10.8 C
Copenhagen
mandag 3. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

900 millioner kroner til kystsikring – Fredericia blandt de byer, der får hjælp

Af
Redaktionen
-
0

Et bredt politisk flertal i Folketinget har indgået en aftale om at afsætte 900 millioner kroner til at accelerere kystsikringen i hele Danmark. Med aftalen bliver 14 udsatte kystområder udpeget til målrettet statslig støtte – og blandt dem er både Fredericia, Vejle og Svendborg.

Dermed bliver Trekantområdet igen et centralt omdrejningspunkt for arbejdet med at beskytte kystbyer mod stormfloder, stigende havvand og fremtidige oversvømmelser.

»Det danske vejr bliver mere voldsomt i fremtiden, og det giver en langt større risiko for stormfloder og oversvømmelser. Med 900 millioner kroner til at accelerere kystsikringen i Danmark, kommer vi bl.a. til at sætte ind på 14 helt konkrete kyststrækninger med målrettet statslig hjælp. Det er afgørende vigtigt, at vi kommer foran udviklingen med kystsikringen, så vi undgår nogle af de oversvømmelser i kystbyer som Fredericia og Vejle, som vi desværre har set flere af de seneste år, « siger Miljøminister Magnus Heunicke.

Fredericia er blandt de byer, der i de kommende år får gennemført en statslig forundersøgelse af, hvordan kystlinjen kan sikres bedre. Kommunen får, ligesom Vejle og Svendborg, hjælp til at igangsætte de første skridt mod en mere robust kystbeskyttelse – og skal samtidig selv medfinansiere halvdelen af arbejdet.

Ifølge aftalen igangsættes fem forundersøgelser allerede i 2026, blandt andet i Vejle, mens Fredericia, Svendborg, Horsens, Aabenraa, Køge Bugt og Aalborg følger i 2027.

En investering i tryghed

Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

Miljøordfører Erling Bonnesen (V) understreger, at kystsikringen også handler om tryghed:

»Venstre vil investere i klimasikringen af Danmark, så vi bliver bedre rustet til at håndtere konsekvenserne af fremtidens mere ekstreme vejr og hjælpe med at passe på ejendomme og værdier i særligt udsatte områder. Med den nye accelerationspakke sætter vi tempoet op, og det er vigtigt, at der er en geografisk balance, så hele landet får gavn af indsatsen – fra Fredericia til Vadehavet og fra Nordjylland til Sydfyn.«

Også SF’s miljøordfører Marianne Bigum kalder aftalen en tiltrængt saltvandsindsprøjtning:

»Det er godt, at vi nu får sat ekstra fart på kystbeskyttelsen. Mange danskere lever langs kysterne med en reel risiko for oversvømmelser – og vi kan ikke vente på, at næste stormflod skyller ind over os. Danmark skal være bedre forberedt, og det kræver handling nu. Men vi er stadig kun i gang med at lappe hullerne – Danmark har brug for en samlet, langsigtet plan for klimatilpasning, der sikrer både byer, kyster og natur.«

Støtte til kommunerne

Udover forundersøgelserne i de 14 områder udvides den statslige kystpulje med 246 millioner kroner frem til 2028. Den skal understøtte kommunernes arbejde med at etablere kystbeskyttelse, så flere projekter kan realiseres.

Derudover bliver det igangværende helbredstjek af de danske diger nu landsdækkende. Omkring 940 kilometer ekstra diger vil blive vurderet for tilstand og styrke. Det skal give et samlet overblik over, hvor der skal forstærkes, og hvordan risikoen for stormflod kan mindskes.

Miljøordfører Leila Stockmarr (Ø) roser staten for at tage et større ansvar:

»Jeg er glad for, at staten nu tager et større ansvar for at klimasikre vores kyststrækninger. Kommunerne kan og skal selvfølgelig ikke løfte det her alene. Med den her aftale får vi en saltvandsindsprøjtning, som falder på et meget vådt sted i store dele af Danmark – og især i kystbyer som Fredericia, hvor vandstanden er en reel udfordring.«

Fokus på handling

Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund fremhæver, at tempoet skal op:

»Det er på tide, at vi med denne aftale nu accelererer kystsikringen i Danmark og målretter indsatsen mod de 14 særligt udsatte områder i landet. Vi kommer kun fremtidige oversvømmelser i danske kystbyer til livs, hvis vi sætter turbo på indsatsen her og nu. Derudover er vi i Liberal Alliance særligt glade for, at aftalen også styrker indsatsen for at beskytte dansk kulturarv og historiske huse samt værdier på de danske øer.«

Også de Konservatives miljøordfører, Tina Cartey, peger på, at det store arbejde skal følges op af resultater:

»Med accelerationspakken for kystsikring tager vi endnu et vigtigt skridt for at sikre de danske kyster og skabe større klimatryghed for danskerne. Men det er afgørende, at forundersøgelser og inspektioner hurtigt bliver omsat til konkret handling, og det vil vi have fokus på.«

Kystsikring i tal

  • 14 udsatte kyststrækninger får statslig hjælp til forundersøgelser – herunder Fredericia, Vejle og Svendborg.
  • Kystpuljen udvides med 246 millioner kroner frem til 2028.
  • Et landsdækkende helbredstjek af danske diger iværksættes med 64 millioner kroner.
  • Der afsættes 186 millioner kroner til næste fase af stormflodssikringen af hovedstaden.
  • Der afsættes 306 millioner kroner til sandfodring langs Vestkysten.

Med aftalen får kystbyer som Fredericia, Vejle og Svendborg nu et tiltrængt rygstød i kampen mod klimaforandringernes konsekvenser. Som miljøminister Magnus Heunicke udtrykker det:

»Det handler ikke kun om at redde mursten, men om at skabe tryghed for de mennesker, der bor langs kysten – og sikre, at vores byer også står der, når stormen igen rammer.«

Hjalte Lykke og Mads Mensah indkaldt til landsholdet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der bliver både plads til ungdommelig sult og rutineret styrke, når Håndboldherrerne i næste uge drager til Golden League i Norge. Landstræner Nikolaj Jacobsen har nemlig udtaget GOG-profilen Hjalte Lykke og den rutinerede Skjern-spiller Mads Mensah som afløsere for de skadede Lasse Møller og Marcus Midtgaard.

21-årige Hjalte Lykke står dermed foran sin debut på A-landsholdet. Den lynhurtige højreback har tidligere spillet 27 ungdomslandskampe og er i øjeblikket GOG’s næstmest scorende spiller i den hjemlige liga.

»Hjalte har spillet virkelig godt for GOG i en længere periode nu. Med Emil Madsens skade og de to andre afbud, synes vi, det kunne være spændende at se, hvad han kan i samspillet med de andre,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Han fremhæver samtidig, at den unge fynbo bringer en dimension, der passer perfekt til det moderne spil.

»Hjalte har den fart, som alle trænere lige nu gerne vil have. Han er en meget spændende spiller, som vi glæder os til at prøve af,« siger Jacobsen.

Mens Lykke får chancen for at trække i den røde trøje for første gang, er Mads Mensah en velkendt skikkelse i landsholdssammenhæng. Den 33-årige bagspiller har 213 landskampe på CV’et og vender tilbage til truppen efter sit klubskifte fra Flensburg-Handewitt til Skjern Håndbold.

»Vi er selvfølgelig super ærgerlige over de to afbud, der er kommet. Men det gode ved at være dansk landstræner er, at man kan kalde andre stærke folk ind. Det er da meget rart, man kan trække på en firedobbelt verdensmester og olympisk mester i Mads,« siger Nikolaj Jacobsen med et smil.

Håndboldherrerne møder ind til samling mandag, inden turen går til Trondheim. Her venter tre kampe mod Norge, Holland og Færøerne i Golden League – en klassisk testturnering, der giver landstræneren mulighed for at afprøve nye konstellationer og spillertyper frem mod EM-forberedelserne.

Danmarks kampe ved Golden League:
Torsdag den 30. oktober kl. 18.15: Danmark – Norge (TV 2 Sport)
Lørdag den 1. november kl. 14.00: Danmark – Holland (TV 2)
Søndag den 2. november kl. 14.00: Danmark – Færøerne (TV 2)

EU-regler risikerer at ramme de små – Niels Flemming Hansen advarer mod bureaukratiets pris

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Det skulle have været et værn for demokratiet, et regelsæt der skulle sikre åbenhed og tillid i politisk kommunikation. Men i virkeligheden risikerer EU’s nye forordning om politisk annoncering at ramme skævt. For mens store koncerner og internationale kampagnebureauer har hele afdelinger til at håndtere jura og data, står de lokale medier, partiforeninger og små virksomheder nu med et tungt administrativt ansvar.

Hos Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, vækker det bekymring.

»Formålet med forordningen er at skabe mere gennemsigtighed og tillid i politisk annoncering, så vælgerne kan se, hvem der står bag, og hvordan kampagner finansieres. Det skal sikre fair play og modvirke skjult påvirkning og altså ikke afskrække lovlige aktører som lokale medier og kandidater,« siger han.

Han understreger, at lovgivningen ikke er vedtaget i hans nuværende periode, men ser med alvor på, hvordan den implementeres i praksis.

»Det er altid et problem, når nye regler i praksis rammer de små først. Jeg har stor forståelse for, at lokale medier og små kommunikationsbureauer ikke har de tekniske systemer eller ressourcer, som større aktører har. Derfor er det vigtigt, at der hurtigt kommer vejledninger og praktiske værktøjer, så de små virksomheder får reel hjælp til at leve op til reglerne i stedet for at drukne i dem,« siger han.

En regel med gode intentioner

EU-forordningen om gennemsigtighed i politisk annoncering trådte i kraft den 10. oktober. På papiret handler den om at sikre, at borgere kan se, hvem der står bag en annonce, og hvorfra midlerne kommer. Men i virkeligheden oplever mange lokale medier, at systemet bliver en byrde, hvor usikkerhed og frygt for at overtræde reglerne får politikere og partier til helt at droppe lovlig annoncering.

For Niels Flemming Hansen er der ingen tvivl om, at tanken bag forordningen var god, men at virkeligheden på jorden ser anderledes ud.

»Der har nok været en forståelse for, at ikke alle aktører opererer på samme tekniske niveau. Men i implementeringen skal vi sikre, at små, uafhængige medier ikke bliver fanget i et bureaukratisk net, der ikke var tiltænkt dem,« siger han.

En risiko for ulighed

I praksis risikerer reglerne at skabe en ny form for skævvridning i mediebilledet. De store internationale spillere kan absorbere de nye krav og fortsætte som før, mens de små lokale udgivere presses ud af markedet.

»Det er desværre en reel risiko, når de store digitale giganter har hele afdelinger til at håndtere nye krav, mens lokale medier typisk står alene med opgaven. Derfor er det vigtigt, at der bliver tænkt i lempelser og målrettede løsninger for SMV’er, så reglerne ikke i praksis skaber ulighed mellem store og små,« siger Niels Flemming Hansen.

Han mener, at det ikke er første gang, en EU-regulering rammer de små hårdere end de store. Og netop derfor bør politikerne følge udviklingen tæt og sikre, at de gode intentioner ikke bliver kvalt af systemet selv.

Gennemsigtighed må ikke kvæle demokratiet

Kritikken fra branchen handler ikke om ønsket om at undgå regler, men om proportioner. I en tid, hvor lokaljournalistik og lokale valgkampe i forvejen kæmper for synlighed, kan et rigidt regelsæt gøre mere skade end gavn.

»Formålet er at beskytte borgerne mod skjult politisk påvirkning og misinformation, hvilket i sidste ende styrker demokratiet. Men det er vigtigt, at reglerne ikke bliver så komplekse, at de skræmmer lokale aktører væk fra debatten. En lovgivning, der i gode intentioners navn ender med at kvæle netop det, den forsøger at beskytte, altså et levende, oplyst demokrati, må vi naturligvis passe på med,« siger han.

En midlertidig lettelse

Ifølge Niels Flemming Hansen har danske myndigheder forsøgt at bløde overgangen op, så sanktionerne først håndhæves fra januar. Det giver en smule luft, men løser ikke problemet på lang sigt.

»Som jeg forstår det, har man fra dansk side allerede besluttet, at sanktionerne først træder i kraft i januar for netop at give små virksomheder tid til at tilpasse sig. Små aktører og deres begrænsede ressourcer er allerede tænkt ind i lovgivningen, men det skal vi fortsat have meget for øje,« siger han.

Han efterlyser samtidig, at EU-Kommissionen følger udviklingen tæt og justerer reglerne, hvis det viser sig, at de rammer demokratiets små tandhjul.

»Jeg opfordrer dem da til at følge udviklingen tæt og justere reglerne, hvis de viser sig at stå i vejen for demokratisk deltagelse, da gennemsigtighed aldrig må blive en administrativ barriere for at deltage i demokratiet,« siger han.

Et nødvendigt opgør med bureaukratiet

EU’s intention var at beskytte demokratiet mod manipulation og skjult finansiering. Men hvis reglerne ender med at skræmme lokale aktører fra lovlig annoncering, kan effekten blive den modsatte.

For Niels Flemming Hansen handler det nu om at genfinde balancen.
Han ønsker sig en EU-lovgivning, der fremmer åbenhed uden at kvæle initiativ og deltagelse.

»Vi skal have gennemsigtighed, men ikke på bekostning af demokratiets stemmer ude i landet,« siger han.

Regeringen vil afsætte seks milliarder til at sikre danske skibe i krigstid

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITK. Danmarks handelsflåde skal kunne fortsætte med at sejle, hvis verden rammes af stormagtskrig, eller Danmark selv bliver inddraget i en væbnet konflikt. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag, der skal styrke den danske krigsforsikring af skibe og beskytte både søfolk og forsyningssikkerheden.

Erhvervsminister Morten Bødskov forklarer, at forslaget er et udtryk for rettidig omhu i en usikker tid.

»Vi lever i en ny virkelighed med geografiske spændinger og krig på europæisk jord. Derfor skal vi være forberedte på selv de mest ubehagelige scenarier. Som en stolt og stor søfartsnation skal Danmark kunne holde sin handelsflåde sejlende, hvis der udbryder stormagtskrig, eller hvis vi bliver angrebet af en fremmed magt. Derfor udviser vi nu rettidig omhu og sætter bl.a. 6 mia. kr. af til at sikre den danske handelsflåde. Ved at holde den danske handelsflåde sejlende i en krigssituation bidrager vi også til at sikre forsyningssikkerheden for Danmark, Færøerne og Grønland,« siger Morten Bødskov.

Det er Krigsforsikringsinstituttet, der skal varetage opgaven. Instituttet blev oprettet i sin nuværende form i 1997 og dækker den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse. Men siden 1997 er værdien af flåden steget markant – fra 60 milliarder kroner dengang til 135 milliarder kroner i 2023 – og derfor vil regeringen nu fremtidssikre ordningen.

Lovforslaget indebærer, at staten stiller en låneramme på 6 milliarder kroner til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet. Pengene skal sikre, at instituttet hurtigt kan udbetale erstatninger, hvis danske skibe rammes af krigsskader.

Derudover får instituttet mulighed for at dække skader og tab på besætning, passagerer og last, ikke kun på selve skibet. Samtidig kan administrationen fremover overlades til en privat aktør, så hjælpen kan sættes ind fra dag ét, uanset hvor i verden skibene befinder sig.

Endelig foreslår regeringen, at skibe med midlertidig tilladelse til at sejle under dansk flag også omfattes af ordningen i den periode, de er registreret i Danmark.

Lovforslaget skal nu førstebehandles i Folketinget. Ifølge Erhvervsministeriet handler initiativet om at sikre Danmarks maritime styrke og handlefrihed – også i krisetider.

Bredt flertal vil trykke på pauseknappen for EU-krav til bæredygtighedsrapportering

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget vil nu give erhvervslivet et pusterum fra de omfattende EU-krav til bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget, der skal implementere EU’s såkaldte Stop-the-clock-direktiv, blev mandag førstebehandlet i Folketinget, og betyder, at danske virksomheder får udskudt rapporteringspligten med flere år.

Ifølge Erhvervsministeriet er formålet at sætte midlertidig pause på reglerne, mens der i EU forhandles om at forenkle kravene. De nuværende regler, der udspringer af EU’s bæredygtighedsdirektiv CSRD, har ifølge regeringen haft den modsatte effekt af, hvad der var tiltænkt.

I stedet for at skabe grønnere virksomheder og tiltrække grøn kapital, har de omfattende rapporteringskrav ført til store administrative byrder og bunker af papirarbejde.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
»Vi tager et afgørende skridt i den rigtige retning – væk fra unødvendigt bøvl. Det er vigtigt for vores virksomheder og vores samfund. For erhvervslivet vil gerne den grønne omstilling. Men virksomhederne drukner i unødvendigt papirnusseri. Pauseknappen giver klarhed for virksomhederne og tid til, at vi i EU kan lave en gennemgribende forenkling af reglerne, så de rent faktisk fremmer grøn omstilling, og styrker Europas konkurrenceevne.«

Med forslaget bliver rapporteringskravene rykket til 2028 og 2029 for de omkring 2.000 danske virksomheder, der endnu ikke har nået at rapportere.

Derudover indeholder lovforslaget en overgangsregel for cirka 80 virksomheder, som allerede har udarbejdet bæredygtighedsrapport i deres årsrapport. De får nu mulighed for at fravælge deres bæredygtighedsrevisor uden krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning og dokumentation.

Et bredt politisk flertal bestående af Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre står bag udsættelsen. Aftalen blev indgået allerede i april, og nu er den på vej til at blive endeligt vedtaget efter Folketingets behandling.

Dermed trykker Danmark – med bred opbakning – på pauseknappen i arbejdet med de omfattende EU-regler, mens man fra dansk side arbejder for mere enkle og målrettede krav, der i højere grad gavner den grønne omstilling frem for at kvæle den i papir.

Kvinders sundhed er ikke en niche – det er halvdelen af befolkningens sundhed

Af
Pernelle Jensen
-
0

Kvinders sundhed skal prioriteres langt højere både i forskningen, i behandlingssystemet og i den offentlige samtale.

Forskning i kvinders sundhed har i årtier været underprioriteret og det skal vi have ændret på. Det er egentlig lidt utroligt, det er nødvendigt at skulle kæmpe for det her i 2025, men det er desværre virkeligheden.

Det er derfor på tide, at vi prioriterer forskning i kvindekroppen, så lægerne er bedre klædt på til at behandle kvinder. Det meste forskning bygger på mandekroppen, så kvinders symptomer kan hurtigt blive overset eller misforstået, fordi når kvinder bliver syge, kan symptomerne vise sig anderledes end hos mænd.

Vi har i vores seneste budgetforlig i regionen sat 2 mio. kr. af til forskning i kvinders sundhed og kvindesygdomme. Det er en start.

Og nu glæder jeg mig over, at regeringen vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed og at de vil afsætte 160 mio. kr. til det. Det er virkelig gode nyheder, fordi vores sundhed skal også tages alvorligt!

Pernelle Jensen

Formand for Udvalget for det nære Sundhedsvæsen 

Region Syddanmark, Venstre

Danske dommere og observatører klar til VM og EM

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Når bolden kastes op til vinterens store håndboldslutrunder, bliver det ikke kun de danske landshold, der skal repræsentere Danmark på den internationale scene. Også på dommer- og observatørfronten er der markant dansk deltagelse.

Det rutinerede dommerpar Mads Hansen og Jesper Madsen er udpeget til både kvindernes VM i Holland og Tyskland samt herrernes EM i Danmark, Sverige og Norge. Begge turneringer finder sted henholdsvis fra den 26. november og den 15. januar.

Ifølge DanskHåndbold er udtagelsen en klar anerkendelse af de to dommeres arbejde på øverste internationale niveau.

»Mads og Jesper har gennem en lang årrække været blandt de bedste dommerpar i verden, og derfor er det også meget velfortjent og fuldt forståeligt, at både IHF og EHF ønsker dem til at dømme ved de kommende mesterskaber,« siger Claus Gramm Pedersen, formand for Elitedommerudvalget i DanskHåndbold.

Mads Hansen er et velkendt navn på håndboldens største scener. Han har dømt ved intet mindre end 21 seniorslutrunder, og de seneste syv gange har han haft Jesper Madsen som makker.

Fire danske observatører udtaget

Også på dommerbordet bliver der rød-hvide farver at finde. Martin Gjeding, Jørn Møller og Per Olesen er udtaget som observatører ved kvindernes VM, mens Jan Kampman skal overvåge kampene ved herrernes EM.

Det er ifølge Claus Gramm Pedersen en vigtig anerkendelse af dansk dommerarbejde.
»Jeg glæder mig også over, at vi har så flot dansk repræsentation på de vigtige observatørposter. Det er både en cadeau til de enkelte observatører og for det arbejde, vi gør på dommer- og observatørområdet herhjemme,« siger han.

Dermed får Danmark ikke kun mulighed for at følge sine landshold tæt under de kommende mesterskaber – men også at se nogle af landets mest erfarne håndbolddommere og eksperter med i kulissen, når verdens bedste spillere skal kæmpe om guld.

EHF bekræfter stor reform af håndboldens klubturneringer – Champions League udvides til 24 hold

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Det europæiske håndboldforbund EHF har på et møde i Wien tirsdag vedtaget en markant ændring af strukturen i de to største klubturneringer for mænd. Fra sæsonen 2026/27 bliver Champions League udvidet til 24 hold, mens European League fremover får 32 deltagere og begynder direkte med et gruppespil.

Dermed står europæisk klubhåndbold over for den største reform i mere end et årti. Formålet er at skabe mere konkurrence, større synlighed og bedre sammenhæng i kalenderen for både klubber, fans og medier.

EHF’s præsident Michael Wiederer kalder beslutningen kulminationen på et langt og grundigt arbejde.
»Reformen af EHF Champions League og EHF European League er resultatet af en dybdegående proces, hvor klubber, ligaer og forbund i hele Europa har været involveret. Den afspejler vores motto fra den seneste kongres, Next Level. Every Game – for det er netop det, vi stræber efter,« siger han.

Ifølge EHF har drøftelserne stået på siden foråret, hvor forbundet indkaldte til møder med repræsentanter fra både herre- og kvindehåndbolden. Gennem sommeren blev input samlet fra Forum Club Handball og fra møder med spillernes egne repræsentanter. Alt sammen med det formål at finde et format, der både respekterer den internationale kalender og samtidig udvikler produktet.

Wiederer lægger vægt på, at kvaliteten blandt de europæiske klubber er så høj, at begge turneringer bliver mere attraktive.
»Niveauet i europæisk klubhåndbold er ekstremt højt, og det vil gøre begge ligaer endnu mere konkurrencedygtige. Det vil øge interessen blandt fans, medier og partnere og placere to endnu stærkere produkter på markedet,« siger han.

Den nye EHF Champions League får et format med seks grupper á fire hold. Efter gruppespillet går de to bedste fra hver pulje videre til en hovedrunde, mens de to nederste fortsætter i European League.

I hovedrunden bliver de tolv kvalificerede hold delt i to grupper med seks hold i hver. Her spiller man igen ude og hjemme. De fire bedste i hver gruppe går videre til kvartfinalerne, hvorfra vinderne kvalificerer sig til den traditionsrige EHF FINAL4 i Köln.

De to femmerhold fra hovedrunden får også en ny chance, da de automatisk kvalificerer sig til ottendedelsfinalen i European League.

Den nye EHF European League kommer samtidig til at bestå af 32 hold fordelt på otte grupper med fire hold i hver. Turneringen starter direkte med gruppespillet – kvalifikationsrunden bliver fjernet.

De to bedste fra hver gruppe går videre til playoff-runden, som spilles ude og hjemme. Her støder de tolv hold til, som blev nummer tre og fire i Champions Leagues gruppespil. De 14 vindere fra playoff-runden suppleres af de to femmerhold fra Champions League, og tilsammen udgør de 16 mandskaber i ottendedelsfinalen, hvorfra turneringen fortsætter frem mod EHF Finals.

Michael Wiederer understreger, at reformen både skal modernisere og forenkle turneringerne.
»Målet har været at forbedre produktet, men samtidig bevare det bedste fra de nuværende formater. Vi udvider deltagerantallet, men de største klubber spiller stadig samme antal hjemmekampe mod andre tophold. Der bliver én runde mindre i et forår, der i forvejen er tæt pakket, og vi styrker European League med hold, der kommer direkte fra Champions League,« siger han.

Placeringerne og fordelingen af pladser til de enkelte lande bliver først endeligt besluttet i december, når EHF’s Executive Committee mødes igen. Her vil man også fastlægge de sidste detaljer i det nye system.

Samtidig bekræfter EHF, at en tilsvarende reform af kvindernes klubturneringer er på vej og forventes at træde i kraft til sæsonen 2027/28.

Med den nye struktur vil europæisk håndbold få to tæt forbundne turneringer, hvor kvalitet, synlighed og konkurrence er nøgleordene. For klubberne betyder det nye muligheder og nye udfordringer – og for tilskuerne flere store kampe at se frem til.

Minister genoptager arbejde med muligt forbud mod bønnekald i det offentlige rum

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund genoptager nu arbejdet med at undersøge muligheden for at indføre et forbud mod bønnekald i det offentlige rum i Danmark.

En tilsvarende undersøgelse blev igangsat tilbage i 2020 under den daværende regering, men blev aldrig færdiggjort og har ligget stille siden folketingsvalget i 2022.

Ifølge ministeren er det vigtigt at trække en tydelig grænse. »Bønnekald fra minareter hører på ingen måde hjemme i Danmark. Der er rig mulighed for at opleve den slags i Stormellemøsten, men det her er ikke Stormellemøsten, og det bliver det heller aldrig,« siger Rasmus Stoklund.

Han understreger, at formålet med arbejdet er at beskytte Danmark mod religiøs påvirkning i det offentlige rum. »Jeg ønsker at beskytte Danmark mod islamisering i det omfang, det overhovedet er muligt. Derfor har jeg nu bedt mit embedsværk om at genoptage arbejdet for at se, om det er muligt at forbyde bønnekald i det offentlige rum,« siger ministeren.

Undersøgelsen skal afdække, hvilke juridiske og forfatningsmæssige rammer der eventuelt kan gøre et forbud muligt.

Nye dækregler kan koste bilister dyrt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

En ny lov, der trådte i kraft 1. juli, stiller nu skærpede krav til danske bilisters dæk. Kører man på “åbenbart uegnede dæk”, kan det fremover koste 1000 kroner i bøde pr. dæk. Men reglerne er lette at misforstå, og det bekymrer dækekspert Alexander Kirk Jensen fra thansen.

»Lovgivningen er ikke specielt konkret og baseret på vurdering. Den er lagt ind under vedligeholdelse af bilen – på linje med at tjekke, at dine lygter virker. Nu skal du så også sikre dig, at dine dæk passer til vejret. Hvis ikke dækkene er i orden kan det udløse en bøde« forklarer han.

Det er politiet, der i situationen skal vurdere, om et dæk er “åbenbart uegnet” til det aktuelle føre – ved sne, is eller sjap.

»Det betyder i praksis, at den enkelte betjent vurderer det på stedet. Og det kan skabe lidt usikkerhed, fordi det jo kræver, at alle er ser ens på hvad is, sne og sjap er« siger Alexander Kirk Jensen.

Nyt krav: Snemærket skal være på dækket

Den nye lov betyder, at dæk, der skal bruges i vinter- og helårsperioden, skal bære symbolet “Three Peak Mountain Snowflake” for at må bruges i hård vinterføre– ofte kaldet snefnug & isbjerg-mærket.

»Det symbol er blevet en del af det nye krav. Tidligere brugte man M+S-mærkningen, men det gælder ikke længere som bevis for, at dækket er egnet til vinterkørsel. De lande, vi sammenligner os med, som Tyskland og Sverige, har allerede ændret loven sidste år, og nu følger Danmark efter,« siger han.

Ifølge Alexander Kirk Jensen er der en simpel tommelfingerregel, som bilister kan bruge som pejlemærke.

»Tommelfingerreglen hedder 7-reglen. Den henviser til når vejtemperaturen falder til under syv grader, bør du skifte til vinterdæk. Det har man sagt i dækbranchen i mange år, og det råd holder stadig. Hvis du gør det, undgår du hele diskussionen om, hvornår dækket er egnet, hvis det opfylder 3-PMSF mærket« forklarer han.

Han peger samtidig på, at det er fornuftigt at skifte i god tid – ikke kun af sikkerhedshensyn, men også fordi værkstederne hurtigt bliver overbookede, når vinteren nærmer sig.

»Hvert år ser vi de samme historier om folk, der ikke kan få tid på værkstedet, når sneen falder. Så skift før alle andre. Det er både billigere og mere sikkert.«

Manglende viden kan blive dyr

»Jeg tror desværre ikke, alle har forstået, hvor stor en forskel det her faktisk gør. Problemet opstår så snart der lægger sne på vejene og det kan være rigtig vanskeligt at finde en tid til at få skiftet sine dæk. Jeg er bange for, at vi ser først rigtigt opmærksomhed på det, når der kommer sager i medierne, eller når folk begynder at få bøder,« siger han.

Og bøderne kan hurtigt mærkes på pengepungen.

»Hvis du kører på ”åbenbart uegnede dæk”, kan det koste dig 1000 kroner per dæk. Det vil sige 4000 kroner for hele bilen. Der er mange andre ting, jeg hellere vil bruge 4000 kroner på end at betale forkerte dæk,« siger Alexander Kirk Jensen med et smil – men med en alvorlig pointe.

Hans budskab til bilisterne er klart: Tag vintervejret alvorligt, og tjek dine dæk i god tid.

123...78Side 2 af 78
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER