12.3 C
Copenhagen
lørdag 10. maj 2025

Sundhedshuse skal styrke den nære sundhed i Region Syddanmark

0

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark Pernelle Jensen (V) ser sundhedsreformen som en naturlig fortsættelse af det arbejde, man allerede har igangsat i Region Syddanmark. Der er stadig stor forskel på lægedækningen i regionen, ligesom en række andre områder kræver et stort fokus på de kommende år.

– Nu har vi jo i regionen haft et fokus på de nære sundhedstilbud igennem mange år. Det er også derfor, vi har sundhedshuset så mange steder i regionen, som vi har. Vi har også et sundhedshus her i Fredericia, som er meget velfungerende, som har været her i mange år, fortæller Pernelle Jensen og understreger, at det er netop den vej, som sundhedsreformen fremadrettet skal følge.

Reformen sætter nemlig fokus på, at flere sundhedstilbud skal ud til borgerne, tættere på der, hvor de bor. Pernelle Jensen er glad for reformens fokus, da det stemmer overens med den retning, hun og hendes kolleger allerede har arbejdet i. Reformen sigter mod at flytte flere sundhedstilbud ud til borgerne, hvilket betyder, at almindelig praksis får en større rolle, mens sygehusene får en mindre.

– Sygehusene har en lidt mindre rolle. Der, hvor sygehusene er nævnt, er det jo mere for, at de skal lette almindelig praksis, forklarer Jensen og peger på, at dette vil give borgerne nemmere adgang til deres sundhedstilbud. Hun understreger, at der er borgere i regionen, som har langt til et sygehus, og derfor er det en stor fordel for dem, at de kan få tilbudt behandling tættere på deres hjem.

– Så at kunne komme op på et sundhedshus i stedet for, er rigtig godt for den enkelte. Jeg tror også, at det er godt for den enkelte borger, at det kommer ud nært, fordi så er der nemmere adgang til ens sundhedstilbud.

I reformen er der også blevet lagt vægt på demensudredning, som Pernelle Jensen ser som et positivt skridt. Hun forklarer, at vi i dag ser flere ældre med demens, og at der er lange ventelister til demensudredning.

– Der kommer flere og flere ældre med demens, og der er lange ventelister på demensudredning, siger hun og påpeger, at det er en af de ting, som sundhedsreformen forsøger at adressere. Reformen lægger op til, at demensudredning kan foregå tættere på borgerens hjem, og at opgaver som disse kan udføres i almen praksis.

– Det tror jeg kommer til at betyde, at ventetiderne på demensudredning bliver lavere. Det er det, der er behov for.

Pernelle Jensen erkender, at der er nogle udfordringer ved den måde, sundhedsrådene i fremtiden vil blive organiseret. Hun udtrykker bekymring for, at de fire sundhedsråd i Region Syddanmark kan ende med at skabe forskellige løsninger, hvilket kan føre til uensartede tilbud i regionen.

– Det er en af udfordringerne ved det at have fire sundhedsråd, fordi udfordringerne i de lokale områder, vi har, er jo vidt forskellige, siger Jensen og nævner, at lægedækningen er forskellig i forskellige dele af regionen. I Trekantområdet har vi en fin lægedækning, det har de jo også på Fyn. Men hvis man går ned i Sønderjylland, så kniber det med at få almindeligt praktiserende læger, forklarer hun og påpeger, at det er vigtigt, at sundhedsrådene ikke lukker sig om sig selv, men fortsætter med at samarbejde på tværs af regionen.

– Der skal vi jo passe på, at sundhedsrådene ikke lukker sig om sig selv, men at man også, som man gør i dag, er villige til at flytte nogle hoveduddannelsestillinger fra den ene del af regionen til den anden del af regionen, for at sikre, at der er en god dækning af den almindeligt praktiserende læge også i Sønderjylland.

Pernelle Jensen er også bekymret for, at sundhedsreformen, der lægger op til at flytte flere opgaver ud til de nære sundhedstilbud, kan føre til økonomisk pres på sygehusene.

– Jeg er lidt bekymret for økonomien i det, siger Jensen. Hun understreger, at det er vigtigt, at de nære sundhedstilbud ikke bare bliver en byrde for sygehusene, men reelt aflaster dem. De ting, der bliver flyttet ud, skal jo aflaste sygehuset, siger hun og påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at sundhedsreformens økonomiske incitamenter ikke resulterer i øget pres på sygehusene. Vi skal jo være helt sikre på, at det så også aflaster. Sygehusene, fordi ellers så bliver sundhedsøkonomien på sygehuset endnu mere presset, forklarer hun og understreger, at de positive tiltag i sundhedsreformen også skal afbalanceres med en opmærksomhed på sygehusenes økonomi.

– Vi skal bare ikke glemme, at vi også har brug for en økonomi på sygehusene, siger hun og påpeger, at det politiske arbejde fremadrettet skal fokusere på at sikre en god balance mellem de nære sundhedstilbud og sygehusenes økonomi. Jeg synes, det er enormt positivt, at vi kigger på nær sundhed, siger Pernelle Jensen og fortæller, at udviklingen af sundhedshuse og lokale sundhedstilbud er et skridt i den rigtige retning.

Ny lokalbestyrelse i HK Privat Sydjylland efter fremgang i medlemstal

0

HK Privat Sydjylland har fået en ny bestyrelse efter en generalforsamling præget af kampvalg og optimisme. Efter flere år med tilbagegang oplever fagforeningen nu for første gang i årevis medlemsfremgang.

Fremgang på medlemssiden

Generalforsamlingen, der blev afholdt den 13. marts, samlede omkring 80 medlemmer, som deltog i valget til bestyrelsen. Formand Dan Kirkel kunne i sin beretning præsentere positive tal for 2024, hvor HK Privat Sydjylland fik 40 flere medlemmer sammenlignet med året før.

– Vi er blevet 40 flere medlemmer end året før. Det kan måske lyde beskedent, men som de fleste andre overenskomstbærende fagforeninger har vi oplevet en længere periode med tilbagegang. Nu ser vi for første gang i årevis fremgang, og tallene for 2025 viser, at den fortsætter. Det glæder mig usigeligt, sagde han.

Han pegede på en målrettet organiseringsindsats samt en ny kontingentmodel som væsentlige faktorer bag udviklingen.

Kampvalg til bestyrelsen

Generalforsamlingen bød på kampvalg om de fem ledige bestyrelsesposter. René Thiemer, Rikke Vognsen og Tine Michelle Altschuler blev genvalgt, mens Jens Jacobsen og Claus Nielsen blev valgt som nye medlemmer. Som suppleanter blev Ib Nielsen og Jens Jensen valgt.

De afgående bestyrelsesmedlemmer blev takket for deres indsats, inden generalforsamlingen blev rundet af.

HK Privat Sydjylland vil nu fortsætte arbejdet for at fastholde og udbygge medlemstilvæksten, mens den nye bestyrelse skal tage fat på de kommende års udfordringer og muligheder.

Mikkel Hansen og Niklas Landin hyldes

0

Et trekløver af dansk herrehåndbolds mest betydningsfulde skikkelser skal fejres i forbindelse med landskampen mod Frankrig.

De 5.000 håndboldfans der har fået billetter til den fuldstændig udsolgte EHF EURO Cup-kamp mod Frankrig i Kolding, kan godt begynde at varme håndfladerne op.

For ikke alene spiller Henrik Møllgaard sin sidste landskamp – nummer 230 i karrieren. Mikkel Hansen og Niklas Landin kommer også til kampen, hvor de alle tre skal hyldes for deres uovertrufne præstationer i rødt og hvidt gennem de seneste næsten 20 år.

Mikkel Hansen er som den eneste, sammen med Nikola Karabatic, kåret til verdens bedste mandlige håndboldspiller tre gange. Samtidig er Niklas Landin den eneste målmand til at vinde den prestigefyldte pris to gange i karrieren. Mens Henrik Møllgaard har været en klippe i forsvaret på vejen mod de fire verdensmesterskaber og to OL-triumfer.

– Det er tre af de største spillere i dansk herrehåndbolds historie. Så de fortjener i den grad en hyldest for de mange oplevelser, de har givet os alle sammen og for den måde, de har været fornemme ambassadører for håndbolden og for Danmark ude i den store verden, siger DanskHåndbolds sportschef, Morten Henriksen.

Alle tre spillere er i top ti for flest landskampe for Danmark. Niklas Landin har tredje flest med 283 optrædener lige foran Mikkel Hansens 276, mens Henrik Møllgaard med sine 229 landskampe er nummer ti på ranglisten.

Selvom opgøret på lørdag blev udsolgt på bare seks timer, er det muligt at følge kampen på TV 2. Der fløjtes op klokken 16.00.

Ruten er klar til dansk World Tour-løb

0

Med 100 dage til det første Copenhagen Sprint den 21. og 22. juni 2025 løfter den nationale partnerkreds bag løbet nu sløret for den endelige rute og de ni gennemkørselskommuner, der bliver del af ruten og cykeleventen.

Starten går i Roskilde, og cykelrytterne vil cykle igennem ni kommuner i Nordsjælland, inden de rammer København, hvor afslutningen foregår. Ruten vil strække sig gennem Frederikssund, Egedal, Hillerød, Fredensborg, Allerød, Furesø, Ballerup, Rødovre og Frederiksberg, og der er lagt op til en spektakulær folkefest langs ruten.

I anledning af den kommende begivenhed har København sammen med en række kommuner og samarbejdspartnere udviklet et City Dressing Toolkit. Formålet er at invitere lokale erhvervsdrivende, organisationer og museer til at deltage i festlighederne og bidrage til at skabe en farverig og engagerende atmosfære langs ruten. Det er også muligt for borgerne at få fat i toolkit’et og bruge det som en hjælp til at skabe liv og engagement i området.

Med kun 100 dage til start har flere centrale politikere og ledende figurer udtrykt deres begejstring og støtte til løbet. Overborgmester Lars Weiss er klar til at skabe en cykelfest for alle:

– I dag er der 100 dage til, at Danmarks nye store cykelklassiker, Copenhagen Sprint, løber af stablen for første gang! Den endelige rute er nu på plads med ni gennemkørselskommuner. Jeg glæder mig til, at vi sammen skaber en folkefest langs ruten med masser af cykelaktiviteter for børn, voksne og de mange cykelelskende danskere, siger han.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt understreger, at Danmark er et cykelland i verdensklasse:

– Danmark er et cykelland i verdensklasse. Og nu er der kun 100 dage til, at København – sammen med Roskilde, Frederikssund, Egedal, Hillerød, Fredensborg, Allerød, Furesø, Ballerup, Rødovre og Frederiksberg – vil vise verden, at Danmark er garant for at skabe et cykelløb og en folkefest af højeste kaliber.

Erhvervsminister Morten Bødskov påpeger også den store værdi for det danske erhvervsliv:

– Cykling og Danmark går hånd i hånd. Nu nærmer slutspurten sig, inden vi endnu engang afholder en stor sportsbegivenhed på dansk jord. Det er en unik mulighed for at vise vores skønne land frem, samtidig med at det lokale erhvervsliv langs ruten kan høste frugterne af et stort event. Det skal vi være glade og stolte over, siger han.

Forhåbningerne er høje, og den danske cykelscene er klar til at tage imod nogle af de bedste cykelryttere fra hele verden. For Formand i Danmarks Cykle Union, Morten Anderson, er Copenhagen Sprint mere end bare et cykelløb. Det handler om at samle hele cykelfællesskabet:

– Med kun 100 dage til Copenhagen Sprint begynder sommerfuglene for alvor at melde sig, og vi glæder os til at byde nogle af verdens bedste cykelryttere velkommen til en af verdens mest cykelbegejstrede nationer. Endnu vigtigere ser vi frem til at fejre dansk cykelsport og samle hele cykelfællesskabet om Danmarks nye World Tour-løb, siger han

Axelsen varsler længere pause efter skuffende exit

0

Viktor Axelsen har taget en beslutning om at tage en længere pause fra badminton efter sin tidlige exit fra All England-turneringen, hvor han blev besejret af Lin Chun-Yi i første runde.

Efter nederlaget, der kom som en skuffelse for den danske verdensstjerne, åbnede Axelsen op om sin fysiske tilstand og sin beslutning om en pause.

– Jeg tror, at det er ved at være tid til, at jeg skal prøve at tage en pause, sagde Axelsen til TV 2 SPORT efter kampen. Han har været åben om sine fysiske udfordringer på banen, og denne gang var han klar til at tage et skridt tilbage for at fokusere på restitution.

Axelsen har ikke været i topform i de seneste kampe, og det var tydeligt, at han ikke havde den bedste fornemmelse, inden han gik på banen.

– Jeg havde ikke lige den bedste fornemmelse. Jeg tror, at der går lidt tid, før jeg er tilbage på banen, indrømmede han.

Efter nederlaget erkendte han, at kroppen ikke kunne fortsætte på samme niveau, og han har besluttet at tage en længere pause for at komme sig.

– Jeg gider ikke stå og tude og komme med undskyldninger. Jeg ved bare, at min krop har brug for en lille pause, sagde Axelsen.

Axelsen afsluttede med at give et hint om, at hans pause ikke vil være kort.

– Ja, det ved jeg ikke endnu. Det er i hvert fald mere end et par uger, afsluttede han.

“Gang på gang sender de tilfredse patienter ud ad døren” – Syddanske sygehuse scorer højt i ny undersøgelse

0

120.000 syddanskere har talt. En ny undersøgelse viser høj tilfredshed med Region Syddanmarks sygehuse – særligt blandt akut indlagte og akut ambulante patienter. Tallene placerer regionen blandt de bedste i landet.

Syddanske patienter giver topkarakter

Hvert år passerer tusindvis af patienter gennem de syddanske sygehuse, uanset om det skyldes alvorlig sygdom, et brækket ben eller en akut operation. Ifølge den seneste undersøgelse af patientoplevelser er det langt de fleste, der går derfra med en positiv oplevelse.

Undersøgelsen, hvor knap 120.000 syddanske patienter har deltaget, viser, at Region Syddanmark ligger på eller over landsgennemsnittet på alle områder. Særligt de akut indlagte og akut ambulante patienter fremhæver kvaliteten i deres behandling.

91 procent oplever venligt personale

Region Syddanmark ligger helt i top blandt landets fem regioner, når det gælder tilfredsheden hos akutte patienter. Hele 91 procent af både akut indlagte og akut ambulante patienter svarer, at personalet i høj eller meget høj grad er venligt og imødekommende.

Det vækker glæde hos formanden for Region Syddanmarks sundhedsudvalg, Mette With Hagensen (S).

– Vi arbejder målrettet med at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere til gavn for patienterne. Derfor er jeg også meget glad for, at medarbejderne på sygehusene får den anerkendelse, de fortjener. Det er om nogen dem, der skal have det skulderklap, som resultaterne viser. De sender gang på gang tilfredse patienter ud ad døren. Det afspejler sig heldigvis også i tallene, udtaler hun i en pressemeddelelse i forbindelse med undersøgelsens offentliggørelse.

Plads til forbedringer

Selvom de akutte patienter er tilfredse, understreger Mette With Hagensen, at arbejdet med at forbedre patientoplevelsen fortsætter.

– Selvfølgelig kan vi altid forbedre os. Jeg ved, at medarbejderne på sygehusene gør alt, hvad de kan, for at gøre oplevelserne endnu bedre. Derfor tager vi naturligvis de værdifulde input fra patienterne til efterretning og overvejer sammen med medarbejderne, hvor vi skal sætte ind med tiltag og hvordan.

Som noget nyt i år er radiologi og det præhospitale område også blevet målt. Her viser undersøgelsen, at tilfredsheden er høj: 94 procent af patienter, der har været igennem en røntgen- eller scanningsundersøgelse, er tilfredse. På det præhospitale område – altså hjælpen før ankomst til sygehuset – er tilfredsheden endnu højere med 95 procent. Begge områder ligger over landsgennemsnittet.

Psykiatrien på niveau med resten af landet

Også i psykiatrien viser undersøgelsen overordnet positive resultater. Patientgruppen ’ambulante voksne i psykiatrien’ ligger på landsgennemsnittet for tilfredshed, og det samme gælder for indlagte voksne patienter.

Det glæder formanden for regionens psykiatri- og socialudvalg, Mette Bossen Linnet (V):

– Psykiatrien er udfordret og presset på rekruttering af personale, stigende mistrivsel i samfundet og mange henvisninger. Derfor er jeg glad for, at voksne patienter møder en psykiatri, som gør alt, hvad de kan, og at patienterne også mærker det. Det vidner om en professionalisme fra vores ansatte. Det fortjener de ros for.

Hun understreger dog, at der stadig er behov for udvikling.

– Selvom vi ligger fint på flere områder, betyder det ikke, at der ikke er plads til forbedringer. Det arbejde fortsætter.

Børne- og ungepsykiatrien vurderes ikke fuldt ud

Undersøgelsen inkluderer også patienter i børne- og ungepsykiatrien. Her var tilfredsheden blandt ambulante patienter på niveau med landsgennemsnittet. Dog var antallet af svar fra indlagte patienter for lavt til, at resultaterne kan sammenlignes med resten af landet eller vise en udvikling fra sidste år.

KIF-fløj skifter til 1. divisionsklub

0

KIF Koldings Hans Holst skifter efter den indeværende sæson til 1. divisionsklubben TM Tønder.

Hans Lindeborg Holst har underskrevet en to-årig kontrakt med TM Tønder. En spiller som TMT-sportschef Steen Thomsen glæder sig til at se udvikle sig i TM Tønder.

– Hans er en talentfuld venstre fløj, der i ungdomsårene har spillet håndbold i KIF Kolding, og samtidig været tilknyttet deres håndboldakademi. Hans har også været inde omkring KIF Koldings ligahold både i relation til træning og kamp. Hans fik sin debut i herreligaen i 2024, og har i denne sæson været med i flere kampe. Vi ser Hans som en rigtig spændende spiller, der må betegnes som en forholdsvis stor fløjspiller. Derfor ser vi også perspektiver i Hans, når det gælder den defensive del af spillet, hvor der vil være potentiale til at dække back positionen. Samtidig er han offensivt en teknisk dygtig spiller, der tilmed besidder en fin speed, og så er han afslutningssikker. Hertil kommer, at Hans har et omdømme, hvor ord som: seriøs, ambitiøs og arbejdsom, ofte gentages. Med andre ord passer Hans særdeles godt ind i den håndbold, som vi tilstræber at levere. Man kan kalde ham en ”moderne” fløjspiller, som jeg er sikker på, vi kommer til at se gennemgå en positiv udvikling i vores trup. Vi glæder os til at byde Hans velkommen – ikke bare i klubben, men også i Tønder by, som han flytter til i sommerferien, siger Thomsen.

Hans Holst glæder sig også til de nye udfordringer i TM Tønder:

– Jeg ser meget frem til at komme til Tønder og spille håndbold. Det er en klub og en trup, som jeg har hørt rigtig meget godt om, og jeg har af mange fået anbefalet at spille i TM Tønder. Jeg kommer naturligvis til klubben i håb om meget spilletid, og så fordi jeg gerne vil udvikle mig som håndboldspiller. Der er mange unge spillere, der har brugt TM Tønder som et springbræt til en større klub i fx ligaen. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben, og så synes jeg det er et fedt set-up der er skabt. Jeg hører også, at der er meget interesse for håndbolden i området, så det bliver fedt at komme i Tønder Hal 2 og spille hjemmekampe, siger Holst.

Nu kan kommuner indmelde arealer til nye industriparker i Danmark

0

For at give produktionsdanmark et rygstød skal der etableres nye industriparker rundt i landet. Og nu kan interesserede kommuner indmelde arealer, der kan blive til nye industriparker. Der sigtes mod at udpege fem industriparker.

Tempo er blevet en afgørende konkurrenceparameter for produktionsvirksomheder. Og går der for lang tid fra en investeringsbeslutning er truffet til spaden kan komme i jorden, så risikerer Danmark at blive valgt fra, når produktionsvirksomheder skal beslutte, hvor de vil etablere nye produktionsfaciliteter.  

Det har været en væsentlig udfordring for industrien herhjemme, som regeringen nu tager livtag med ved at udpege fem nye industriparker. Målet med industriparkerne er, at de har den nødvendige infrastruktur til at kunne drive produktion i stor skala, og at virksomhederne her hurtigt kan komme i gang, hvis de gerne vil investere i Danmark.

Og fra i dag kan interesserede kommuner indmelde arealer, som kan huse en af de nye industriparker.  

– Vi er i produktionsdanmarks årti. Tempo er grundstenen, så vores industri i også fremtiden er en afgørende motor for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Derfor skal vi forsvare og forstærke industrien. Det er helt afgørende, at vi fjerner de benspænd, som stikker en kæp i hjulet på industriens udvikling. Med industriparkerne gøder vi jorden for de virksomheder, som gerne vil investere og skabe nye produktionsarbejdspladser i vores land. Det er et stort skridt mod fremtidssikringen af danske jobs og vækst i hele landet, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

– Vi skal skabe et Danmark i bedre balance. Det kræver flere produktionsarbejdspladser uden for de største byer. Med industriparkerne vil vi skabe bedre rammer for, at der kan komme mere vækst og flere job i hele landet til gavn for bosætning og udvikling, siger By,- land og kirkeminister Morten Dahlin.

– En konkurrencedygtig dansk industri og produktion er afgørende for den grønne omstilling. Derfor er det godt nyt, at kommunerne nu kan indmelde mulige arealer, der kan blive til industriparker. Samtidig er vækst og arbejdspladser også en vigtig drivkraft for grøn udvikling, så det er en klar gevinst hele vejen rundt, at vi giver industrien bedre rammer og muligheder, siger klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard.

Udpegningen af industriparker sker i forlængelse af aftale om rød løber for produktionsvirksomheder, der blev indgået mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget i november 2024. Ud over udpegningen af industriparker i Danmark, indeholder aftalen også oprettelse af en one-stop-shop for produktionsvirksomheder, der skal hjælpe virksomheder i hele Danmark med hurtigere at få godkendt etablering af større produktionsanlæg. 

Indmeldelsen af arealer til industriparker sker via en ansøgningsportal. Kommunerne kan indmelde arealer til industriparker fra 10. marts 2025 – 15. maj 2025. Der gennemføres en kommune- og erhvervsdialog samt en statslig screening af arealerne. Regeringen og aftalepartierne vil tage stilling til udpegning af nye industriparker inden udgangen af 2025.

Trekantområdet Danmarks bestyrelse besøger København

0

Trekantområdet Danmarks bestyrelse tager torsdag til fredag på en fælles tur til København. Formålet med turen er at få ny inspiration og viden fra bl.a. et pensionsselskab, FN Byen, to ministre og en brancheorganisation.

Med en verden i forandring har bestyrelsen i Trekantområdet Danmark besluttet at besøge en række af de aktører, som kigger ind i forandringerne for at høre, hvad de forventer sig af fremtiden – både på den korte og den lange bane.

Bestyrelsen i Trekantområdet Danmark udgøres af de syv borgmestre fra Trekantområdet: Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejen Kommune. For borgmestrene handler turen til København om altid at holde sig opdateret med både regionale, nationale og internationale spørgsmål – både ift. politik, erhverv og økonomi.

– Jeg er glad for, at både minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har fundet tid i deres kalendere og vil fortælle om, hvad det er for udfordringer, de står med her i 2025 og længere ud i fremtiden. Samtidig får vi et godt indblik i, hvad man i FN og i pensionskasserne tænker om den geopolitiske udvikling, som vi oplever i øjeblikket, forklarer bestyrelsesformanden for Trekantområdet Danmark, Jens Ejner Christensen.

På de to dages besøg i København indleder borgmestrene med et besøg i FN Byen. Herfra går turen videre til Sampension, hvor selskabets aktiechef vil forsøge at kigge i krystalkuglen og give et bud på den økonomiske udvikling for 2025 og fremefter.

Herefter tager bestyrelsen på et besøg hos Parken Sport & Entertainment, hvor der vil være oplæg om den forretnings- og eventstrategi, som selskabet arbejder med.

Fredag indledes med et besøg i Ministeriet for Grøn Trepart, og herfra går turen videre til Industriens Hus, hvor underdirektøren for erhvervsudvikling og direktøren for DI Transport vil orientere om logistik, infrastruktur samt regional og national erhvervsudvikling.

Sidste punkt på programmet er et besøg i Udenrigsministeriet, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tager imod. Herefter tager bestyrelsen tilbage til deres respektive kommuner.

– Det bliver et par travle dage, men med et spændende program, hvor jeg er overbevist om, at vi kan få noget interessant viden, som vi kan tage med hjem og bruge i vores arbejde med at gøre Trekantområdet endnu stærkere, siger Jens Ejner Christensen.

Et andet perspektiv på Randers-sagen: psykiatrien er i dyb krise

0
Foto: AVISEN

Den 3. februar skrev Karin Liltorp, MF (M), i et læserbrev i Randers Amtsavis om sagen på psykiatrisk afdeling C i Randers. Hun mener, det er en heksejagt, der har afsløreret dybe problemer i både mediernes dækning og i psykiatrien, og at virkeligheden er langt fra

de katastrofale scenarier, som DR og andre medier har solgt til offentligheden.

Jeg har længe haft en tilsvarende mistanke. I slutningen af november efterspurgte Anders Heissel fra DR Nyheder andre syn på sagen end dem, der havde været fremme. Jeg skrev til ham, at jeg havde gode grunde til at formode, at det var gået helt galt i udredningen af denne sag, og at jeg i øvrigt kendte hovedpersonen.

Anders svarede, at mit navn var blevet nævnt af flere, han havde talt med. Jeg sendte ham en meget oplysende artikel af journalist Gitte Rebsdorf fra Psykiatriavisen fra 1. december, ”Psykiatrien rummer større skandaler end den fra Randers,” hvor hun skriver om den fyrede overlæge og spørger: ”Men hvori består hans forbrydelse og hvad med alle de andre skandaler i psykiatrien? Er journalister nyttige idioter for en stand af psykiatere med tætte forbindelser til industrien?”

Jeg har læst mange psykiatriske patientjournaler, og jeg har aldrig set nogen, hvor jeg ikke fandt graverende lægefejl, i flere tilfælde i en sådan grad, at patienten kom i livsfare. Men det hører vi jo ikke noget om. Jeg skal derfor minde om, at psykofarmaka er den tredje hyppigste dødsårsag, og det er der mange grunde til.

For eksempel får patienter med psykoser altid antipsykotika, selvom de er så farlige, at de slår 2 ud af 100 demente patienter ihjel efter bare 10 ugers behandling. Vi ved ikke, hvor mange unge, de slår ihjel, fordi de forsøg, der er lavet ved skizofreni, øger dødsrisikoen i placebogruppen. Patienterne var allerede i behandling, før de blev randomiseret, hvilket øger dødeligheden, bla. på grund af selvmord, idet de patienter, der kommer over på placebo, ofte får uudholdelige ophørssymptomer.

Mange unge dør, når de får antipsykotika. I en norsk undersøgelse, hvor patienterne kun var 29 år gamle i gennemsnit, døde 12% inden for 10 år. Denne store overdødelighed skyldes ikke udelukkende, men i høj grad, medicinen.

I 2006 advarede Sundhedsstyrelsen imod at kombinere antipsykotika med benzodiazepiner, fordi det øger dødeligheden med 50-65%. Men hvad ser vi så i journalerne? Stort set alle patienter med en psykose får et eller flere antipsykotika og også benzodiazepiner.

Antipsykotika burde slet ikke bruges. Hvis patienten trænger til at falde til ro, virker benzodiazepiner hurtigere, og antipsykotika har – trods navnet – ingen specifikke virkninger på psykoser. Virkningen er endda så dårlig, at den er langt mindre end den mindste effekt, der har nogen klinisk betydning ifølge psykiaterne selv. Jeg har ofte spurgt patienterne om, hvad de ville foretrække, næste gang de fik en psykose. De har alle sammen sagt, at de ville have et benzodiazepin, men det får de næsten aldrig, uden at de også får et antipsykotikum.

Det går igen i journalerne, at psykiaterne ikke har forstand på at stoppe med psykofarmaka. De trapper dem ofte så hurtigt ud, at nogle af patienterne tror, de er blevet vanvittige. De får ikke den tanke, at det kunne være en skadevirkning af medicinen.

Psykiatrien er i dyb krise. Min nyeste bog, ”Is psychiatry a crime against humanity?”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, starter således (i dansk oversættelse):

”Vi har en mental sundhedskrise. De eksisterende tilgange, der fokuserer på medicin, virker ikke. I Storbritannien er antallet af personer, der ikke kan fungere på grund af en psykisk lidelse, næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i livslængde mellem mennesker med alvorlige psykiske problemer og resten af befolkningen er fordoblet. WHO og FN har derfor for nylig opfordret til systematiske reformer med vægt på psykosociale tiltag. I 2019 viste en norsk undersøgelse, at 52 ud af 100 fortløbende indlagte patienter på en psykiatrisk afdeling ville have ønsket et medicinfrit alternativ, hvis det havde været muligt. Som jeg skal påvise i denne bog, er psykosociale interventioner klart bedre end medicin. Hvorfor kan folk så ikke få det?”

Kliniske retningslinjer for brug af psykofarmaka er meget misvisende og afspejler i høj grad medicinalindustriens alt for store indflydelse. Det gør lærebøgerne også. Jeg har læst de fem psykiatriske lærebøger, der oftest bruges af danske studerende. Min bog om dette, ”Critical Psychiatry Textbook”, kan også hentes gratis på min hjemmeside. Den er så populær blandt kritiske psykiatere, at de har oversat den til spansk ganske gratis.

Meget af det, der står i lærebøgerne og i guidelines, er i modstrid med videnskaben og direkte skadeligt for patienterne. Når man bruger sådanne kilder til at finde ud af, om den fyrede overlæges embedsførelse i Randers kan anfægtes, kan det kun gå galt. Han lagde jo vægt på at bruge medicin så lidt som muligt, og havde ovenikøbet indrettet et tvangsfrit afsnit, hvor patienterne kunne frabede sig at blive behandlet med psykofarmaka.

Vi har hørt om en patient, der begik selvmord efter at være blevet udskrevet fra afdeling C, og de efterladte fik erstatning. Jeg bad om aktindsigt hos Patienterstatningen, men det kunne jeg ikke få. Sagen er blevet udlagt som om, at det er den fyrede overlæges skyld, men det var ikke hans patient, og desværre kan vi jo ikke forhindre, at patienterne af og til begår selvmord. Men vi kan nedsætte risikoen markant, hvis vi undgår at bruge psykofarmaka, især antidepressiva, der fordobler ikke bare risikoen for selvmord, men også selvmord, både hos børn og voksne. Alligvel anbefaler såkaldte selvmordseksperter antidepressiva til patienter, der er selvmordstruede. Det vidner om et sygt speciale. Studier i mange lande har vist, at når man indfører selvmordsforebyggende foranstaltninger, så stiger selvmordene!

I 2017 forsøgte psykiater Jan Vestergaard at få et to timer langt symposium om benzodiazepiner på programmet til Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde i Nyborg i marts 2018 (se min nyeste bog). Selvom mødet varede fire dage med parallelsessioner, meddelte bestyrelsen, at der ikke var plads. Symposiet skulle handle om afhængighed og abstinenser, og jeg skulle efter planen tale om abstinenser generelt, også for depressionspiller og andre psykofarmaka.

Jeg ringede til konferencehotellet i Nyborg, bestilte et lokale, og afholdt et symposium om udtrapning af psykofarmaka for psykiaterne om formiddagen, sammen med en af mine pd.d.-studerende, der forskede i udtrapning, som vi gentog om eftermiddagen.

Symposierne var gratis, men professor i klinisk mikrobiologi, Niels Høiby, valgt af Liberal Alliance som regionsrådsmedlem i hovedstaden, blandede sig i vores altruistiske initiativ, som jo ellers ikke havde noget med bakterier at gøre. Han rejste et politisk spørgsmål, hvor han påstod, at jeg havde brugt forskningspenge til private formål. Dette var en grov løgn, hvilket Rigshospitalet pure havde tilbagevist (se min gratis bog, ”The decline and fall of the Cochrane empire”). Løgnene om min embedsførelse var fabrikeret af en yderst anløben journalist, Kristian Lund, som udgiver medicinalindustrifinansierede gratisblade, og derfor ønskede at komme mig til livs.

Høiby bemærkede, at jeg havde skrevetb en bog om brug af psykofarmaka, og at jeg gennemførte kurser for at få patienter til at aftrappe brugen af psykofarmaka. Han spurgte, om Rigshospitalets direktion og Hovedstadsregionen, evt. i samarbejde med Sundhedsfagligt råd for Psykiatri, fagligt havde meldt ud til regionens psykiatere, praktiserende speciallæger i psykiatri og alment praktiserende læger, om man ”støtter eller tager afstand fra Cochrane Centerets direktørs ovenfor beskrevne aktiviteter vedrørende brug af psykofarmaka”.

Regionen svarede, at Hovedstadens Psykiatri havde informeret alle regionens centre om mine aktiviteter, og at de forholdt sig kritisk til mit symposium – som de i øvrigt ikke anede noget som helst om. Vi meddelte i Ugeskrift for Læger, at flere psykiatere havde opfordret os til at holde et kursus om udtrapning af psykofarmaka, og at ”En af psykiatriens allerstørste udfordringer er, at flere hundrede tusinde danskere er i behandling med psykofarmaka. Mange af disse patienter ville få et bedre liv, hvis de blev trappet ud, og rigtig mange ønsker det, men kan ikke få professionel hjælp til det.”

Vi imødekom et behov, psykiaterne ikke ønskede at imødekomme, og symposierne var en succes. Den mest erfarne psykiater i lokalet var overordentligt positiv.

Men de yngre psykiaterne var blevet advaret af deres lægechefer imod at deltage. Det er klart. Det kunne jo blive svært for dem selv, når deres kolleger kom tilbage og stillede gode spørgsmål om, hvorfor patienterne skulle være i behandling i årevis eller i årtier i stedet for at blive trappet ud og få en bedre tilværelse.

Dette er skræmmende og viser, at psykiatrien er en religiøs kult og ikke en videnskabelig disciplin. I videnskaben er vi opsat på at lytte til nye forskningsresultater og andre synsvinkler, som gør os klogere.

Den fyrede overlæge og hans medoverlæge deltog i vores symposium. Deres fokus på at bruge mindre medicin og tvang end andre psykiatere gør gik så godt, at de, i modsætning til alle andre steder, havde ledige sengepladser. Jeg har argumenteret for, at tvang i psykiatrien i henhold til international ret er en forbrydelse imod menneskeheden, der skal afskaffes, hvilket FNs handicapkonvention også tilråder.

Men da Randers-overlægerne ville fortælle om deres metoder og resultater i Region Midtjyllands Psykiatri, var man skam ikke interesseret. De skulle ikke have lov til at anfægte psykiatriens evige mantra: Send flere penge.

Jeg kender ikke Randers-sagen i detaljer, men tror, den er både tragisk og uretfærdig. Det eneste rimelige ville være, at uvildige forskere udtog et antal journaler fra andre psykiatriske afdelinger for at finde ud af, om det nu også er rigtigt, at afdeling C havde en lavere faglig standard end andre afdelinger. Ud fra mit kendskab til psykiatrien ville jeg forvente, at det stod værre til andre steder. Men det kommer naturligvis ikke til at ske. Det kunne jo medføre, at hele psykiatrien ville falde til jorden med et kæmpe brag. Så er det meget mere bekvemt at skyde budbringeren og fortsætte business as usual.

I alle lande, hvor forholdet har været undersøgt, har det vist sig, at jo mere psykofarmaka, man bruger, jo flere af patienterne kommer på førtidspension. Forbruget af psykofarmaka skal reduceres drastisk, men det er de toneangivende psykiatere ikke interesseret i.

Alle steder, hvor pionerer har påvist, at de får meget bedre resultater ved at undgå at bruge psykofarmaka, i Randers, Norge, Sverige og USA, er det lykkedes for de medicin-fokuserede psykiatere og deres organisationer at få disse initiativer stoppet.

Det må høre op. Vi kan alle se, at psykiatrien er i dyb krise, og at det bare bliver værre for patienterne, jo flere penge man tilfører den traditionelle psykiatri. Randers er blevet kritiseret for mangelfuld journalføring. Men måske foretrak lægerne at bruge mere tid på patienterne end på papirarbejdet?

Karin Liltorp skrev, at hun havde været i kontakt med DR for at påpege deres ensidige dækning af Randers-sagen og manglen på kritiske spørgsmål: ”Svaret var nedslående: ’Der er ingen psykiatere, der tør stå frem.’ Hvorfor? Fordi frygten for repressalier åbenbart er så stor, at fagfolk ikke tør sige fra.”

Til alle jer, der vil det rigtige, men ikke tør: Kom ud af busken, så I kan se jer selv i øjnene om aftenen. Hvis I står sammen, kan I blive stærke.