantasien, der sætter grænsen.«
Mogens Andersen ved godt, at smedefaget stadig kæmper med gamle fordomme, men virkeligheden i Erritsø ser anderledes ud. Her er maskiner, robotter, laserskærere og kreative processer blevet hverdag. Her handler det om at forme noget med hænderne, som samtidig er funktionelt og smukt.
»Hvis man elsker at skabe, hvis man kan lide at gå fra råmaterialer til en konstruktion, der rent faktisk kan bruges, så passer man perfekt ind her,« siger han begejstret og understreger, at det gælder alle – uanset hvem man er.
Men Grundforløb 2 handler om mere end kun det, der foregår her og nu. Det handler i lige så høj grad om at åbne dørene til fremtiden, og for Mogens ligger stoltheden da også i at skabe muligheder, der rækker langt ud over skoletiden. Han fortæller, at eleverne allerede på gangene på EUC Lillebælt kan se konkrete eksempler på, hvor mange muligheder uddannelsen fører med sig. Her hænger små fortællinger og billeder på væggene, der viser tidligere elevers rejse gennem uddannelsen – fra smed til produktionsteknolog, maskinmester eller ingeniør. Det er små, levende vidnesbyrd, som han ivrigt peger hen imod, mens han siger:
»Med en smedeuddannelse i bagagen åbner der sig mange flere veje. Du kan blive maskinmester, produktionsteknolog eller ingeniør. Der findes nærmest ikke en begrænsning.«
Imens er den internationale dimension er heller ikke glemt hos EUC Lillebælt. Hvert år rejser eleverne til Island på et Erasmus-projekt, hvor de lærer, at gode smede også kan være kreative uden avancerede maskiner. Turen betyder noget særligt for elevernes faglige og personlige udvikling. Den lærer dem at sætte pris på, hvad de har til rådighed hjemme i Danmark, og hvor vigtigt det er at kunne tænke nyt, når mulighederne ikke er så store.
»Vi har alt hernede, mens de må være mere opfindsomme deroppe. Det giver et godt perspektiv,« siger Mogens Andersen, der forklarer, at denne udveksling mellem Island og Danmark skaber gode venskaber og en international bevidsthed, som eleverne tager med sig videre ud i livet.
Han understreger også, at Grundforløb 2 handler om de mennesker, der tager uddannelsen, og om deres personlige drømme. På skolen bruger man derfor også god tid på at finde lige dét sted, hvor hver enkelt elev kan blomstre og udfolde hele sit potentiale.
»Vi bruger meget energi på at finde den rigtige læreplads til eleverne. Når det lykkes, kan man se stoltheden lyse ud af dem,« siger Mogens Andersen. Når eleverne har skrevet under på en lærepladskontrakt, fejres det derfor også helt særligt her på skolen. Eleverne får overrakt deres helt eget skydelære, som de kan tage med sig ud i arbejdslivet, og som for altid minder dem om, hvor deres rejse begyndte.
Lige dét øjeblik, hvor eleverne står med kontrakten i hånden, er noget af det, der rammer Mogens dybest. For ham er smedeuddannelsen nemlig langt mere end blot et arbejde. Det er det han brænder for, og han er tydeligt berørt, når han fortæller om de øjeblikke, hvor eleverne lykkes mod alle odds.
»Den største glæde er at se vores elever lykkes. Når den elev ingen troede på, pludselig står med en underskrevet lærepladskontrakt, så giver det hele mening. Det er dét, der gør arbejdet fantastisk.«
Af den grund har Mogens Andersen også et klart råd til dem, der stadig tøver. Han oplever, at mange unge holder sig tilbage, enten fordi de tvivler på sig selv eller stadig hænger fast i forældede forestillinger om smedefaget. Derfor er hans opfordring enkel og klar:
»Kom op og se det med egne øjne. Prøv det af. Det er aldrig spildt at tage et grundforløb 2. Tværtimod.«
For, som han slutter, med et roligt smil og et fast blik:
»Det her er ikke bare at tage en smedeuddannelse og komme ud og skabe noget. Man åbner faktisk dørene til alt muligt andet.«
Hvis man har fået lyst til at opleve smedefaget med egne øjne, så er der stadig mulighed for at tilmelde sig Grundforløb 2 hos EUC Lillebælt. Næste hold starter den 4. august 2025, og tilmeldingsfristen er samme dag.
VEJRET. Efter nogle dage med skiftende vejrforhold er sommeren nu på vej tilbage med solskin og varme temperaturer.
Ifølge DMI bevæger et lavtryk over Polen sig torsdag mod syd og svækkes gradvist. En tilhørende frontzone betyder dog, at især den sydlige del af landet vil starte dagen med skyer og stedvis lidt regn eller spredte byger.
Men i løbet af torsdagen vil vejret hurtigt klare op nordfra. Varm luft strømmer ned over landet fra Sverige og giver eftermiddagsvarme på mellem 22 og 27 grader – med Nordjylland som det varmeste sted. I løbet af eftermiddagen og aftenen kan der dog lokalt forekomme enkelte byger, eventuelt med torden, mens man i det nordjyske slipper helt uden regn.
Weekend med ægte sommervarme
Fredag, lørdag og søndag står solen for alvor på programmet med ægte sommervarme over hele landet. Alle tre dage forventes temperaturer på over 25 grader, og kun ganske få steder kan eftermiddagsvarmen udløse lokale byger.
Dermed er det perfekte betingelser for strandture, grillarrangementer og andre udendørs aktiviteter i sommerlandet.
KRIMI. Tirsdag morgen opstod der en farlig situation på Sønderjyske Motorvej syd for Vojens-afkørslen, da en 79-årig mand fra Haderslev Kommune kørte i den forkerte retning.
Klokken 09.01 modtog Syd- & Sønderjyllands Politi de første to opkald fra bekymrede bilister, der havde observeret manden, som kørte sydpå i overhalingssporet – imod færdselsretningen.
Kort efter opkaldene nåede en patruljebil frem til stedet. Patruljen kørte mod bilisten i den modsatte retning med udrykningsblinket tændt for at standse køretøjet og advare øvrige bilister på strækningen. Patruljens indsats fik i første omgang sænket farten markant, men da den 79-årige forsøgte at fortsætte sin kørsel, var det nødvendigt at foretage en forsætlig påkørsel af køretøjet.
Påkørslen blev vurderet nødvendig af sikkerhedsmæssige årsager, oplyser politiet, og heldigvis medførte påkørslen kun materielle skader. Ingen personer kom til skade.
Motorvejen blev spærret i en periode, mens de implicerede køretøjer blev fjernet. En lastbil hjalp med afspærringen under oprydningsarbejdet, og klokken 10.25 var motorvejen igen fuldt farbar.
Den 79-årige mand er efterfølgende blevet sigtet for at bringe andres liv og førlighed i fare.
Politiet efterforsker fortsat sagen og efterlyser nu vidner, især føreren af en hvid Tesla:
»I forbindelse med påkørslen var en hvid Tesla bag patruljebilen tvunget til at bremse hårdt op. Vi vil meget gerne i kontakt med føreren af den bil, da der kan være videomateriale, som kan bruges til sagen. Derudover hører vi også gerne fra andre borgere, der har været vidne til kørslen og eventuelt har video af det,« siger vagtchef Jan Lolk fra Syd- & Sønderjyllands Politi.
Politiet roser desuden de bilister, der hurtigt slog alarm:
»Det var en meget farlig situation, og den hurtige reaktion med opkald til os er altafgørende for, at vi kan stoppe bilen, før der sker et alvorligt færdselsuheld. Tak for hjælpen også til lastbilchaufføren, der spærrede vejen, da vi skulle rydde stedet igen,« siger Jan Lolk.
Har man oplysninger om episoden eller videomateriale, bedes man kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.
VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere. Et lavtryk har dikteret betingelserne i det danske sommerland, og det har givet anledning til byger, skyer og frustrationer hos ferierende danskere.
Og selvom lavtrykket ifølge DMI omsider er ved at miste styrken, giver det ikke op uden kamp. Faktisk ser mandagen ud til at blive en særligt intens afslutning på lavtrykkets dominans.
Lavtrykket, der mandag morgen befandt sig over det nordlige Tyskland, bevæger sig i løbet af dagen nordpå og placerer sig centralt over Danmark. I lavtrykkets slipstrøm følger en varm og fugtig luftstrøm fra Sydeuropa, og det skaber en yderst ustabil atmosfære.
»Den varme luft stiger opad og danner først de velkendte, boblende cumulusskyer, som siden vokser og udvikler sig til kraftige tordenbyger. Derfor har vi udsendt en risikomelding for lokale skybrud og torden,« lyder det fra DMI.
Især i eftermiddagstimerne kan store dele af landet blive ramt af kraftige byger med torden og risiko for lokale skybrud. Risikoen er særligt høj i den vestlige del af øerne, hvor solopvarmningen af jorden giver bygerne det sidste afgørende skub.
»Når solen opvarmer landjorden, varmes luften over den også op. Med vinden fra øst, betyder det, at luften bevæger sig mod vest og varmes yderligere op. Det skaber ideelle forhold for kraftige byger, som kan give skybrud,« oplyser DMI.
Derudover spiller et andet meteorologisk fænomen – søbrisen – en afgørende rolle for dagens vejr. Solens opvarmning kan skabe lokal pålandsvind, især langs den jyske vestkyst, hvor en såkaldt konvergenszone dannes.
»En søbrise opstår, når luften over land bliver betydeligt varmere end luften over havet. I dag betyder det, at vi har vinden fra vest ved kysten og øst inde over land. Det skaber en zone, hvor bygerne kan blive ekstra kraftige og langvarige,« forklarer DMI.
Onsdag er der stadig ikke udsigt til væsentlig bedring. Den varme, fugtige og ustabile luftmasse holder fortsat sit greb om landet, mens en koldfront onsdag bevæger sig ind fra sydvest med udbredt regn og torden. Fronten ventes at gå i stå over Nordjylland og Nordsjælland, hvor særligt store nedbørsmængder forventes.
»Der er stadig en del usikkerhed i prognoserne, men i de nordlige egne kan der lokalt falde mellem 30 og 50 mm regn på 24 timer. Derfor har vi også her udsendt en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud,« oplyser DMI.
Danskerne må altså fortsat væbne sig med tålmodighed og paraplyer, mens lavtrykket langsomt slipper sit tag i det danske sommerland.
VIDEN. En udposning på legemspulsåren er en farlig lidelse, som især rammer danske mænd over 65 år. Sygdommen giver sjældent symptomer, før det pludselig er for sent. Men nu viser et nyt dansk studie fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH), at medicin mod forhøjet kolesterol effektivt kan bremse udviklingen af udposningerne og dermed forhindre dødsfald.
En udposning på legemspulsåren – også kaldet en abdominal aortaaneurisme – opstår, når væggen i kroppens største pulsåre svækkes og begynder at bule ud, typisk i maveregionen over navlen. Hvis udposningen vokser tilstrækkeligt, risikerer man, at den brister, og det har ofte fatale følger.
»I vores nye studie har vi fundet ud af, at kolesterolsænkende medicin – såkaldte statiner – klart og sikkert reducerer hastigheden, hvormed udposningerne vokser,« fortæller Jes Lindholt, professor i karkirurgi ved Klinisk Institut, SDU og OUH, der er en af forskerne bag studiet.
Han fortsætter:
»Medicinen kan hjælpe os med at forebygge behovet for operationer, som ellers skulle forhindre en livstruende bristning. Det betyder, at vi kan redde flere liv, samtidig med at vi sparer penge på operationer.«
Billig medicin med stor effekt Forskerne har undersøgt effekten ved hjælp af data fra to store danske screeningundersøgelser (VIVA og DANCAVAS), hvor knap 1000 danske mænd mellem 65 og 74 år blev fulgt gennem flere år med årlige ultralydsscanninger.
»Vi kunne se, at udposningerne i gennemsnit voksede halvt så hurtigt hos personer, der fik den anbefalede maksimale dosis af statiner,« fortæller Joachim Skovbo, ph.d.-studerende ved Klinisk Institut på SDU.
»Derudover viste studiet, at en fordobling af dosis var forbundet med næsten 20 % lavere risiko for både operation, bristning og død hver især. Vi forventer faktisk, at den reelle effekt er endnu højere, da de undersøgte personer i gennemsnit kun tog en halv dagsdosis, hvor den anbefalede dosis typisk er højere,« forklarer han.
Behov for nationale screeningprogrammer Udposningerne opdages sjældent, før det er for sent, da de ofte ikke giver symptomer. Derfor anbefaler forskerne en national screening af danske mænd fra 65-årsalderen, hvilket allerede praktiseres i Storbritannien, Sverige og Tyskland.
»En screening tager kun omkring fem minutter med ultralyd, og den skal kun foretages én gang. Den væsentligste omkostning ved screeningsprogrammerne er operationerne. Hvis vi kan forebygge en stor del af operationerne og samtidig redde ekstra liv, bliver screeningsprogrammer endnu mere omkostningseffektive,« siger Jes Lindholt og fortsætter:
»Det er vanskeligt at se, hvad der nu kan tale imod at indføre national screening i Danmark.«
Joachim Skovbo supplerer:
»Patienter med udposning har næsten tre gange større risiko for også at blive ramt af andre hjerte-kar-sygdomme. Derfor kan tidlig opdagelse og forebyggende behandling med statiner potentielt forbedre livskvaliteten betydeligt for mange mennesker.«
FAKTA
Udposning på legemspulsåren (abdominal aortaaneurisme)
En udposning, som opstår når karvæggen svækkes.
Rammer især mænd mellem 65-74 år (3-4 %). Kvinder rammes langt sjældnere (<1 %).
En udposning, der brister, er ofte dødelig.
Patienter har 2-3 gange højere risiko for at dø af andre hjerte-kar-sygdomme.
Statiner
Kolesterolsænkende medicin, der reducerer risikoen for blodpropper.
En vigtig forebyggende behandling af hjerte-kar-sygdomme.
Reducerer væksten af udposninger på legemspulsåren med næsten 50 %.
Om forskningsprojektet
Forskerne har anvendt data fra to store danske screeningsstudier: VIVA og DANCAVAS.
Studiet er offentliggjort i det førende videnskabelige tidsskrift for hjerte-kar-sygdomme, Circulation.
Finansieret af bl.a. EU, Region Midtjylland og Syddanmark, Danmarks Frie Forskningsfond og Hjerteforeningen.
NAVNE. Emma og Oscar var danskernes foretrukne navne til nyfødte i 2024. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Ud af 1.000 nyfødte piger fik 16 navnet Emma, og blandt drengene var det tilsvarende 16 ud af 1.000, der blev døbt Oscar. Begge navne har tidligere ligget øverst på listen, men i 2024 vendte de altså tilbage til førstepladsen efter en kort pause.
På pigernes side blev Emma efterfulgt af Ella og Luna, mens Oscar hos drengene blev efterfulgt af Carl og William.
Nye navne på fremmarch
Der var flere spændende nyheder på årets liste. Kaja og Gry var begge nye på pigernes top-50-liste, mens drengenes liste bød velkommen til Atlas, Vilhelm og Bjørn.
Årets højdespringer blandt pigerne var navnet Kaja, som sprang 21 pladser op på listen og dermed indtog en 47.-plads. Til gengæld gik det nedad for Liva og Andrea, der begge faldt flere pladser og endte henholdsvis på nummer 39 og 45. Rosa og Sofie faldt helt ud af pigernes top-50-liste.
Hos drengene tog navnet Atlas det største spring. Navnet steg hele 33 pladser og kom ind på listen som nummer 42 efter at have ligget helt nede på en 75.-plads året før. Omvendt måtte Villads tage et stort fald og røg fra nummer 48 til nummer 64, mens Leo og Christian helt forsvandt ud af listen.
Geografiske forskelle
Selvom Emma og Oscar samlet set toppede listen på landsplan, var der tydelige regionale forskelle. Navnet Oscar var mest populært i Østsjælland, mens Emma toppede listen i Sydjylland.
Politisk detailstyring kan spænde ben for både patienter og læger, således også for speciallægeuddannelser. I årevis har ministerier og regioner fastlåst antallet af hoveduddannelsesforløb efter modeller i stedet for efter det akutte behov på hospitalsgangene.
Netop derfor er den nye aftale, der åbner for markant flere speciallægepladser og et mere smidigt uddannelsesforløb, et kærkomment tiltag. Når systemet giver dygtige læger mulighed for hurtigere og mere forudsigeligt at blive specialister, vinder alle. Dog er det vigtigt, at den private sektor ikke glemmes, og dens behov bør inddrages i dimensioneringsplanen. Selvom de private hospitaler varetager en stor del af behandlingerne inden for visse specialer, tages der i dag ikke tilstrækkeligt hensyn til deres personalebehov. Dette betyder, at man ender med for få speciallæger, som afdelingerne så må kæmpe om. Det gælder f.eks. ortopædkirurgi.
Så lad os bruge den nye aftale som løftestang til reelle liberaliseringer. Luk private klinikker ind som uddannelsessteder (og honorér dem tilstrækkeligt for det). Allerede i dag tilbyder 8 % af de private sundhedsvirksomheder uddannelsesforløb, men der er potentiale til mere. Dette vil desuden styrke de fremtidige speciallægers mulighed for at blive introduceret til forskellige sektorer under deres uddannelse.
Danmark har brug for flere hænder. Hvis vi styrker det offentligt-private samarbejde, vil kapacitet, kvalitet og klinisk innovation vokse hurtigere, end noget ministerielt styringsværktøj kan nå at justere. Sådan sikrer vi, at både næste generation af læger og de patienter, de kæmper for, får et sundhedsvæsen i verdensklasse baseret på tillid frem for detailstyring.
POLITIK. Der har været travlhed og drama i Europa-Parlamentet i Strasbourg i denne uge, hvor politiske dagsordener kolliderede, og en dansk MEP fik sig en personlig lærestreg.
Ugen blev indledt dramatisk med et mistillidsvotum mod EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Det var en rumænsk medlem af parlamentet fra den nationalkonservative gruppe ECR, som stod bag forslaget. Som ventet samlede votummet dog ikke tilstrækkelig støtte til at vælte von der Leyen. Ifølge Niels Flemming Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, var udfaldet det eneste ansvarlige:
»Når man ser på de alvorlige kriser, verden står over for lige nu, ville det også være direkte uansvarligt at kaste EU ud i en ledelseskrise,« lyder det fra Niels Flemming Hansen.
Ugen bød også på besøg af statsminister Mette Frederiksen, som gæstede plenarsalen i anledning af det danske EU-formandskab. Hansen havde et klart budskab til statsministeren:
»Der er brug for handlekraft fra alle sider, hvis vi skal sikre Europas fremtid. Det kræver et stærkt samarbejde i Rådet, men ikke mindst også her i Parlamentet, især mellem EPP, som jeg repræsenterer, og den socialdemokratiske gruppe S&D.«
Men ugen gav også anledning til en personlig lærestreg, indrømmer Niels Flemming Hansen ærligt. Under en vigtig afstemning om at fremskynde EU’s klimalov begik han en ærgerlig fejl:
»Under en vigtig afstemning om at fremskynde klimaloven glemte jeg ganske enkelt at sætte mit stemmekort i boksen.«
Fejlen var særlig frustrerende, fordi Hansen aktivt arbejder på at trække sin egen gruppe, EPP, i en grønnere retning. Det betyder ofte, at han går imod sin gruppe, når han vurderer, at linjen ikke er ambitiøs nok. Netop denne gang blev stemmen imidlertid ikke registreret:
»Det ærgrer mig virkelig. Denne gang gik det galt, og min stemme blev ikke talt med. Jeg glæder mig dog til at stemme for forslaget, når det kommer op igen senere på året. Men hold op, hvor er det frustrerende, at det ikke skete denne gang,« siger Niels Flemming Hansen.
Han ser nu frem mod arbejdet efter sommerferien – og lover én ting med sikkerhed:
»Fremover dobbelttjekker jeg altid, om stemmekortet er sat i.«
