20.8 C
Copenhagen
søndag 13. juli 2025

Ørsted og den grønne illusion

0

Engang var Ørsted symbolet på fremskridt og bæredygtighed i Fredericia. Siden 1951 har Skærbækværket produceret strøm, og hvad der startede som en sort forretning, skulle senere blive grøn – eller skulle det? Fra Elsam til DONG til Ørsted. Det stod som et fyrtårn for grøn energi og innovation. Vi troede på, at Danmark var på rette kurs, med Ørsted i spidsen som pioner i den grønne omstilling. Men nu er det klart: Ørsted har solgt sin sjæl for profitten, og den grønne facade er i fare for at falde sammen under vægten af egen selvretfærdighed og skandaler.

Det, der engang var et forgangsprojekt for bæredygtighed, er nu en case study i greenwashing og økonomisk kortsigtethed. Ørsted har ikke bare udnyttet naturressourcer på en måde, der sætter spørgsmålstegn ved virksomhedens miljømæssige integritet – de har også stået i spidsen for en forretningspraksis, der underminerer selve ideen om, hvad det betyder at være grønt. Det afsløres i den nyeste dokumentar fra TV2’s Morten Spiegelhauer, der afslører, hvordan Ørsted importerer træpiller, der ikke er lavet af “resttræ”, som selskabet påstår, men af friske, sunde træstammer, der burde have været anvendt til tømmer eller papir.

Og Ørsted er ikke bare villige til at sende deres klimafortælling op i flammer – de nægter at stå ved kritikken. Når Spiegelhauer forsøger at få et interview, bliver de mødt med undskyldninger og afvisninger. Ørsted ønsker ikke at konfrontere de virkelige spørgsmål om deres leverandører og de afbrændte træstammer, der burde være brugt til noget mere værdifuldt. I stedet vælger de at sende et skriftligt svar og forsøger at bagatellisere problemet. Når Ørsteds klimachef spørger, om det bliver optaget på bånd, og derefter henviser til en pressevagt, der virker usikker på, hvad han egentlig svarer, er det tydeligt, at noget er galt.

Men Ørsted er kun én brik i et større puslespil. Hele vores såkaldte grønne omstilling lider under samme problematiske tænkning. Danmark, som hævder at være et grønt foregangsland, har valgt at ignorere de ubehagelige sandheder, der skjuler sig bag vores energipolitik. Biomasse er blevet betragtet som CO2-neutralt – en lovgivning, der ligner en stor skrivebordsøvelse, og som i praksis giver virksomheder som Ørsted mulighed for at brænde store træstammer af i stedet for at bruge dem til noget mere holdbart. Det kan være, at det er sådan, det er; men så fortæl det direkte i stedet for at pakke det ind.

Og der er endnu en skandale, der hænger over Ørsted: Skattesagen i Fredericia. Ørsted betaler ikke den skat, som de burde i Danmark, men vælger i stedet at lægge skatten i lande med mere gunstige forhold for store multinationale selskaber. Det er et spørgsmål om ansvar, og Ørsted løber fra det ansvar, de har i det samfund, de er en del af. Profitterne er større, når skatten betales et andet sted, og det er en praksis, der sender et klart signal om, at det ikke er fællesskabet, men profitten, der kommer først. Fredericianere og danskere står tilbage med en følelse af svigt. De politiske beslutningstagere i Danmark lukker øjnene for skatteunddragelsen og overlader det til virksomheder som Ørsted at vælge, hvor de ønsker at betale deres skat. Ørsted, der har givet sig ud for at være en grøn og ansvarlig virksomhed, har ikke levet op til de forventninger, som vi i Fredericia og resten af landet har haft.

Det er ikke kun Ørsted, der har et problem. Det er hele systemet omkring det. Vore politikere, især i TVIS, hvor Ørsted er en central spiller, må nu stå ansigt til ansigt med de konsekvenser, der følger af deres passivitet. Hvis borgmesteren i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, vil leve op til sine egne grønne idealer, kan han ikke længere lukke øjnene for Ørsteds metoder. Det er et problem, der ikke kan ignoreres og skjules bag fine ord om bæredygtighed og grøn energi.

Det er på høje tid, at Ørsted tager ansvar for sin rolle i den globale træpilleindustri og ser på virkeligheden. Den grønne omstilling kræver reel handling, ikke skjult information og undskyldninger. Ørsted skal gøre op med sine metoder og ikke fortsætte med at bruge markedsføring som et skjold mod den virkelighed, som de åbenlyst ignorerer.

Ørsted, tag jer sammen og vær jeres ansvar bevidst. Det er ikke kun et spørgsmål om virksomhedens omdømme – det handler om at holde fast i den bæredygtighed, som vi alle troede på, når vi satte vores lid til jer som en grøn pioner. Det er tid til at vise, at I virkelig mener det, når I taler om at redde planeten.

Anja Andersen og Mikkel Hansen optaget i EHF’s Hall of Fame

0

To af dansk håndbolds største profiler gennem tiderne hyldes af Det Europæiske Håndboldforbund med en plads i Hall of Fame.

Når Det Europæiske Håndboldforbund afholder deres årlige EHF Excellence Awards 2024 den 14. december, bliver Anja Andersen og Mikkel Hansen indlemmet i forbundets prestigefyldte Hall of Fame. Det har EHF netop offentliggjort.

EHF oprettede et Hall of Fame sidste år i forbindelse med deres 30-års jubilæum. I den forbindelse blev de første 60 spillere udpeget. To for hver sæson i forbundets historie. Nu udbygges Hall of Fame med yderligere 21 af historiens største stjerner.

Anja Andersen satte på mange måder helt nye standarder for kvindehåndbolden med tårnhøjt teknisk niveau, en legende stil og sin farverige karakter. Hun vandt både OL-guld i Atlanta i 1996, VM-guld i 1997 og EM-guld i 1994 og 1996. Efter sin aktive karriere havde Anja Andersen også en fornem trænerkarriere med blandt andet tre Champions League-triumfer i spidsen for Slagelse.

Mikkel Hansen har på samme måde været en definerende profil for dansk herrehåndbold gennem sine 14 år i rødt og hvidt og med pandebåndet på. Som den eneste spiller sammen med Nikola Karabatic, er Mikkel Hansen tre gange kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller. Også han har vundet guld ved alle de store internationale mesterskaber. EM i 2012, VM i både 19, 21 og 23 og OL i 2016 og igen i sommer i karrierens sidste kamp.

Anja Andersen og Mikkel Hansen slutter sig til de fem danskere, der i første omgang blev optaget i EHF’s Hall of Fame sidste år – Christina Roslyng, Camilla Andersen, Mette Vestergaard, Nikolaj Jacobsen og Lasse Svan.

EHF Excellence Awards 2024 finder sted i Wien i forbindelse finaleweekenden for kvindernes EM.

Borgerforslag om forbud mod nikotinposer skal nu behandles i Folketinget

0

Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer og snus har opnået over 50.000 støttere og skal nu behandles i Folketinget. Det oplyser Folketinget på sin hjemmeside.

Forslaget blev fremsat den 23. september 2024 og nåede tirsdag den 3. december milepælen, der kræves for at bringe et borgerforslag videre til politisk behandling. Dermed står Folketinget over for at tage stilling til, om nikotinposer fremover skal forbydes ved lov.

Baggrund i stigende forbrug og miljøpåvirkning

Borgerforslaget peger på en markant stigning i unges forbrug af nikotinprodukter som en af hovedårsagerne til ønsket om et forbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger 18,2 procent af de 15-17-årige enten e-cigaretter eller nikotinposer.

Samtidig henviser stillerne til at nikotinposerne skaber betydelige problemer for miljøet. En rapport fra DTU Sustain, udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at omkring 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år havner i naturen. Dette kan ifølge styrelsen skade både dyrelivet og miljøet. Rapporten fremhæver desuden, at hunde i stigende grad har lidt forgiftninger – i visse tilfælde med døden til følge – efter at have indtaget nikotinposer, der ofte er tilsat aromaer, som dyr forveksler med mad.

Fra borgerforslag til politisk behandling

Borgerforslaget er nu på vej ind i Folketingets beslutningsproces. Det indebærer først en drøftelse ved en 1. behandling i Folketingssalen, hvorefter forslaget sendes til behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan blandt andre hovedstillerne og borgere få foretræde for at præsentere deres synspunkter.

Efter udvalgsbehandlingen skal forslaget til 2. behandling, hvor medlemmerne af Folketinget stemmer om det. Hvis forslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. Alternativt kan Folketinget vælge at afslutte behandlingen med en politisk rapport, uden at forslaget kommer til afstemning.

Forslaget har i skrivende stund samlet 52.121 støtter og indebærer et forslag om omfattende regulering. Ifølge teksten skal det gøres ulovligt at købe, sælge, besidde eller på anden måde distribuere nikotinposer. Initiativtagerne håber, at et forbud både vil reducere forbruget blandt unge samt beskytte natur og dyr.

Om Folketinget vil gå videre med forbuddet, vil den kommende behandling afgøre.

Pilotprojekt med strømpistoler i gang

0

Fra den 1. december 2024 har dansk politi for første gang kunne tage strømpistoler i brug som et nyt magtmiddel i en testperiode. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Pilotprojektet gennemføres i tre politikredse: Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politibetjentene i disse kredse vil bære strømpistolen Axon Taser 10 i bæltet som en del af deres standardudrustning frem til juli 2026. Formålet med pilotperioden er at evaluere både effekten af strømpistolerne og betjentenes erfaringer med at bruge dem i praksis.

Strømpistolen kan øge sikkerheden i kritiske situationer

Valget af Axon Taser 10 blev truffet efter en grundig markedsundersøgelse. Ifølge Rigspolitiet er modellen blandt de mest teknologisk avancerede på markedet og tilbyder funktioner, der kan øge sikkerheden for både betjente og borgere. Strømpistolen har en rækkevidde på op til 13,7 meter og kan affyre op til 10 pile med modhager, hvilket giver betjentene mulighed for at tilpasse sig forskellige situationer.

– Strømpistolens teknologi gør det muligt at håndtere farlige situationer på en måde, der minimerer risikoen for alvorlige skader, lyder det fra Rigspolitiets pressemeddelelse.

Strømpistolen virker ved at afgive et elektrisk stød, som midlertidigt lammer musklerne hos den ramte person. Stødet varer maksimalt fem sekunder og markeres af en høj hyletone. Desuden kan betjentene bruge en advarselstoner og et kraftigt stroboskoplys til at forsøge at afværge en situation uden fysisk magtanvendelse.

Evaluering afgør landsdækkende udrulning

Under pilotprojektet vil der løbende blive indsamlet data om, hvordan strømpistolen anvendes, og hvilke resultater det giver. Efter testperioden vil Rigspolitiet vurdere, om strømpistolerne skal implementeres i hele landet.

– Vi er nødt til at være meget omhyggelige med denne type magtmiddel. Derfor har vi valgt en grundig testperiode, hvor vi systematisk indsamler erfaringer og evaluerer effekten, understreger Rigspolitiet.

Strømpistolerne vil dog ikke være begrænset til de tre politikredse, der deltager i projektet. Rigspolitiet oplyser, at strømpistolerne også kan tages i brug i andre kredse, hvis en opgave kræver det.

Kommuner får mulighed for at forbyde fossile biler i nye nulemissionszoner

0

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver landets kommuner muligheden for at oprette såkaldte nulemissionszoner. I disse zoner må kun elbiler og andre fossilfrie køretøjer færdes, og formålet er ifølge politikerne at reducere luftforurening og fremme brugen af fossilfri køretøjer som elbiler.

Loven betyder, at kommuner kan afgrænse områder, hvor fossile biler ikke må køre. Der kan vælges mellem zoner, der enten omfatter persontrafik eller al trafik, inklusive varetransport. Samtidig er der krav om, at zonerne ikke må skabe væsentlig omvejskørsel eller omfatte strategiske vejstrækninger.

Efterspurgt af flere kommuner

Muligheden for at indføre nulemissionszoner har været efterspurgt af flere kommuner, herunder København og Aarhus, hvor lokale politikere arbejder på planer for at reducere luftforurening. Loven åbner imidlertid op for, at alle landets kommuner kan etablere én zone.

Miljøminister Magnus Heunicke udtaler i en pressemeddelelse:

– Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til at reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området.

Zonerne er tiltænkt som mindre områder, der gør det muligt for bilister at parkere udenfor og gå eller tage kollektiv transport det sidste stykke vej.

Forskellige synspunkter blandt ordførerne

Flere politiske partier bakker op om loven, men understreger forskellige perspektiver. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti siger:

– Vigtigt at vi endelig giver kommunerne ret til at etablere områder fri for fossilbiler. I København, hvor jeg bor, udvikler vores børn astma, og vores ældre dør for tidligt pga. sygdomme forårsaget af luftforurening.

Imens fremhæver Venstres Erling Bonnesen i sin udtalelse det lokale selvstyre:

– Det er en fornuftig model, at man lokalt i landets kommuner får mulighed for at beslutte, om man vil etablere én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Det er dermed op til kommunalbestyrelserne at vurdere, om det er noget, man vil benytte sig af.

Hos Alternativet ser man loven som et skridt mod grønnere byer. Sasha Faxe udtaler:

– Denne aftale bringer os tættere på renere luft og sundere byer. Nu får kommunerne et stærkt værktøj til at skabe lokale løsninger, der både hjælper klimaet og forbedrer borgernes sundhed.

Loven, der også støttes af blandt andre Radikale Venstre og Enhedslisten, bliver set som en begyndelse. Flere partier ønsker på sigt at åbne op for, at kommunerne kan oprette flere og større zoner.

Det brede flertal er bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Danmark hentede sikker sejr

0

Danmark fik en komfortabel sejr over Færøerne, men kampen var langtfra fejlfri. Efter en langsom start, hvor Færøerne faktisk havde føringen på et tidspunkt, kom Danmark endelig op i gear og vandt 33-24.

De første ti minutter af kampen var præget af uskarpt spil fra Danmark, og Færøerne udnyttede det til at tage føringen. Danmark havde svært ved at finde rytmen, og i den periode manglede de kreative kræfter som Helena Elver, der fik en velfortjent pause. Samtidig kunne Kristina Jørgensen ikke helt træde ind i den samme rolle, hvilket satte angrebsspillet på standby.

Men efter den første halve time kom Danmark tilbage. Forsvaret begyndte at fungere bedre, og Anna Kristensen, som stod en solid kamp i målet, spillede en central rolle. Samtidig fik angrebsspillet lidt mere flow, især da Anne Mette Hansen kom på banen og satte sit præg på kampen. Halvlegens slutning var dansk dominans, og føringen på 15-8 sendte Færøerne ind til pausen med en næsten umulig opgave.

Anden halvleg blev en formel affære for Danmark, hvor de hurtigt trak fra med en føring på 12 mål. Jesper Jensen benyttede lejligheden til at prøve nye taktikker og lade vigtige spillere som Elver og Emma Friis få hvile. Det danske forsvar blev ændret, og 5-1-forsvaret med Kaja Kamp fremskudt fik også sin chance. I den sidste del af kampen blev det en træningssession for danskerne, der spillede ud mod en modstander, der ikke havde noget at byde på i denne omgang.

Topscorer for Danmark var Trine Østergaard med fem mål. Selvom Danmark ikke var helt på toppen, var forskellen mellem de to hold for stor til, at Færøerne kunne gøre sig forhåbninger om en overraskelse. Danmark afsluttede den indledende fase ubesejret og går videre til den næste fase med to point i hånden.

Nye regler skal muliggøre sundhedslokaler i almene boligforeninger

0

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen indleder nu et tiltag for at ændre adgangen til sundhedstilbud for borgere i almene boligområder. Med en ny bekendtgørelse ændres reglerne for, hvornår almene boligforeninger kan etablere erhvervslokaler – en ændring, der ifølge Social- og Boligministeret skal gøre det lettere at skabe sundhedstilbud tæt på borgernes hjem.

– Vi kan ikke acceptere, at det er dit postnummer, der afgør din sundhedstilstand. Borgere i almene boligområder skal have nemmere adgang til sundhedstilbud, hvor de bor – og vi skal samtidig åbne områderne op for det omkringliggende samfund, udtaler Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.

I dag bor omkring en million mennesker i de almene boligområder, hvor sundhedstilstanden generelt er dårligere end i resten af landet. For eksempel er forekomsten af kroniske sygdomme som KOL og diabetes næsten dobbelt så høj i disse områder. Derfor har flere boligforeninger længe efterspurgt mulighed for at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål, men lovgivningen har været en barriere, blandt andet ved at stille krav om et “boligsocialt” behov.

Med den nye bekendtgørelse bliver det nu muligt for alle almene boligorganisationer at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål – for eksempel lægeklinikker eller tandlæger – hvis kommunen vurderer, at der er behov for det i boligområdet. 

– Hvis man tænker indsatserne sammen, vil man opdage, at boligpolitik i høj grad også kan være sundhedspolitik, understreger ministeren.

Bekendtgørelsen, der bliver sendt i høring inden jul, vil give mulighed for at etablere sundhedstilbud i alle almene boligafdelinger – ikke kun i udsatte områder, som tilfældet har været hidtil. Som et led i sundhedsreformen arbejder Social- og Boligministeriet desuden på at identificere eventuelle lovgivningsmæssige barrierer, der i dag kan hindre etableringen af lokaler til sundhedsformål i almene boligområder.

Der er også afsat 47,3 millioner kroner over de kommende tre år til sundhedsfremmende initiativer i almene boligområder gennem aftalen om fordelingen af SSA-reserven, som skal understøtte den nye bekendtgørelse.

Staten overtager aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S

0

Regeringen har indgået en aftale med et bredt politisk flertal om, at staten skal overtage aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S, der driver Danmarks største internationale lufthavn i Kastrup. Aftalen er blevet muliggjort gennem en betinget købsaftale mellem Finansministeriet og pensionsselskabet ATP, som indebærer, at staten opkøber 59,4 procent af aktierne. Samlet vil staten dermed opnå en ejerandel på 98 procent.

Politisk opbakning til statsligt ejerskab

Bag aftalen står regeringen samt Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Ifølge aftalepartierne er målet at sikre, at Københavns Lufthavn også fremover spiller en væsentlig rolle for Danmarks internationale tilgængelighed og økonomiske udvikling. Den danske stat planlægger dog på længere sigt at reducere sin ejerandel til 50,1 procent gennem frasalg, men vil fastholde aktiemajoriteten.

Finansminister Nicolai Wammen ser aftalen som en milepæl for dansk infrastruktur:

– Københavns Lufthavn er Danmarks største internationale lufthavn og yder et væsentligt bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed. Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn, udtaler Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

Han tilføjer, at det statslige ejerskab vil sikre en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, der kan understøtte lufthavnens rolle som en central arbejdsplads og en vigtig del af dansk infrastruktur.

Markedsvilkår og regulatoriske godkendelser

Finansministeriet understreger, at købsaftalen med ATP er indgået på markedsmæssige vilkår. Handlen er dog afhængig af relevante regulatoriske godkendelser, før den kan gennemføres. Når aftalen træder i kraft, vil staten have betydeligt større kontrol over lufthavnen, hvilket ifølge aftalen skal fremtidssikre lufthavnens evne til at bidrage til den danske økonomi og arbejdsmarked.

Ifølge den politiske aftale er det dog ikke hensigten, at staten permanent skal eje næsten hele lufthavnen. Efter handlen med ATP skal staten som nævnt arbejde for at reducere ejerandelen til 50,1 procent, hvilket fortsat sikrer en aktiemajoritet, men åbner for en bredere ejerkreds.

Danmark åbnede EM med komfortabel sejr over Kroatien

0

Danmark fik en solid start på håndbold-EM med en overbevisende 34-26 sejr over Kroatien i fredagens opgør.

Kampen begyndte med et stærkt dansk hold, hvor målmand Anna Kristensen hurtigt fik etableret sig som en af kampens profiler. Med 19 redninger, herunder flere på straffekast, var hun en uundværlig brik i sejren. Danmark kom hurtigt foran, og selvom Kroatien i en periode kunne følge med, var det tydeligt, at Danmark var det stærkere hold. I første halvleg var den danske føring stabil, men straffekastene drillede. Tre ud af fire blev brændt, hvilket holdt Kroatien inde i kampen længere, end det havde været nødvendigt.

Jesper Jensen forsøgte sig med et 5-1 forsvar, som han kunne anvende, hvis Kroatien havde formået at presse forsvaret, men dette blev aldrig nødvendigt. Ved pausen var Danmark foran 16-13.

I anden halvleg blev forskellen tydelig. Andrea Aagot Hansen og Michala Møller viste begge deres klasse og var med til at udbygge føringen. Efter 10 minutter af anden halvleg var forspringet vokset til 24-17, og fra det punkt var det kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive.

Den danske sejr blev en kollektiv indsats, hvor spillere som Helena Elver og Emma Friis også spillede en afgørende rolle. Det var en skuffelse for Kroatien, der aldrig kom til at true den danske sejr.

Med den første sejr i bagagen står Danmark nu på toppen af gruppe D, og næste opgave bliver Schweiz på søndag, hvor Danmark får mulighed for at følge op på sejren.

Skatteministeriet kendte til skattefejl i 10 måneder

0

Hundredtusindvis af danske boligejere kan stå over for en restskat, når årsopgørelsen for 2024 lander til foråret. Det skyldes fejl i beregningen af skatterabatten, som skulle sikre en glidende overgang til det nye boligskattesystem. Fejlen har været kendt af Skatteministeriet siden januar, afslører et notat nu, som DR har fået aktindsigt i.

Ifølge notatet, der er dateret januar i år, drejer det sig om cirka 720.000 boligejere. Tidligere var skønnet helt oppe på 900.000, men det er siden blevet nedjusteret af Vurderingsstyrelsen.

Kritik af håndteringen

Skatteadvokat Thomas Booker vurderer, at myndighederne burde have handlet hurtigere. Til DR siger han, at det er bekymrende, at kun de 75.000 boligejere med over 5.000 kroner i restskat blev informeret tidligere på året, mens resten først er blevet oplyst om problemet for nylig.

Han mener, at myndighederne bør sikre, at alle berørte behandles ens og informeres, uanset beløbets størrelse.

Styrelsen forklarer prioriteringen

Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen, har over for DR forklaret, at grænsen på 5.000 kroner blev brugt, fordi det er den normale tærskel for, hvornår årsopgørelser genberegnes.

Hun oplyser også, at de fleste af de berørte boligejere skylder under 2.000 kroner, men erkender, at omkring 660.000 boligejere vil få en mindre restskat.

Minister: Kendt problemstilling

Skatteminister Rasmus Stoklund kalder situationen “træls” og fortæller til DR, at problematikken har været kendt i længere tid og er blevet drøftet i forligskredsen bag de nye boligskatteregler.

Han understreger, at boligejere nu bliver vejledt om blandt andet muligheden for at indefryse restskatten, og at skatterabatten fremadrettet bliver beregnet korrekt i årsopgørelsen.

Trods forklaringerne møder myndighederne kritik for deres håndtering af sagen, da mange boligejere først nu får besked om fejlene.