Vi har skabt et A- og B-hold i sundhed, som vi skal have fjernet

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

Danmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel har vi accepteret, at adgangen til tandlæge i vidt omfang afhænger af pengepung. Det betyder en voksende ulighed i danskernes tandsundhed. Det er en sundhedsudfordring, som vi ikke længere kan ignorere.

Ifølge Tandlægeforeningen vokser den sociale ulighed i tandsundheden, og vi har i praksis fået et A- og B-hold. Lavindkomstgrupper og kortuddannede går sjældnere til tandlæge, og undersøgelser blandt 3F’s medlemmer viser, at næsten hver tredje har undladt at gå til tandlæge af økonomiske årsager. Det betyder flere ubehandlede huller, flere smerter, dårligere livskvalitet og ikke mindst en bekymring om regningen næste gang man skal til tandlægen.[1]

Men det stopper ikke her. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at børn, der har dårlige tænder, oftere får hjerte- og kredsløbssygdomme, når de bliver voksne. Her er risikoen meget højere end hos børn med sunde tænder. Forskerne mener, at betændelse i munden, for eksempel hvis man har tandkødsbetændelse i lang tid, kan påvirke kroppen og være med til at gøre en syg senere i livet.[2]

Vi skal holde op med at tænke tænderne, som sin egen selvstændige del af kroppens sundhed. Tænderne ikke kun til at kunne tygge sin mad eller have et pænt smil. Munden er en del af resten af kroppen, hvor det har alvorlige konsekvenser hvis man går med betændelse i munden i lang tid. Det påvirker resten af ens krop. Derfor er det vigtigt at passe sine tænder – ikke kun for tænderne skyld, men for helbredet generelt. Og det skal vores velfærd dække.

At tændernes sundhed hænger uløseligt sammen kroppens ve og vel bliver understøttet af international forskning, der viser, at god tandplejeadfærd og regelmæssige tandlægebesøg er forbundet med lavere risiko for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Personer, der får forebyggende tandrensning mindst én gang årligt, havde i undersøgelsen 14 procent lavere risiko for alvorlig hjerte-kar-sygdom. To daglige tandbørstninger var forbundet med 9 procent lavere risiko. Tænder er altså ikke bare kosmetik.[3] Det er folkesundhed og et sted, hvor uligheden i vores samfund er størst.

Når vi accepterer høj brugerbetaling på tandpleje, accepterer vi, at forebyggelse bliver et spørgsmål om privatøkonomi. Det er en kortsigtet prioritering. For ubehandlede tandproblemer udvikler sig. De bliver dyrere at behandle, både for den enkelte og for sundhedsvæsenet. Og når dårlig tandsundhed hænger sammen med alvorlige sygdomme senere i livet, er det ikke blot et individuelt problem, men et problem vi skal løse i samfundet.

Vi har i Danmark truffet en grundlæggende beslutning om, at sundhed skal være en del af vores fælles velfærd. Derfor betaler vi ikke ved kassen på sygehuset og derfor har vi gratis lægehjælp. Har man en brækket fod kan vi få den fikset gratis, men hvis du knækker tanden skal du betale. Den fordeling giver ikke mening.

Det kalder på en ændring i vores velfærdsmodel.

For når vi ved, at tandsundhed hænger sammen med social ulighed, og hvis vi ved, at den hænger sammen med risikoen for alvorlige sygdomme, så er det politisk ansvar at reagere.

Det handler ikke om at gøre alt gratis fra den ene dag til den anden. Men det handler om at tage et klart valg. For er det rimeligt, at tandpleje fortsat skal være et område med massiv egenbetaling eller skal vi gøre det til en del af det offentlige sundhedsvæsen?

En model kunne være gradvist at reducere brugerbetalingen på de forebyggende behandlinger. En anden kunne være at målrette fuld dækning til lavindkomstgrupper og kronisk syge. Fælles for løsningerne er, at de anerkender tandsundhed som en del af den samlede sundhed.

For konsekvenserne er i dag tydelige. Dem med færrest ressourcer har dårligere tænder. De går sjældnere til tandlæge. Og de har større risiko for alvorlig sygdom senere i livet.

Det er ikke kun et spørgsmål om smerter og tyggefunktion. Det handler om at man ikke skal gå og være bekymret næste gang man skal til tandlægen. Det giver lighed i vores sundhed.

Jeg mener, at vi skal være et samfund, hvor sundhed ikke skal afhænge af ens konto, og hvor vi bliver bedre til at forebygge. Derfor vil jeg arbejde for at rette op på de områder, hvor uligheden er vokset.

Tænderne er en del af kroppen. Det burde vores sundhedspolitik også afspejle.

[1] https://www.tandlaegeforeningen.dk/til-pressen/nyheder-og-pressemeddelelser/nyheder/2021/den-sociale-ulighed-i-taenderne-vokser/

[2] https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2026/02/boern-med-daarlig-tandsundhed-har-oftere-hjerte-kar-sygdomme-som-voksne/

[3] https://www.tandlaegebladet.dk/nyheder/2019/tb8/ny-viden-god-tandplejeadfaerd-mindsker-risikoen-for-alvorlige-hjerte-kar-sygdomme/

Fredericia er blandt landets hurtigste til at godkende en byggetilladelse

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vil du bygge hus i Fredericia Kommune, behøver du ikke vente længe. I gennemsnit tager det kun 13 dage at få godkendt en byggetilladelse – og det placerer Fredericia blandt de absolut hurtigste kommuner i hele landet.

Det viser nye tal fra DI Byggeri, der hvert år opgør ventetiderne på byggetilladelser i alle landets 98 kommuner. Tallene måler den reelle sagsbehandlingstid fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget alle nødvendige oplysninger i sagen.

Fredericia har ikke bare klaret sig godt i år. Fra 2024 til 2025 er ventetiden faldet markant fra 22 dage til 13 dage, hvilket svarer til en forbedring på næsten halvdelen. Det er en udvikling, som DI Byggeri fremhæver som en af de mest positive i regionen.

»Vi oplever generelt en god udvikling i kommuner som Fredericia, Aabenraa, Vejen og Haderslev, hvor ventetiderne er blandt de laveste i landet. Det betyder, at byggeprocessen kan komme hurtigere i gang, hvilket er til glæde for både erhvervsliv og private bygherrer,« siger Michael Mathiesen, bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland.

Kolding og Vejle ligger begge på et fornuftigt niveau, men ikke i samme liga som Fredericia. I Kolding tager det i gennemsnit 25 dage at få behandlet en byggetilladelse mod 20 dage året før. I Vejle er ventetiden steget fra 30 dage til 34 dage. Begge kommuner er altså gået i den forkerte retning, men holder sig stadig under landsgennemsnittet på 56 dage.

Sydjylland er samlet set den landsdel i Danmark, der er hurtigst til at behandle byggesager med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på blot 26 dage. Til sammenligning tager det på Fyn i gennemsnit 70 dage, og i Sjælland og Lolland-Falster er situationen endnu mere udfordrende.

Fanø skiller sig dog markant ud i det ellers velsmurte sydjyske billede. Her skal man i gennemsnit vente 102 dage på en byggetilladelse – en fordobling fra 56 dage i 2024. Det er den største stigning i regionen og placerer Fanø i en anden kategori end de øvrige sydjyske kommuner.

»Det er tydeligt, at der er store forskelle på ventetiderne i Sydjylland, hvor Fanø skiller sig markant ud i forhold til de øvrige kommuner. Det understreger, at der er potentiale for forbedringer, så ventetiden også på Fanø kan bringes ned på niveau med nabokommunerne,« siger Michael Mathiesen.

Det nationale billede er todelt. For tredje år i træk er den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse faldet på landsplan, så det i 2025 i gennemsnit tager 56 dage at få behandlet en byggesag. Men faldet dækker over en skæv udvikling: I 60 af landets 98 kommuner er ventetiden faktisk steget fra 2024 til 2025. Det nationale fald skyldes primært drastiske forbedringer i ganske få kommuner – særligt Slagelse, der reducerede sin sagsbehandlingstid med 245 dage på et enkelt år, og Bornholm, der faldt med 108 dage.

Ser man på de absolutte yderpunkter på landsplan, tager det blot to dage at få en byggetilladelse i Vallensbæk Kommune, mens man i Frederikssund Kommune skal vente 200 dage. Der er med andre ord mere end et halvt års forskel på den hurtigste og den langsomste kommune i Danmark.

Fyn er den landsdel, der har haft den mest bekymrende udvikling. Her er den gennemsnitlige ventetid steget fra 59 dage i 2024 til 70 dage i 2025. Middelfart Kommune er gået fra 62 til 92 dage, og Odense Kommune fra 63 til 89 dage. I den positive ende finder man Nordfyns Kommune, der har reduceret sin ventetid fra 126 til 37 dage, og Ærø, der er faldet fra 65 til 31 dage.

Tallene viser også, at det primært er boligbyggeriet, der trækker i den rigtige retning. Antallet af byggesager om enfamiliehuse og etagebyggeri med boliger er steget, og sagsbehandlingstiderne i disse kategorier er faldet. Det tolkes som et tegn på, at boligbyggeriet er ved at komme sig efter en periode med høje renter og byggeomkostninger. Modsat er ventetiden på byggetilladelser til erhvervsbyggeri steget – for industri- og lagerbygninger fra 58 til 61 dage og for erhvervsetagebyggeri fra 65 til 67 dage.

DI Byggeris analyse peger på, at antallet af sager ikke i sig selv forklarer, hvorfor nogle kommuner er langsomme. Der er ingen tydelig sammenhæng mellem sagsmængde og sagsbehandlingstid, hvilket ifølge organisationen tyder på, at de langsomste kommuner har et reelt forbedringspotentiale.

For Fredericia er budskabet i år klart: Kommunen leverer en af landets hurtigste og mest erhvenligsvenlige byggesagsbehandlinger. Det er en konkurrencefordel, når virksomheder og private skal beslutte, hvor de vil bygge.

Kilde: DI Byggeri, marts 2026. Tal er opgjort af Kommunernes Landsforening og beregnet af DI.

42-årig varetægtsfængslet for momssvig for mindst 27 millioner kroner

Af
Andreas Andreassen
-
0

En 42-årig mand er mandag ved Retten i Kolding varetægtsfængslet frem til den 31. marts. Han er sigtet for momssvig af særlig grov karakter ved at have foretaget momsunddragelse for ikke under 27 millioner kroner.

Manden tog forbehold for at kære afgørelsen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi mandag eftermiddag.

Et tænkt, men ikke utænkelig verdensbillede i forandring

Af
Leif Lehmann Carlsen
-
0

OPINION. Der er jo tænkt, sagt og skrevet meget i den æterbårne og skrivende presse omkring vores store handels samarbejdspartner USA – med præsident Donald Trump i front omkring vores store dejlige Grønland, nemlig 2.166.086 km2 – 80 % er dækket af is, Danmark 42.952 km2

Men der er sagt og skrevet endnu mere her omtalte forhold, Trump, USA, Grønland og Danmark – ja, endda meget mere! – der hovedsagelig omhandler uoverskuelige forhold hvis USA på en eller anden måde får råderet over denne store ø, – vores Grønland, uha – uha da.

Der er også talt om hvad grunden er til USA ønsker op opnå rådighed i en eller anden udstrækning over Grønland, nemlig bevare/forbedre verdensfreden med militær sikkerhed/støtte der oppe i det høje nord.

Det er vel nok det allerstørste ønske fra os alle her i vesten, at få etableret tilstrækkelig med forsvars militære styrker, af allerbedste slags, til sikring af freden – “slip freden løs”.

Årsagen til denne udvidede militære fredsaktivitet fra os her i vesten, er vi desværre gennem flere år har oplevet betydelige truende militære aktiviteter fra vores østlige naboer.

Faktisk synes jeg debatten her har været næsten diletant agtig, svulmende og på flere måder meget nedgørende at høre om og se på, – på mig virker det der her sker ødelæggende for vores freds- og handelssamarbejde, og det er jo slet ikke godt.

Jeg tænker, kan det mon være fordi det er en meget dynamisk person USA’s præsident Donald Trump der tilsyneladende er den der her har påvirket situationen hertil hvor vi er nu, nemlig endelig det at indse vi her i Europa bør være herre i eget hus, med alt det dette indebærer?

Jeg tænker, – hvad hvis det nu var NATO og EU – fælles, eller hver for sig der havde taget skridt til den proces jeg lige har i kort form skitseret her – FREDSARBEJDE på verdensplan, var der så også opstået denne usmagelige, ødelæggende, nedgørende debat??? jeg ved det ikke, men vi kan jo afprøve sagen, gerne snarest mulig “værsgo”.

“DET HANDLER OM VERDENSFREDEN- OGSÅ NATO OG EU”.

NATO og EU samarbejder tæt om europæisk sikkerhed, hvoraf 22 lande er medlemmer af begge organisationer. Samarbejdet fokuserer på fælles udfordringer som cybersikkerhed, militær mobilitet, hybride trusler og forsvarskapaciteter. Mens NATO er den primære forsvarsgarant, supplerer EU med økonomiske og politiske værktøjer

Der bør også i stigende grad indgå antroprologi – ja det mener jeg – som freds for handlings værktøj – direkte rettet mod fred og forsoning overalt – vi bør for enhver pris undgå krig.

Kvindernes kampdag minder os om, at ligestilling er et fælles ansvar

Af
Tobias Niebuhr Jeppesen
-
0

Den 8. marts markerer vi kvindernes internationale kampdag. En dag, der gennem generationer har været med til at flytte samfundet. Det er en dag, der sætter fokus på rettigheder, muligheder og strukturer, som stadig påvirker menneskers liv.

I Mænd I Balance arbejder vi med sårbarhed blandt mænd mellem 15 og 30 år. Vores formål er enkelt: Det skal være okay at være “svag” som mand. Det betyder ikke, at mænd er ofre, eller at der skal opstilles et modsætningsforhold mellem køn. Det betyder, at vi ønsker et
samfund, hvor ingen presses ind i snævre idealer.

Kvindernes kampdag handler i sin kerne om frihed. Frihed til at leve uden begrænsende forventninger. Frihed til at definere sig selv. Den frihed er relevant for alle.

Mange unge mænd oplever i dag et pres for at være stærke, succesfulde og følelsesmæssigt uafhængige. Når sårbarhed bliver opfattet som svaghed, og svaghed som noget uacceptabelt, skaber det afstand – både til andre og til én selv. Det er ikke en
konkurrence i, hvem der har det sværest. Det er en påmindelse om, at normer kan spænde
ben for os alle.

Derfor ser vi ikke kvindernes internationale kampdag som en dag, der handler om “nogen frem for andre”. Vi ser den som en anledning til at tale om de forventninger, vi som samfund lægger på hinanden – og om hvordan vi kan skabe mere plads.

Plads til at være ambitiøs.
Plads til at være omsorgsfuld.
Plads til at være i tvivl.
Plads til at være sårbar.

Ligestilling handler i sidste ende om menneskelig værdighed. Om at kunne stå ved hele sig selv uden frygt for at falde udenfor. Det er den samtale, vi gerne vil bidrage til – ikke som en modstemme, men som en del af et fælles arbejde for et samfund i bedre balance.

Til hele samfundets kvindelige kolleger, veninder, partnere, døtre og mødre takker vi jer for jeres tilstedeværelse og de farver, I bringer ind i vores verden. Må kvindernes internationale kampdag være hver eneste dag.

På vegne af Mænd I Balance,
Tobias Niebuhr Jeppesen

En replik i DR-serie fik rugbymiljøet til at spærre øjnene op — nu inviterer Fredericia-klub DR inden for

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

SPORT. En enkelt sætning i DR-serien Uniformen har sat gang i debatten om rugby. I Fredericia er klubformanden klar med et modspil.

»I rugby er der ingen fucking regler, ingen beskyttelse, ingen tid til at tænke sig om, fuld smadder fra start til slut. Én forkert beslutning, og du risikerer at blive invalideret for livet.«

Sådan lyder en replik fra politibetjenten Martin Hammerby, spillet af Jakob Cedergren, i DR-serien Uniformen. En sætning, der fik Allan Pertti, formand for EGIF Rugby i Fredericia, til at spærre øjnene op, da han så andet afsnit i søndags. »Jeg bliver meget, meget ærgerlig over den scene. Det er fuldstændig forkert,« siger han.

Fiktion til millioner

Allan Pertti er godt klar over, at Uniformen er fiktion. Men det ændrer ikke ved, at replikkens skade kan være reel. »Vi er fuldstændig med på, at det er fiktion. Men det er fiktion, der ryger ud til godt to millioner seere i bedste sendetid. Og det er kun os godt 3.000 mennesker i rugbysporten, som ved, at det er forkert.«

For rugby er ikke en sport uden regler. Det er pointen, Allan Pertti gerne vil have frem. »Rugby er en kontaktsport, men det er en kontaktsport med mange regler, der beskytter spillerne. Der er regler for, hvor højt man må takle, hvordan man må takle, og hvornår man må takle. Spillerne er beskyttet af et regelsæt og en dommer, hvis fuldmagt bliver respekteret.«

De værdier forplanter sig ifølge formanden helt ud på tilskuerpladserne, hvor publikum er blandet og ikke adskilt af hegn — heller ikke til store internationale kampe.

Kom på bedre tanker

Allan Pertis første instinkt var at skrive direkte til DR’s generaldirektør. Det nåede han aldrig. »Jeg kom heldigvis på bedre tanker. Jeg skrev til formanden for Rugby Danmark i stedet.«

Formand Ulrikka Brændgaard Nissen og Rugby Danmarks bestyrelse kom frem til en anden tilgang, nemlig at bruge situationen konstruktivt. »Vi har åbenbart ikke forklaret rugby godt nok, siden DR’s fiktionsafdeling ikke ved, hvad sporten handler om. Så vi vil prøve at invitere endnu flere ind i vores klubber,« siger Allan Pertti.

Og skulle der nogensinde blive sendt en henvendelse til DR, ved han præcis, hvad den skal indeholde. »Så er det for at invitere dem ud til træning og til kamp.«

Velkommen på banen

Invitationen gælder ikke kun DR. Allan Pertti åbner døren for alle, der vil se rugby på tæt hold. Lørdag den 11. april spiller det danske herrelandshold mod Tjekkiet på Erritsø Rugbystadion — med fri entré.

Inden da er der generalforsamling i EGIF Rugby lørdag den 7. marts på Erritsø Idrætscenter, hvor det danske herrelandshold samme dag træner. »Det bestræber vi os på — både på de indre linjer og udadtil — at vende det til noget fornuftigt,« siger Allan Pertti.

En replik i DR-serie fik rugbymiljøet til at spærre øjnene op — nu inviterer Fredericia-klub DR inden for

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

SPORT. En enkelt sætning i DR-serien Uniformen har sat gang i debatten om rugby. I Fredericia er klubformanden klar med et modspil.

»I rugby er der ingen fucking regler, ingen beskyttelse, ingen tid til at tænke sig om, fuld smadder fra start til slut. Én forkert beslutning, og du risikerer at blive invalideret for livet.«

Sådan lyder en replik fra politibetjenten Martin Hammerby, spillet af Jakob Cedergren, i DR-serien Uniformen. En sætning, der fik Allan Pertti, formand for EGIF Rugby i Fredericia, til at spærre øjnene op, da han så andet afsnit i søndags. »Jeg bliver meget, meget ærgerlig over den scene. Det er fuldstændig forkert,« siger han.

Fiktion til millioner

Allan Pertti er godt klar over, at Uniformen er fiktion. Men det ændrer ikke ved, at replikkens skade kan være reel. »Vi er fuldstændig med på, at det er fiktion. Men det er fiktion, der ryger ud til godt to millioner seere i bedste sendetid. Og det er kun os godt 3.000 mennesker i rugbysporten, som ved, at det er forkert.«

For rugby er ikke en sport uden regler. Det er pointen, Allan Pertti gerne vil have frem. »Rugby er en kontaktsport, men det er en kontaktsport med mange regler, der beskytter spillerne. Der er regler for, hvor højt man må takle, hvordan man må takle, og hvornår man må takle. Spillerne er beskyttet af et regelsæt og en dommer, hvis fuldmagt bliver respekteret.«

De værdier forplanter sig ifølge formanden helt ud på tilskuerpladserne, hvor publikum er blandet og ikke adskilt af hegn — heller ikke til store internationale kampe.

Kom på bedre tanker

Allan Pertis første instinkt var at skrive direkte til DR’s generaldirektør. Det nåede han aldrig. »Jeg kom heldigvis på bedre tanker. Jeg skrev til formanden for Rugby Danmark i stedet.«

Formand Ulrikka Brændgaard Nissen og Rugby Danmarks bestyrelse kom frem til en anden tilgang, nemlig at bruge situationen konstruktivt. »Vi har åbenbart ikke forklaret rugby godt nok, siden DR’s fiktionsafdeling ikke ved, hvad sporten handler om. Så vi vil prøve at invitere endnu flere ind i vores klubber,« siger Allan Pertti.

Og skulle der nogensinde blive sendt en henvendelse til DR, ved han præcis, hvad den skal indeholde. »Så er det for at invitere dem ud til træning og til kamp.«

Velkommen på banen

Invitationen gælder ikke kun DR. Allan Pertti åbner døren for alle, der vil se rugby på tæt hold. Lørdag den 11. april spiller det danske herrelandshold mod Tjekkiet på Erritsø Rugbystadion — med fri entré.

Inden da er der generalforsamling i EGIF Rugby lørdag den 7. marts på Erritsø Idrætscenter, hvor det danske herrelandshold samme dag træner. »Det bestræber vi os på — både på de indre linjer og udadtil — at vende det til noget fornuftigt,« siger Allan Pertti.

Kolding bliver vært for Melodi Grand Prix i 2027

Af
Patrick Viborg
-
0

Sydbank Arena skal danne rammen om Danmarks største musikfest, når DR’s Grand Prix-shows rammer byen om to år.

Kolding er klar til at tage imod Danmarks Grand Prix-fest. DR oplyser i en pressemeddelelse, at både Danmarks Melodi Grand Prix og børnenes MGP i 2027 afholdes i Sydbank Arena i samarbejde med Kolding Venue.

Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen lørdag den 13. februar, mens MGP følger ugen efter, lørdag den 20. februar.

Kolding overtager værtskabet fra Herning, der husede showene i år, og inden da Frederikshavn.

Borgmester Jakob Ville fra Venstre er ikke i tvivl om, hvad det betyder for byen.

»At blive årets Grand Prix-by er en kæmpe anerkendelse og noget, vi er meget stolte af,« siger han i pressemeddelelsen.

Rolf Sørensen vender tilbage til Tour de France

Af
Patrick Viborg
-
0

Efter to års fravær er Rolf Sørensen klar til at dække verdens største cykelløb igen – bare fra en ny position.

Rolf Sørensen er tilbage. Efter to års fravær vender den tidligere cykelrytter og kommentator tilbage til TV 2’s dækning af Tour de France – men ikke i kommentatorboksen i Frankrig.

I stedet får Sørensen rollen som ekspert og skal bidrage med indsigter, perspektiver og analyser i TV 2’s sportsnyheder, på TV 2 News og i Go’ Morgen Danmark.

»Jeg har cyklet Tour de France syv gange, haft den gule førertrøje og kommenteret løbet 18 gange for TV 2, hvoraf de 17 af dem har været med Dennis Ritter ved min side. Det har været et privilegie, men som de seneste to år også har vist, er det for opslidende for mig at skulle med rundt i Frankrig på trods af min store kærlighed til løbet. Derfor er jeg meget glad for denne løsning, hvor jeg stadig kan være en del af holdet – bare i en anden funktion,« siger Rolf Sørensen til TV 2 SPORT.

Folketingsmedlem afslører: Jeg har meldt mig ind i Nye Borgerlige

Af
Patrick Viborg
-
0

Folketingsmedlem Mike Fonseca står frem og bekræfter, at det er ham, der for nylig meldte sig ind i Nye Borgerlige. Det siger han i et interview med TV 2.

Partiet meddelte tidligere, at et siddende folketingsmedlem havde tilsluttet sig, men afslørende hvem det drejede sig om, kom først nu.

Fra løsgænger til fællesskab

Mike Fonseca forklarer, at han i to år har siddet i Folketinget som løsgænger og dermed været en del af den kontrollerende magt på egen hånd.

»Jeg har fundet ud af, at jeg har været løsgænger i to år og været en del af den kontrollerende magt. Det er svært at gøre som en enmandshær. Jeg har fundet ud af, at fællesskab kommer man langt længere med,« siger han til TV 2.

Manøvren holder ikke

Indmeldelsen får dog ikke den ønskede politiske effekt for Nye Borgerlige. Partiet er ikke opstillingsberettiget til folketingsvalg, og det ændrer Fonsecas tilslutning ikke på.

Det oplyser Indenrigsministeriet til TV 2.

»Et parti, der ikke er opstillingsberettiget, kan ikke blive det ved blot at hverve et siddende folketingsmedlem, der er valgt på andre mandater,« lyder det fra ministeriet.

Afgørelsen er endelig.

1...345...107Side 4 af 107