0.1 C
Copenhagen
onsdag 11. december 2024
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Danske profiler kommer ikke tilbage til EM

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Både Althea Reinhardt og Sarah Iversen rejser hjem fra EM. Ingen af dem er stand til at fortsætte efter deres skader.

Håndboldkvinder må undvære Althea Reinhardt og Sarah Iversen i de sidste kampe ved EM. Begge spillere er for skadet til at kunne spille mere i turneringen.

– Jeg har revet korsbåndet over og fået en skade i menisken. Jeg er pisseked af det, og virkelig ærgerlig, siger Sarah Iversen.

Skaden skete i de sidste minutter af gårsdagens kamp mod Slovenien.

– Det er enormt ærgerligt for Sarah Iversen, at hendes EM skal slutte på den her måde. Vi håber, hun vender stærkt tilbage for både klub og landshold, når hun er klar til det, siger landstræner Jesper Jensen.

Althea Reinhardt har også spillet sin sidste kamp ved slutrunden. Den stærke Odense-keeper når ikke at blive klar, efter hun i søndags fik en bold i hovedet under træningen.

– Jeg har fået en hjernerystelse, og har brug for ro. Det får jeg bedst ved at rejse hjem, selvom jeg selvfølgelig er ærgerlig over at slutte EM på den måde, lyder det fra Althea Reinhardt.

– Det er aldrig sjovt at sende spillere hjem fra en slutrunde pga. skader. Men Althea Reinhardt har fortsat brug for hvile, derfor skal hun nu koncentrere sig om at komme på højkant og blive helt frisk til resten af sæsonen, siger landstræneren.

Sandra Toft er allerede indkaldt som erstatning for Althea Reinhardt, mens der umiddelbart ikke vil blive sendt bud efter en ny spiller som erstatning for Sarah Iversen.

– Vi ønsker begge spillere god bedring. Men det er også vigtigt, at vi nu fokuserer på de spillere, vi har til rådighed og de sportslige muligheder, vi stadig har i den her turnering. Vi kommer stadig til at gå på banen mod Holland med alt, hvad vi har og på den måde gøre os fortjent til at spille semifinale, siger Jesper Jensen.

Håndboldkvinderne spiller onsdag kl. 18 mod Holland i den sidste kamp i mellemrunden. En sejr eller uafgjort sender Danmark i EM-semifinalen.

Nationalitet i grønlandske pas opdateres til både grønlandsk og dansk

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fremover vil nationaliteten i grønlandske pas blive angivet som både grønlandsk og dansk. Beslutningen sker efter en undersøgelse foretaget af Justitsministeriet og skal skabe ensartethed med færøske pas, hvor nationaliteten allerede angives som både dansk og færøsk. Ændringen forventes implementeret inden udgangen af 2024, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard er beslutningen truffet med respekt for den grønlandske nationale identitetsfølelse:

– Jeg ved, at den grønlandske nationale identitetsfølelse har stor betydning for mange. Derfor giver det mening, at nationaliteten fremover angives som både grønlandsk og dansk i de grønlandske pas, udtaler ministeren.

Reaktioner fra Grønland

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender Jess Svane vurderer, at ændringen har betydning for Grønlands borgere og deres identitet.

– At kunne identificere sig som grønlandsk i officielle dokumenter er ikke blot et spørgsmål om nationalitet, men også om anerkendelse af Grønlands kultur og historie, lyder det fra Jess Svane.

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, kalder ændringen et resultat af borgerhenvendelser, der er blevet omsat til konkrete handlinger:

– Det viser, at regeringen lytter, og at det gør en forskel, når Inuit Ataqatigiit tager sager op i Folketinget, siger hun.

Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut ser ændringen som et skridt mod større anerkendelse af grønlandsk identitet:

– Nu anerkendes vores nationalitet også som grønlandsk i passene. Denne symbolske ændring kan være et skridt mod, at Grønland på sigt overtager ansvaret for pasområdet, udtaler hun.

Baggrund

Ændringen betyder, at nationalitetsangivelsen i grønlandske pas vil blive opdateret, så den fremover står som både grønlandsk og dansk. Det grønlandske pas adskiller sig fra det danske ved blandt andet at have betegnelsen “Danmark – Kalaallit Nunaat” på forsiden, mens der på det danske pas står “Danmark – Den Europæiske Union”.

Initiativet bygger på en tilsvarende praksis for færøske pas, hvor nationaliteten allerede angives som både færøsk og dansk. Justitsministeriet oplyser, at ændringen sker for at sikre ensartethed mellem de to områder.

Energistyrelsen introducerer nye forbrugerprislofter på fjernvarme

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

For at skabe større gennemsigtighed og sikre bedre forbrugerbeskyttelse på fjernvarmeområdet indfører Energistyrelsen et nyt prisloft på fjernvarmepriser. De indikative prislofter for perioden 2023-2025 er nu offentliggjort, og de endelige loftniveauer forventes at blive fastlagt den 2. januar 2025 – forudsat at det tilhørende lovforslag vedtages i Folketinget.

Formålet med prisloftet er at give forbrugerne et værktøj til at vurdere, om deres fjernvarmepriser er rimelige sammenlignet med omkostningerne ved at bruge en individuel luft-til-vand-varmepumpe. Loftet skal også styrke forbrugernes mulighed for at træffe velovervejede beslutninger om deres varmeløsninger.

De foreløbige prislofter for fjernvarme

De indikative prislofter, som inkluderer et forsigtighedstillæg på 15 %, ser således ud:

• 2023: 486 kr./GJ

• 2024: 410 kr./GJ

• 2025: 412 kr./GJ

Prisloftet er ikke et traditionelt loft, der begrænser fjernvarmeselskabernes opkrævninger direkte, men det giver en målestok for, hvad der anses som rimelige priser i forhold til alternative opvarmningsmuligheder.

Baggrunden for de nye prislofter

Prisloftet blev oprindeligt besluttet som en del af Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Med den efterfølgende aftale om gennemsigtighed fra juni 2024 blev det fastlagt, at loftet skulle baseres på omkostningerne ved en luft-til-vand-varmepumpe. Målet er at hjælpe forbrugerne med at forstå deres prisniveau og styrke incitamenterne for mere konkurrencedygtige fjernvarmepriser.

Opfølgning og fremtidige ændringer

Når de endelige prislofter meldes ud i januar 2025, vil Forsyningstilsynet fra 2026 tage over på opgaven med årligt at beregne og offentliggøre fjernvarmeprislofter. Selskaber, der konsekvent ligger over loftet i en treårig periode, vil blive pålagt at lave en plan for at sænke priserne. Hvis planen ikke følges, kan det medføre, at forbrugere får ophævet deres bindinger til fjernvarmeleverandøren.

Vigtige nuancer

Energistyrelsen understreger, at prisloftet ikke alene kan afgøre, hvilken varmeløsning der er mest økonomisk fordelagtig for den enkelte. Faktorer som boligens isolering, lokale elpriser og omkostninger ved tilslutning eller udtræden fra fjernvarme skal også tages i betragtning.

Derudover kan lokale forhold som bebyggelsens tæthed og adgang til fjernvarmenettet påvirke, hvilken løsning der passer bedst til den enkelte husholdning.

En opdatering af fjernvarmeområdet

Den foreslåede lovgivning vil også medføre krav om, at varmeforsyningsvirksomheder arbejder mere gennemsigtigt, og at forbrugerne får bedre information om deres muligheder. Med prisloftet sigter Energistyrelsen mod at skabe en mere fair og transparent fjernvarmesektor, som understøtter den grønne omstilling og samtidig tager højde for forbrugernes behov.

Husleje og strøm trækker inflationen op trods fald i kerneinflationen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

For danskerne er de seneste inflationstal en blandet pose bolcher. Inflationen i Danmark lå i november 2024 på 1,6 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der også peger på husleje og elektricitet som de største årsager til prisstigningerne. Inflationen er dermed uændret i forhold til oktober, mens kerneinflationen – der ikke medregner energi og ikke-forarbejdede fødevarer – er faldet til 1,2 procent.

Stabile priser – men store forskelle

Danmarks Statistik fremhæver, at boligudgifter som husleje og strøm fortsat vejer tungt på inflationen. Disse to faktorer alene bidrager med over halvdelen af den samlede stigning i forbrugerprisindekset. Samtidig har faldende priser på blandt andet sommerhusleje og pakkerejser trukket i den modsatte retning.

Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset med 0,3 procent. Ifølge statistikken skyldes dette især lavere priser på leje af sommerhuse, flybilletter og pakkerejser, som samlet trak indekset ned med 0,49 procentpoint. Omvendt har prisstigninger på møbler, husleje og elektricitet bidraget positivt og holdt inflationen stabil.

Energipriser fortsætter med at presse husholdningerne

Selvom de samlede prisstigninger er moderate, mærker danskerne stadig konsekvenserne af stigende energipriser. Produktgruppen “boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning” steg med 3,5 procent det seneste år, hvilket gør det til den mest markante enkeltkategori i statistikken.

Husleje og elektricitet trækker begge væsentligt op i inflationen med bidrag på henholdsvis 0,39 og 0,35 procentpoint. Ifølge økonomiske eksperter kan dette fortsat lægge pres på danske husholdninger, især i vintermånederne.

Danmark blandt de lavest inflationsramte i EU

Danmark klarer sig dog relativt godt i en europæisk sammenhæng. Mens den gennemsnitlige inflation i EU lå på 2,3 procent i oktober, var Danmarks EU-harmoniserede inflation 1,6 procent. Det placerer landet blandt dem med den laveste inflation.

Slovenien havde den laveste inflation i EU med 0 procent i oktober, mens Rumænien toppede med hele 5 procent. Tallene for november ventes først at blive offentliggjort senere på måneden.

Nykredit vil opkøbe Spar Nord

Af
Andreas Andreassen
-
0

Nykredit-koncernen har besluttet at fremsætte et købstilbud på Spar Nord. Målet er at samle Spar Nord og Nykredit Bank i én stærk, foreningsejet bank, som kan konkurrere med Danmarks største børsnoterede pengeinstitutter. Bestyrelsen og direktionen i Spar Nord samt Spar Nord Fonden bakker enstemmigt op om salget efter grundige forhandlinger.

Sammenlægningen vil kombinere Spar Nords erfaring med lokale kunder og små- og mellemstore virksomheder med Nykredits ekspertise inden for større erhverv, ejendomssektoren og bæredygtig rådgivning. Den nye bank vil få landets mest omfattende filialnetværk og fastholde lokal tilstedeværelse, mens filialerne fortsætter under deres nuværende navne og logoer, skriver Nykredit i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

– Vi har hver især værdier og spidskompetencer, der sammen øger vores gennemslagskraft. Ved at gå sammen kan vi tilbyde endnu flere kunder fordelene ved et foreningsejet alternativ i den finansielle sektor og styrke konkurrencen mod de største børsnoterede banker, siger bestyrelsesformand i Nykredit, Merete Eldrup, der ser samarbejdet som et naturligt match.

Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, fremhæver, hvordan begge banker bygger på en stærk lokal forankring og ejere, der tænker langsigtet og bæredygtigt.

– Vi bliver hele Danmarks foreningsejede bank og kan fortsætte vores vækst med den nødvendige skala i et marked præget af stigende regulering og digitalisering. Sammen styrker vi vores position og vores evne til at skabe værdi for kunderne, siger han.

Fokus på partnerskaber og vækst

Den nye bank vil fortsat være en del af Totalkredit-samarbejdet, ligesom begge banker opererer på samme datacentral, BEC, og samarbejder på en række andre områder. Ifølge Michael Rasmussen er fællesskaber som Totalkredit, Sparinvest og Privatsikring afgørende for koncernens strategi og vil blive prioriteret højt i fremtiden.

– Vi vil yderligere investere i vores partnerskaber, fordi de styrker vores samlede position i det danske finansielle marked, udtaler han.

Det næste skridt er, at tilbuddet skal godkendes af Finanstilsynet og derefter præsenteres for Spar Nords aktionærer. Indtil myndighederne har givet grønt lys, vil begge banker fortsætte som selvstændige og konkurrerende enheder.

Sammenlægningen forventes gennemført i første halvår af 2025, hvorefter arbejdet med at samle de to banker for alvor kan begynde. Forventningen er, at den nye bank bliver en slagkraftig aktør i både lokalområder og på landsplan, med et solidt fundament for vækst og udvikling. Fra dags dato – den 10. december 2024 – har Nykredit fire uger til at fremlægge et overtagelsestilbud. Tilbuddet er betinget af en række forhold, herunder at Nykredit ejer eller har modtaget gyldige accepter fra aktionærerne med hensyn til aktier, der tilsammen repræsenterer mindst 67 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Spar Nord, eksklusive Spar Nords egne aktier på tidspunktet for gennemførelsen af tilbuddet.

En handel vil dog først være en realitet ved opfyldelsen af visse betingelser, herunder Finanstilsynets samt Forbruger- og Konkurrencestyrelsens godkendelse

Dansk spiller skadet i sikker sejr

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmarks sejr mod Slovenien blev overskygget af en potentiel alvorlig skade til Sarah Iversen.

Slovenerne fik alt for let adgang til at bryde igennem det danske forsvar og spille sig til store chancer i kampens første del. Det satte Anna Kristensen i målet i en svær situation, og hun kunne ikke nå samme niveau, som hun havde vist mod Tyskland. Efter ti minutter var Danmark dog kommet på niveau igen, men forsvaret kæmpede fortsat med at holde sammen på tingene, og der opstod problemer i den danske offensiv.

Danskerne virkede utålmodige, spillet blev stresset, og både afslutningernes kvalitet og antallet af fejl steg hurtigt. Det gav Slovenien en uventet føring på 12-10. Jesper Jensen blev nødt til at tage en timeout og beordrede mere ro i angrebet, samtidig med at Sandra Toft blev sendt ind i målet for at prøve at ændre kampens flow med sine første EM-minutter.

Selvom Slovenien havde fået et lille overtag, var der hele tiden en fornemmelse af, at Danmark blot havde brug for at hæve intensiteten og koncentrationen med fem procent, for så ville forskellen mellem holdene blive tydelig. Mod slutningen af halvlegen begyndte de danske spillere at finde noget af den nødvendige ro, og selvom spillet stadig var præget af kaos, var det nok til, at Danmark kunne gå til pause foran 17-15, efter Sarah Iversens scoring to sekunder før fløjtet.

Anden halvleg startede med flere danske fejl, hvilket gav Slovenien en chance for at komme tættere på. Sandra Toft havde dog en stærk indledning på EM, og med et par vigtige redninger var hun med til at hjælpe Danmark med at skabe et hul på tre mål, 22-19.

Som forventet begyndte Slovenien at vise tegn på træthed, og det lignede, at deres energireserver allerede var brugt op. Ti minutter før tid havde Danmark åbnet et forspring på fem mål, hvilket gav mulighed for, at A-bagkæden med Mie Højlund, Helena Elver og Michala Møller kunne få en velfortjent pause.

Elma Halilcevic, der havde fået spilletid, da Emma Friis og Haugsted fik en pause, blev dansk topscorer med seks mål på seks forsøg. Danmark kørte sejren hjem, men der kom et alvorligt tilbageslag syv minutter før tid. Efter en tackling lå stregspilleren Sarah Iversen i store smerter med et muligt knæproblem og måtte bæres fra banen.

Regeringen fjerner byrder for 9 mia. kr. årligt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Med udbredelsen af elektronisk fakturering mellem virksomheder sættes der gang i den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde på op mod 9 mia. kr. om året.

Der skal spares tid på administrativt bøvl og besværlige processer. Det er regeringens erklærede mål at arbejde aktivt for at mindske mængden af byrder på erhvervslivet. Det handler bl.a. om give virksomhederne de bedste forudsætninger for at drive forretning og sætte ind over for mængden af nye EU-regler, som i de her år rammer virksomhederne.

Derfor vil regeringen nu gøre hverdagen lettere for danske virksomheder med den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde på op til 9 mia. kr. om året. Helt konkret vil regeringen udbrede elektronisk fakturering mellem virksomheder, så ansatte kan spare tid på den daglige bogføring, der tidligere krævede en manuel indsats.

Samtidig nedsættes en fast ministerkreds, der skal sikre et løbende fokus på byrdeområdet samt et skærpet blik på EU-regler, der har konsekvenser for erhvervslivet. Kredsen har første møde i dag.

– Vi skal gøre hverdagen lettere for danske virksomheder. Jeg forstår fuldt ud frustrationerne fra dansk erhvervsliv. Direktiv efter direktiv fra EU tilføjes til bunken af byrder og bøvl. Virksomhederne brækker nakken på det. Tid er blevet et internationalt konkurrenceparameter. Hvis dansk erhvervsliv også i fremtiden skal stå stærkt, er det afgørende, at vi sparer virksomhederne for bunken af byrder. Nu letter vi trykket med op til 9 mia. kr. årligt. Den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde. Med det sætter vi kerneopgaven hos danske virksomheder i højsædet, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

– I Danmark skal det være let at starte, drive og udvikle virksomhed. Men i dag er der for meget bøvl og bureaukrati. Derfor vil vi nedbringe byrderne for danske virksomheder. Virksomhederne skal bruge mindre tid på unødig administration og mere tid på at udvikle deres forretning. Det vil øge produktiviteten og skabe flere gode, private arbejdspladser i Danmark. Når Danmark får EU-formandskabet i efteråret 2025 vil vi arbejde for, at EU bliver meget bedre til at vurdere og nedbringe byrder og omkostninger ved sine forslag og rydder op i sin regulering, så man kun har regler, hvor gevinsterne klart opvejer omkostningerne, siger økonomiminister Stephanie Lose.

Regeringen har også modtaget rapport fra Erhvervsudvalget med generelle og konkrete forslag til at tilvejebringe byrdelettelser for erhvervslivet. Disse input er meget værdsat og med inspiration fra dem, vil regeringen fortsætte det ambitiøse arbejde med at nedbringe byrder i 2025.

Antallet af arbejdende indvandrere i Danmark fordoblet på ti år

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I dag har Danmarks Statistik udgivet publikationen Indvandrere i Danmark 2024, som kaster lys over indvandringens udvikling gennem det seneste årti. Rapporten viser blandt andet, at antallet af indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag er fordoblet på ti år. I 2014 var der knap 93.000 indvandrere i Danmark, hvis primære grund til ophold var arbejde – i 2024 er tallet vokset til næsten 187.000.

Samtidig viser rapporten, at indvandrerbefolkningen som helhed er vokset med 52 procent siden 2014. I dag har hver fjerde indvandrer i Danmark arbejde som opholdsgrundlag. Ifølge Danmarks Statistik er det særligt indvandrere fra vestlige lande som Polen, Rumænien og Litauen, der bidrager til denne udvikling. Eksempelvis er 55 procent af de polske indvandrere i Danmark her for at arbejde, mens det gælder 63 procent af indvandrerne fra Rumænien og 60 procent fra Litauen.

Vestlige og ikke-vestlige indvandrere adskiller sig

Data fra rapporten fremhæver forskelle mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Blandt de ikke-vestlige indvandrere skiller Indien sig ud, da 71 procent af de indiske indvandrere er kommet til landet for at arbejde – den højeste andel blandt ikke-vestlige lande. Til sammenligning er 38 procent af de kinesiske indvandrere i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag.

Mange indvandrere finder beskæftigelse inden for brancher som byggeri, landbrug, rengøring og sundhedssektoren. Ifølge Danmarks Statistik er den store repræsentation af arbejdskraft fra Polen, Rumænien og Litauen et resultat af deres medlemskab af EU i henholdsvis 2004 og 2007, hvilket har gjort det lettere for borgere fra disse lande at søge arbejde i Danmark.

Skift i opholdsgrundlag over tid

Danmarks Statistik beskriver også en markant ændring i fordelingen af opholdsgrundlag for indvandrere gennem de seneste årtier. I 2003 blev 31 procent af opholdstilladelserne udstedt på baggrund af familiesammenføring, mens blot 14 procent var relateret til arbejde. I 2023 er billedet vendt, og kun tre procent af opholdstilladelserne gives nu til familiesammenføring, mens 37 procent er arbejdsrelaterede.

Rapporten fremhæver, at denne udvikling afspejler en stigende efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Også uddannelsesrelaterede opholdstilladelser spiller en væsentlig rolle i det samlede billede.

Fremtiden for indvandringen

Danmarks Statistik forventer, at indvandrerbefolkningen vil fortsætte med at vokse og udgøre en stigende andel af befolkningen i Danmark. I 2024 udgør indvandrere og efterkommere samlet set 16 procent af den danske befolkning. Analyserne peger her på, at arbejdsrelaterede opholdstilladelser vil spille en større rolle i de kommende årtier.

Kiropraktorvagten udvides og bliver til lønnet vagtordning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det skal være lettere at få hjælp af en kiropraktor, hvis du får hold i nakken eller store smerter i ryggen uden for kiropraktorens normale åbningstid. Derfor udvides vagtordningen for kiropraktorer i weekender og helligdage i en to-årig forsøgsperiode.

Akut behov for hjælp fra en kiropraktor kan opstå på de værst tænkelige tidspunkter. Derfor tilbyder kiropraktorvagten hjælp, når uheldet er ude i weekender og på helligdage. Som en del af en to-årig forsøgsordning udvides telefontiden nu med en time, så du fremover kan få fat på en kiropraktor kl. 9.00-11.00 i weekender og helligdage.

En udvidelse, som skal gøre hjælpen lettere tilgængelig, når uheldet er ude, forklarer regionsrådsformand Bo Libergren (V):

–  Pludselige smerter og låste led kender desværre ikke forskel på mandag og lørdag. Derfor har det stor betydning, at borgere har mulighed for at få hjælp af en kiropraktorvagt, når de er hårdt ramt og ikke kan vente, indtil den normale kiropraktor åbner igen. Ved at udvide kiropraktorvagtens åbningstid bliver det lettere for syddanskerne at komme i kontakt med kiropraktoren, ligesom kiropraktoren kan nå at hjælpe flere patienter.

Går forrest med ny ordning

Den nuværende kiropraktorvagtordning er frivillig, og det har i perioder været vanskeligt at dække alle vagter. I den to-årige forsøgsperiode lønnes kiropraktorerne derimod for deres arbejde i den telefoniske vagtordning. Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2025, at der bliver afsat 0,5 millioner kroner pr. år i forsøgsperioden, og dermed bliver Region Syddanmark den første region til at lønne kiropraktorer i vagtordningen.

For at sikre en god vagtplanlægning bidrager regionen i forsøgsperioden også til en vagtansvarlig kiropraktor, som er ansvarlig for bemanding af vagtordningen.   

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V) er glad for, at vagtordningen bliver sat i system til gavn for borgerne:

– Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde syddanskerne en velfungerende vagtordning af høj kvalitet. Derfor er jeg stolt af, at vi går forrest og tilfører midler til ordningen, så vi sikrer, at der sidder en kiropraktorvagt klar til at hjælpe både i Jylland og på Fyn i en længere åbningstid. Det betyder både, at det bliver lettere at komme igennem til kiropraktoren, og at du kan få hjælp flere steder i regionen, hvis det bliver nødvendigt med en fysisk konsultation.

Forsøgsprojektet evalueres i foråret 2026, hvorefter det besluttes, om ordningen skal forlænges.

Den nye kiropraktorvagtordning skal endeligt godkendes på regionsrådsmødet 16. december 2024. 

Sådan vil Fredericia Kommune ansætte ny direktør

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Økonomi- og Erhvervsudvalget har godkendt processen for ansættelsen af en ny direktør for Teknik, Klima og Kultur, efter at René Olesen i november opsagde sin stilling med fratrædelse pr. 31. december 2024.

For at sikre en fortsat stabil drift og udvikling af området, er det nu op til udvalget at træffe beslutninger om valg af rekrutteringsfirma, ansættelsesprocedure og sammensætning af ansættelsesudvalget.

I forbindelse med rekrutteringen har forvaltningen undersøgt markedet og foreslået rekrutteringsfirmaet Komponent. Komponent har allerede bistået med flere ansættelsesprocesser i Fredericia Kommune og har dermed opnået et indgående kendskab til organisationen. Derudover vurderes firmaets prisniveau at være markedskonformt, hvilket understøtter beslutningen om at vælge dem til denne opgave.

Sammensætningen af ansættelsesudvalget er blevet drøftet i gruppeformandskredsen og består både af politiske og administrative repræsentanter. Politisk vil borgmesteren fungere som formand for udvalget, og hver af de politiske partier vil have en repræsentant. Fra forvaltningens side vil kommunaldirektøren, en direktørkollega, en chef under den nye direktør samt to medarbejderrepræsentanter blive en del af udvalget. Desuden vil en ekstern samarbejdspartner blive udpeget, da den tekniske direktør har mange vigtige samarbejdsflader med eksterne aktører.

Tidsplanen for ansættelsen er sat, og processen vil forløbe over de kommende måneder. Workshoppen for ansættelsesudvalget, hvor jobprofilen skal udarbejdes, er planlagt til den 6. januar 2025. Stillingen vil blive slået op den 10. januar, og ansøgningsfristen er den 4. februar. Herefter vil der blive afholdt kandidatudvælgelsesmøder og samtaler i februar, og den nyansatte direktør forventes at tiltræde den 1. april 2025.

Økonomiske konsekvenser af rekrutteringsforløbet vil blive afholdt inden for kommunaldirektørens område, og det vurderes, at den foreslåede procedure vil føre til ansættelsen af en kompetent og kvalificeret direktør, der kan lede Teknik, Klima og Kultur i Fredericia fremadrettet.

Med godkendelsen af tidsplanen og ansættelsesudvalgets sammensætning, er Fredericia Kommune klar til at tage næste skridt i processen, der skal sikre et stærkt ledelsesgreb i den vigtige sektor.

123...22Side 1 af 22
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER