6.1 C
Copenhagen
fredag 27. december 2024
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Skal Lars Knudsen fortsætte som landstræner?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Da Morten Wieghorst måtte træde tilbage som landstræner på grund af stress, blev Lars Knudsen indsat som midlertidig afløser. For mange var Knudsen et relativt ukendt navn på den internationale scene, men hans resultater og tilgang til arbejdet med landsholdet har siden skabt både nysgerrighed og ros. Nu står spørgsmålet: Er Lars Knudsen den rette til at blive permanent landstræner?

Resultaterne taler for sig selv

Knudsen fik en imponerende start som midlertidig landstræner med to sejre mod stærke modstandere som Serbien og Schweiz – begge i Parken. Resultaterne skabte et momentum, der har holdt Danmark i toppen af Nations League A-gruppen.

Selvom Danmark led et snævert nederlag til Spanien, viste holdet mod Schweiz, at de kan konkurrere med de bedste. Et 2-2 resultat på udebane blev betragtet som et acceptabelt udfald, og med fire point i de første to kampe, samt ét mod Schweiz, er Danmark i en god position til at blive i Nations League A, uanset udfaldet af de kommende opgør mod Serbien og Spanien i november.

Men det er ikke kun resultaterne, der har fanget opmærksomheden. Knudsens tilgang til spillet og hans mod til at udfordre de etablerede strukturer har skabt optimisme og tro på landsholdets fremtid.

Fornyelse af landsholdet

En af de mest markante ændringer under Knudsen har været integrationen af unge talenter, som længe har banket på døren til landsholdet. Tidligere blev der rettet kritik mod Kasper Hjulmand for at holde fast i de samme spillere, trods yngre alternativer.

Knudsen har taget fat i de unge og givet plads til nye ansigter som Andreas Grønbæk og Patrick Dorgu, der har gjort en forskel. Han har også givet chancer til Morten Frendrup og Gustav Isaksen, hvilket har sendt et klart signal: Ingen spiller er garanteret en plads, og præstationer tæller mere end tidligere meritter.

Knudsens mod til at satse på de unge talenter viser en langsigtet tankegang, som kan være afgørende for at udnytte den store talentmasse i dansk fodbold.

Taktisk mod og fleksibilitet

Ud over sin evne til at bringe nye spillere ind, har Knudsen også demonstreret taktisk fleksibilitet – en vigtig egenskab på den internationale scene. Hans dristige tredobbelte udskiftning i kampen mod Schweiz efter blot 55 minutter er et eksempel på, hvordan han tør handle, når spillet ikke udvikler sig som ønsket.

Da Danmarks forsvar viste usikkerhed, justerede Knudsen formationen fra en tre-mandskæde til en 4-2-3-1. Det kræver mod at foretage så drastiske ændringer midt i en vigtig kamp, men Knudsen har vist, at han ikke er bange for at tage chancer, når det er nødvendigt. Det er denne form for beslutningsdygtighed, der kan gøre forskellen på den største scene.

Hans evne til at tilpasse sig og tænke ud af boksen taktisk kan være et vigtigt våben, når Danmark skal op imod de bedste hold i verden.

Fremtiden for landsholdet

Spørgsmålet er nu, om Lars Knudsen skal blive permanent landstræner. Hans resultater taler til hans fordel, og hans fornyelse af landsholdet, både taktisk og mandskabsmæssigt, har skabt optimisme. Men selvom Knudsen har præsteret godt, er der stadig udfordringer, som skal løses – især på den offensive front.

Selvom Danmark har talentfulde offensive spillere, har holdets angrebsspil manglet den gnist, som kan gøre forskellen i de største kampe. Det bliver op til DBU’s fodbolddirektør Peter Møller at vurdere, om Knudsen er manden, der kan løfte holdets offensive potentiale.

Lars Knudsen har i sine fire kampe som midlertidig landstræner vist sig som en træner, der ikke er bange for at tage initiativ, afprøve nye ting og tilpasse sig kampens forløb. Om det er nok til at sikre ham den permanente post som landstræner, er endnu uvist. DBU skal snart træffe beslutningen om, hvem der skal stå i spidsen for landsholdet fra januar 2025 – og om Knudsens mod og resultater er nok til at gøre ham til den rette mand for Danmark.

Er ny turneringsstruktur gennemtænkt?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Divisionsforeningen i håndbold har fremlagt et forslag til en ny turneringsstruktur for både kvinde- og herreligaen samt 1. division for kvinder og mænd. Forslaget har skabt debat, hvor nogle ændringer fremstår fornuftige, mens andre virker mindre velovervejede.

En af de mest markante ændringer er reduktionen af hold i kvindeligaen fra 14 til 12. Dette tiltag giver god mening og adresserer et åbenlyst problem i ligaen: den store niveauforskel mellem top- og bundhold. Alt for ofte oplever vi kampe, hvor topholdene kører over modstanderne med 20 mål eller mere, og dette skaber hverken udfordringer for topholdene eller giver bundholdene mulighed for at konkurrere på lige fod. Resultatet? For mange uinteressante kampe, som kan påvirke både tilskuerinteressen og ligaens samlede kvalitet.

Ved at reducere antallet af hold opnås en højere koncentration af kvalitet i ligaen. Det vil formentlig føre til flere tætte og spændende opgør, som både hold og tilskuere vil nyde godt af. Samtidig mindskes antallet af kampe, hvilket er en gevinst i et i forvejen presset program. Især de bedste kvindehold, der ofte deltager i både nationale og internationale turneringer, oplever et massivt pres, der kan føre til skader og udbrændthed. Ved at lette kampbelastningen kan ligaens niveau forbedres, hvilket er til fordel for alle parter.

Fjernelse af direkte nedrykning – et problematisk tiltag

Mens reduktionen af hold i kvindeligaen er et velkomment skridt, er forslaget om at fjerne den direkte nedrykning i både kvinde- og herreligaen langt mere problematisk. I stedet for en direkte konsekvens for det dårligst placerede hold i grundspillet, vil de nederste hold nu skulle gennem et nedrykningsspil.

Det største problem med denne model er, at den fjerner den naturlige konsekvens af en dårlig sæson. I herreligaen spilles der 26 kampe, og i kvindeligaen vil der fremover være 22 kampe i grundspillet, hvis forslaget vedtages. Det virker uretfærdigt, at et hold, der har præsteret dårligt gennem hele sæsonen, stadig kan redde sig fra nedrykning gennem et par gode kampe i nedrykningsspillet. Grundspillet skal være en test af holdenes evne til at præstere over en hel sæson – og slutte man sidst, bør det have konsekvenser. Direkte nedrykning er en naturlig og retfærdig afslutning for det dårligst præsterende hold, og at fjerne denne mulighed skaber unødvendig tilfældighed i ligaen.

Nedskæring i herrernes 1. division virker unødvendig

En anden bekymring i forslaget er reduktionen af antallet af hold i herrernes 1. division fra 14 til 12. Dette virker som et unødvendigt skridt, særligt i en tid, hvor rækken aldrig har været stærkere. 1. division har udviklet sig til en professionel og vigtig platform for dansk håndbold, hvor talentudvikling og sportslig kvalitet blomstrer. Flere hold i rækken har i dag et højt økonomisk niveau, og ligaen spiller en vigtig rolle som fødekæde for de bedste hold.

At skære ned på antallet af hold vil begrænse mulighederne for talentfulde spillere og ambitiøse klubber, der stræber efter at tage næste skridt i deres udvikling. En stærk 1. division er afgørende for håndboldens fremtid i Danmark, og ved at reducere antallet af hold risikerer man at bremse denne udvikling. Niveauet i 2. division kan ikke sammenlignes med 1. division, og en nedskæring vil ikke gavne håndboldens vækst.

Fremtiden for dansk håndbold

Divisionsforeningens forslag til en ny turneringsstruktur indeholder både gode og mindre gode elementer. Reduceringen af hold i kvindeligaen er et skridt i den rigtige retning, da det vil løfte ligaens niveau og skabe mere interessante kampe. Men fjernelsen af direkte nedrykning i både kvinde- og herreligaen er en fejl, da det underminerer grundspillets betydning og fjerner den retfærdige konsekvens for det dårligst præsterende hold. Endelig er det svært at forstå, hvorfor man vil skære ned på antallet af hold i herrernes 1. division, når ligaen aldrig har stået stærkere.

Hvis dansk håndbold skal sikre sin fremtid, bør fokus være på udvikling og vækst, ikke på at begrænse mulighederne for de klubber og spillere, der stræber efter at nå højere niveauer.

Har du et nødlager derhjemme?

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En ny undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Rambøll i samarbejde med Dansk IT viser, at hele seks ud af ti danskere ikke har fulgt Beredskabsstyrelsens anbefalinger om at oprette et nødlager i hjemmet.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort tirsdag, belyser danskernes beredskab og peger på et potentiale for øget oplysning om vigtigheden af at være forberedt på krisesituationer som strømsvigt og naturkatastrofer.

Flertal mangler nødlager

Beredskabsstyrelsen har anbefalet, at befolkningen i Danmark bør have et nødlager, der kan sikre, at man kan klare sig selv i mindst tre døgn uden hjælp udefra. Trods denne opfordring er det ifølge undersøgelsen kun 40 procent af danskerne, der har taget de nødvendige forholdsregler. Resten mangler et beredskab, der kunne hjælpe dem i en nødsituation.

– Vi ser, at mange ikke oplever et akut trusselsbillede, og derfor har de heller ikke forberedt sig på krisesituationer, siger Nina Blom Andersen, docent ved Københavns Professionshøjskole, der forsker i borgerberedskab og kommunikation til Ritzau. Hun påpeger, at motivationen for at oprette et nødlager afhænger af, om folk oplever en umiddelbar fare.

Unge er mindre opmærksomme

Et af de mest bemærkelsesværdige resultater fra undersøgelsen er, at halvdelen af unge under 36 år slet ikke er bekendt med myndighedernes kriseanbefalinger. Den manglende viden blandt yngre generationer kan ifølge eksperter være med til at forværre situationen i en fremtidig krise.

Regeringen har anerkendt udfordringen og oprettede i august et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab med Venstres Torsten Schack Pedersen i spidsen. Ministeren erkender, at det vil tage tid at ændre danskernes tilgang til kriseberedskab.

– I vores samfund står vi overfor en stor opgave, når det kommer til at styrke vores beredskab. Det vil kræve langsigtede tiltag og løbende initiativer at sikre, at flere danskere bliver forberedt på potentielle kriser, skriver Torsten Schack Pedersen i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen understreger derfor, at der er et presserende behov for bedre oplysning og kampagner, der kan gøre danskerne mere opmærksomme på nødvendigheden af at have et nødlager. Ifølge Beredskabsstyrelsen bør et nødlager blandt andet indeholde mad, vand, batterier og medicin, så man kan klare sig selv i de op til tre døgn, hvis forsyningerne svigter.

– Vi er afhængige af teknologi i dag, og et strømsvigt kan få alvorlige konsekvenser for vores hverdag. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at danskerne tænker på deres personlige beredskab, udtaler Dansk IT i forbindelse med undersøgelsen.

Selvom regeringen og Beredskabsstyrelsen gør en indsats for at skabe øget opmærksomhed, viser tallene, at der er et stykke vej igen, før flertallet af danskere har taget budskabet til sig.

Lang vej mod bedre beredskab

Med kun fire ud af ti danskere, der har et nødlager, fremhæver undersøgelsen et potentiale for en national indsats, der kan styrke befolkningens kriseberedskab. Minister Torsten Schack Pedersen understreger, at man vil overveje yderligere initiativer for at udbrede kendskabet til vigtigheden af forberedelse på krisesituationer.

– Vi kan ikke forvente, at der sker en forandring fra den ene dag til den anden, men vi vil fortsat arbejde målrettet med at gøre danskerne bedre forberedt på nødsituationer, udtaler han.

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at alle husstande kan klare sig selv i tre døgn uden hjælp udefra. Dette indebærer blandt andet, at man har tre liter vand per person per dag, samt tilstrækkelige forsyninger af mad og medicin.

Danske kongeørne går frem

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Efter flere års stilstand har den danske bestand af kongeørne fået et løft i år. Med syv unger på vingerne fra seks ynglepar vækker dette stor optimisme blandt ornitologer, der ser fremgangen som et positivt tegn for artens fremtid i Danmark.

Det viser nye tal fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn, som overvåger og indsamler data om kongeørnens udvikling i Danmark.

Hans Christophersen, redekoordinator i Projekt Ørn, udtrykker stor begejstring for årets resultater:

– Efter fem-seks år, hvor bestanden har stået stille, har ørnene i år taget et stort spring fremad, både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson, siger han i en pressemeddelelse.

Flere territorier – flere unger

Årets optælling viser, at der i alt har været otte besatte territorier, hvoraf seks har været beboet af etablerede ynglepar. Parene har tilsammen opfostret syv unger, hvilket ifølge Hans Christophersen er et klart signal om, at kongeørnene trives i de danske landskaber.

Kongeørnen etablerede sig som ynglefugl i Danmark i 1998, og siden da har udviklingen været langsom, men stabil. Efter flere år med blot to til fem ynglepar er der nu håb om yderligere vækst i bestanden. I alt har 68 unge kongeørne forladt de danske reder siden artens første yngleforsøg i slutningen af 1990’erne.

– Med flere fugle i flokken, samt en øget tolerance over for kongeørnene, ser vi nu en fremgang. Tidligere var der episoder med forgiftninger og nedskydninger af ørne, men dialogen har hjulpet, og det er med til at sikre bestandens fremgang, forklarer Christophersen.

Enkel fødetilgang og øget dialog

Kongeørne søger ofte mod områder med udsætning af fasaner, som giver en stabil og tilgængelig fødekilde. Dette har ført til interessekonflikter mellem fasanjægere og ornitologer, men ifølge Hans Christophersen er dialogen blevet bedre.

– I disse områder har vi fået skabt en forståelse for kongeørnene, selvom der er forskellige interesser på spil. Dialogen har gjort, at vi nu ser færre konflikter og dermed en øget tolerance for ørnene, siger han.

DOF vurderer, at der i Danmark er plads og føde nok til omkring 20 ynglepar af kongeørne. Til sammenligning er bestandene i nabolandene betydeligt større. I Sverige skønnes der at være omkring 800 ynglepar, mens Norge og Finland har henholdsvis 1200 og 500 par.

På trods af de større bestande i resten af Skandinavien har de danske kongeørne en højere ynglesucces, hvilket ifølge Christophersen skyldes den nemme fødetilgang i Danmark.

– Selvom der er færre øde områder herhjemme end i vores nabolande, sikrer fødemængden en høj ynglesucces for de danske fugle, siger han.

Med syv unger i år er håbet nu, at fremgangen fortsætter, så Danmark i fremtiden kan rumme en sund og stærk bestand af kongeørne.

Borgere skal betale i morgen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Flere danske bilister bør tjekke deres digitale postkasser en ekstra gang. Motorstyrelsen har nemlig ved en fejl sendt forkerte opkrævninger for CO2-baseret ejerafgift ud til et ukendt antal borgere og virksomheder, og nogle af disse regninger har betalingsfrist i morgen.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Fejl i systemet

Fejlen, der fandt sted 1. oktober, har ført til, at flere har modtaget den samme opkrævning to gange, mens andre har fået rykkere for beløb, de ikke skylder. Motorstyrelsen er i øjeblikket i gang med at afdække omfanget af problemet, men kan endnu ikke oplyse, hvor mange der er berørt.

– Motorstyrelsen undersøger lige nu, hvor mange borgere og virksomheder, der er berørt af fejlen, og vi vil orientere de ramte, så snart vi har overblik, skriver styrelsen i et svar til DR Nyheder.

En af de forkerte rykkere er sendt ud den 7. oktober, og betalingsfristen er allerede i morgen, den 17. oktober. Motorstyrelsen lover dog, at hvis nogen ved en fejl betaler en forkert opkrævning, vil de få pengene tilbagebetalt hurtigst muligt.

Risiko for nummerpladeklip

Betalingsopkrævningerne kan have alvorlige konsekvenser, hvis de ikke betales til tiden. I de forkerte rykkere, som DR Nyheder har set, fremgår det, at manglende betaling kan resultere i, at politiet klipper bilens nummerplader. Desuden risikerer man, at Gældsstyrelsen inddriver beløbet.

Tidligere problemer hos Motorstyrelsen

Det er ikke første gang, at Motorstyrelsen har været ramt af fejl i forbindelse med opkrævninger. Tilbage i juli sendte styrelsen en pressemeddelelse ud om en lignende hændelse, hvor der blev opkrævet forkert grøn ejerafgift på en række ældre køretøjer.

Motorstyrelsen opfordrer borgere, der er i tvivl om deres opkrævning, til at kontakte styrelsen for at afklare, om de skal betale regningen eller ej.

Færre overlever hjertestop i almene boligområder

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Beboere i almene boligområder har en lavere overlevelsesrate ved hjertestop uden for hospitalet sammenlignet med resten af landet, ifølge et nyt studie fra Region Hovedstadens Akutberedskab.

Forsker Anne Juul Grabmayr fremhæver, at overlevelsesraten er væsentligt lavere blandt beboere i almene boligområder, hvilket har fået myndighederne til at sætte nye tiltag i gang.

– Vi ser dels en høj forekomst af hjertestop i disse områder, men også en markant lavere overlevelse, udtaler Grabmayr ifølge pressemeddelelsen.

Kun 8,5 procent af beboere i almene boligområder er i live 30 dage efter hjertestop, mens tallet på landsplan ligger på 14,9 procent.

Selv i tyndtbefolkede områder er overlevelsesraten højere – her overlever 11 procent. Dette er ifølge studiet en bekymrende tendens, der er forbundet med flere faktorer, såsom sproglige barrierer og manglende adgang til genoplivningsudstyr.

Sprogbarrierer forsinker hjælpen

Ifølge forskerne skyldes den lavere overlevelse blandt andet sproglige barrierer, da mange i de almene boligområder har anden etnisk baggrund og kan have svært ved at kommunikere med alarmcentralen.

– Mange ringer til netværk fremfor 112, hvilket forsinker hjælpen. Det er kritisk for overlevelsen, forklarer Grabmayr.

Hovedstadens Akutberedskab arbejder nu på at afhjælpe problemet ved at arrangere genoplivningskurser i almene boligforeninger og rekruttere lokale instruktører, der kan undervise naboer og bekendte i brug af hjertestartere og hjertemassage.

– Vi håber, at kunstig intelligens på sigt kan hjælpe med simultantolkning på alarmcentralen, så personer, der ikke taler dansk eller engelsk, kan få den hjælp, de har brug for, siger Grabmayr i pressemeddelelsen.

Danmark hentede uafgjort mod Schweiz

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmark sikrede sig et vigtigt point i tirsdagens Nations League-kamp mod Schweiz i St. Gallen, hvor de efter en intens kamp fik udlignet til 2-2 takket være en sen scoring fra Christian Eriksen. 

Det danske landshold leverede ikke deres bedste præstation, men formåede alligevel at kæmpe sig tilbage i opgøret, som bød på fire mål og et annulleret schweizisk mål. Resultatet betyder, at Danmark nu har syv point i gruppen, hvilket placerer dem komfortabelt over Schweiz, som ligger sidst med ét point.

Schweiz åbnede kampen bedst og udnyttede danskernes usikre forsvarsspil tidligt. Efter 25 minutter fik Remo Freuler pludselig frit løb i feltet og bragte Schweiz foran med en kraftfuld afslutning, som Kasper Schmeichel i det danske mål ikke kunne gøre noget ved. Det danske hold blev tydeligt rystet, men svarede hurtigt igen.

Kun halvandet minut senere tog Christian Eriksen et hurtigt frispark, der fandt en fremadstormende Gustav Isaksen, som med stor kølighed scorede sit første mål for landsholdet ved at sende bolden gennem benene på den schweiziske målmand Gregor Kobel. Det satte danskerne tilbage i kampen.

Rasmus Højlund havde efterfølgende en stor mulighed for at bringe Danmark foran, men Kobel stod denne gang i vejen. I stedet gik Schweiz til pause med en føring, efter Patrick Dorgu begik et klodset straffespark lige inden første halvlegs afslutning. Zeki Amdouni omsatte straffesparket sikkert til mål, hvilket gav Schweiz en 2-1 føring ved pausen.

I anden halvleg satte landstræner Lars Knudsen tre friske spillere på banen, men det var endnu en gang Christian Eriksen, der blev redningsmand. Efter 70 minutter fandt Pierre Emile Højbjerg Eriksen, som i det rette øjeblik udnyttede chancen til at udligne til 2-2 og score sit 43. landskampsmål.

Schweiz troede kort efter, at de igen havde bragt sig foran, da Zeki Amdouni scorede, men målet blev annulleret, da bolden forinden havde krydset baglinjen. Det gav danskerne lidt ro, og selvom begge hold havde chancer, endte opgøret uafgjort.

Med uafgjort er Danmark fortsat godt med i gruppespillet i Nations League. Holdet har nu syv point, hvilket placerer dem over Serbien, der tabte 0-3 til Spanien og dermed står med fire point. Schweiz ligger sidst med kun ét point, mens Spanien fører gruppen med ti point. Resultatet betyder, at Danmark stadig har en god chance for at avancere i turneringen, selvom der stadig er hård kamp om de øverste pladser.

YouSee hæver pointpriser på sportskanaler

Af
Thea Dyhrberg
-
0

YouSee har allerede annonceret prisstigninger på deres faste tv-pakker for 2025, men nu rammer prisstigningerne også de populære sportskanaler i YouSee Play.

Fra 1. januar 2025 vil det koste flere point at tilføje både TV3+ og TV 2 Sport til din pakke, en udvikling der har skabt opsigt blandt mange tv-seere.

YouSee Play opererer med et pointsystem, hvor kunderne kan vælge deres foretrukne tv- og streamingtjenester. Selve prisen for basispakken forbliver uændret, men pointpriserne på udvalgte kanaler stiger. TV3+ vil fra det nye år koste 5 point i stedet for de nuværende 4 point, mens TV 2 Sport stiger fra 3 til 4 point. For nye kunder gælder de højere pointpriser allerede nu.

Mens TV3+’s prisstigning kan forklares med de dyre Champions League-rettigheder, undrer det flere, at TV 2 Sport X ikke oplever en lignende stigning. Denne kanal, som også tilbyder en bred vifte af sportsindhold, forbliver på 3 point. En mulig årsag til forskellen kan være, at TV 2 Sport er blandt de mest efterspurgte kanaler, hvilket kan retfærdiggøre den ekstra belastning i pointsystemet.

For mange tv-seere betyder disse ændringer, at det bliver dyrere at sammensætte den ønskede sportsdækning, uden at grundprisen stiger. Flere efterlyser derfor klarhed omkring eventuelle fremtidige justeringer af pointsystemet og kanalpriser.

YouSee’s justeringer af pointsystemet træder i kraft fra årsskiftet

Danmark kunne ikke holde stand mod Spanien

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Spanien vandt lørdag aften 1-0 over Danmark i Nations League, hvilket sender danskerne ned på en andenplads i puljen. 

Kampens eneste mål blev scoret af Martin Zubimendi med 10 minutter tilbage, da han med et drilsk skud passerede Kasper Schmeichel. Bolden knækkede en smule og trillede under Schmeichel, der vil ærgre sig over ikke at have reddet den.

Danmark havde ellers flere gode momenter i kampen. Allerede efter to minutter fik Kasper Dolberg en mulighed fra en spids vinkel, men David Raya i Spaniens mål blev ikke for alvor udfordret. Kort efter havde Spanien en stor chance, hvor Alvaro Morata var tæt på at score, men hans forsøg gik lige forbi stolpen.

Spanien havde også et farligt forsøg lige før pausen, hvor den unge Lamine Yamal løb fra Victor Kristiansen, men sendte bolden over mål. Danmark forsøgte at spille sig ud af Spaniens høje pres, men kom under stort pres i anden halvleg, hvor Spanien kontrollerede spillet. Zubimendi’s mål blev afgørende, og Danmark kunne ikke svare igen, hvilket betød, at spanierne fik deres sjette sejr i træk mod Danmark.

Ny aftale skal give kortere ventetid for togrejsende

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Tirsdag er der blevet underskrevet en aftale mellem Danmark og Tyskland, som vil forbedre togrejsende oplevelse på strækningen over den dansk-tyske grænse.

Justitsminister Peter Hummelgaard og den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, har sat deres underskrifter på en aftale, der gør det muligt for begge landes politi at udføre kontrol i togene straks efter, de har krydset grænsen. Det betyder kortere ventetid for passagerer, da togene fremover ikke skal holde stille på den første station efter grænsen, mens kontrolprocedurer udføres.

Den nye aftale kommer i kølvandet af den stigende togtrafik mellem Danmark og Tyskland, som blandt andet er en konsekvens af arbejdet med Femern-forbindelsen. Aftalen skal lette hverdagen for mange pendlere, der ofte oplever ventetid ved grænsen, når togene standses for kontrol.

Peter Hummelgaard ser positivt på udviklingen og fremhæver aftalens betydning for de mange mennesker, der krydser grænsen dagligt.

– Det er afgørende for regeringen, at vores kriminalitetsbekæmpende kontrolindsats i grænseområderne er både stærk og effektiv. Men det er samtidig vigtigt, at kontrollen tilrettelægges så smidigt som muligt, så den giver færrest mulige gener for pendlerne, udtaler justitsministeren.

Han tilføjer, at aftalen især vil gavne pendlerne, nu hvor Tyskland også har indført grænsekontrol mod Danmark.

Effektivisering af kontrol

Aftalen betyder i praksis, at dansk politi fremover kan begynde at udføre kontrol i togene, straks efter de har krydset grænsen til Danmark. Tidligere skulle de vente til toget ankom til den første station på dansk jord. Det samme gælder for tysk politi, som nu kan påbegynde deres kontrol i tog, når de krydser grænsen ind i Tyskland.

Aftalen påvirker dog ikke politiets kontroltryk ved grænsen, som vil forblive uændret. Målet er at mindske ventetiden og gøre kontrolindsatsen mere smidig uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Den nye ordning træder i kraft fra i morgen den 12. oktober 2024 og forventes at give en mærkbar forbedring for de mange togrejsende, der dagligt krydser grænsen for at arbejde, studere eller besøge familie og venner.

Aftalen er et led i at sikre, at politiets kontrolindsats er både effektiv og samtidig tager hensyn til passagerernes rejseoplevelse.

1...252627Side 27 af 27
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER