12.9 C
Copenhagen
onsdag 14. maj 2025

Danmark stormer i VM-finalen efter storsejr over Portugal

0

Danmark skal spille VM-finale. Det står klart efter en overbevisende indsats mod Portugal, der fredag blev sendt hjem med et klart nederlag på 40-27 i semifinalen.

I første halvleg var Portugal med, og ved pausen var stillingen 20-16 i dansk favør. Men efter pausen trak Nikolaj Jacobsens mandskab fra, og som minutterne gik, blev forskellen mere og mere tydelig. Med Mathias Gidsel som kampens topscorer med ni mål og en storspillende Emil Nielsen i målet blev det til endnu en komfortabel dansk sejr ved VM.

I finalen venter Kroatien, mens Portugal må nøjes med bronzekampen mod Frankrig.

Intensitet fra første minut

Hvor Danmarks tidligere kampe i turneringen har været præget af manglende spænding, bød mødet med Portugal på en langt mere intens start. Spillerne kastede sig ind i duellerne, og begge hold satsede på hurtige kontramuligheder, hvilket skabte en underholdende første halvleg. Forsvarsspillet haltede til gengæld i begge ender, men det bidrog blot til kampens høje tempo.

Ved pausen var Danmark foran med 20-16, men det var en føring, der føltes mindre sikker, end den så ud på måltavlen. Portugals hurtige bagspillere voldte de danske forsvarere problemer, og især Magnus Landin var udfordret, da han blev udvist to gange inden for de første 30 minutter.

Emil Nielsen i topform

Mens det danske forsvar kæmpede med at dæmme op for portugiserne, leverede Emil Nielsen en afgørende indsats mellem stængerne. Den aarhusianske målmand lagde ud med at redde portugisernes første to straffekast og fortsatte med at pille pynten af modstandernes skytter gennem hele kampen.

I den anden ende styrede Rasmus Lauge angrebsspillet med sikker hånd, mens Simon Pytlick konstant udfordrede Portugals defensiv med sine gennembrud.

Danmark trak fra

Efter pausen tændte Portugal kortvarigt håbet hos deres fans med en hurtig reducering, men det viste sig at være en illusion. Danmark satte sig tungt på kampen, og efter 40 minutters spil var føringen udbygget til ni mål.

De ellers frygtede Costa-brødre, Martim og Francisco, begyndte at skyde forbi, og samtidig løftede Emil Nielsen sit niveau til uhyggelige højder. Den danske målmand hev den ene spektakulære redning frem efter den anden, hvilket gav et væld af kontramuligheder. Danmark udnyttede dem til fulde, og som kampen skred frem, begyndte det at ligne en ydmygelse af Portugal, der ellers havde leveret en flot turnering.

Favoritter i finalen

Danmark går ind til finalen mod Kroatien som storfavorit. Indtil videre i turneringen har Nikolaj Jacobsens mandskab ikke for alvor været presset, og semifinalen mod Portugal ændrede ikke på det billede.

Søndag venter sidste udfordring – og muligheden for endnu en VM-triumf.

Skatteministeren sender en stor tak: Danske selskaber betalte over 100 milliarder i selskabsskat

0

For kun anden gang nogensinde har danske selskaber betalt over 100 milliarder kroner i selskabsskat. De netop offentliggjorte skattelister viser, at de samlede selskabsskattebetalinger i 2023 nåede 101,7 milliarder kroner, hvilket er det næsthøjeste beløb nogensinde. Nu lyder der en stor tak fra skatteministeren.

Torsdag udtalte skatteminister Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse, at de høje skatteindtægter vidner om en stærk dansk økonomi, trods udfordringer som høj inflation, stigende energipriser og krigen i Europa. Ifølge ministeren er det et klart bevis på, at danske selskaber fortsat er konkurrencedygtige og skaber værdi for samfundet.

– De danske selskabers skattebetaling på mere end 100 mia. kr. er et klart vidnesbyrd om, at dansk økonomi er i topform. Det skyldes solide danske virksomheder og selskaber, der skaber arbejdspladser og tryghed for den enkelte, der går på arbejde. Samtidig giver de med deres selskabsskattebetaling et flot bidrag til vores alle sammens fælles velfærd og sikkerhed i en urolig tid. Så jeg vil gerne sige stor tak til alle de mange selskaber, deres ejere og medarbejdere med deres bidrag til finansieringen af det danske velfærdssamfund og oprustningen af forsvaret, siger skatteministeren.

Finanssektoren bidrog med nyt samfundsbidrag

En del af stigningen i selskabsskatten skyldes et nyt samfundsbidrag fra finanssektoren, der trådte i kraft i 2023. Finansielle selskaber, herunder banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, har som følge heraf betalt en forhøjet selskabsskat på 25,2 procent i stedet for de 22 procent, der gælder for andre selskaber. Bidraget skal være med til at finansiere Arne-pensionen og stiger til 26 procent i 2024.

– Den finansielle sektor har haft nogle rigtig gode år med høj indtjening fra bl.a. høje renter og gebyrer. Derfor mener jeg, det er helt rimeligt, at de finansielle virksomheder bidrager lidt ekstra ved, at finanssektoren nu yder et flot og væsentligt samfundsbidrag fra deres overskud til at forbedre vilkårene for de mennesker, som gennem et langt og ofte slidsomt arbejdsliv har bidraget til det danske velfærdssamfund. Det kan de være stolte af at bidrage til, udtaler skatteministeren.

Ifølge Skattestyrelsens opgørelse har samfundsbidraget fra finanssektoren tilføjet ca. 2,7 milliarder kroner til det samlede skatteprovenu.

Få selskaber står for størstedelen af skatteprovenuet

De nye skattelister viser også en tydelig koncentration af selskabsskattebetalingerne. De ti største selskaber stod i 2023 for knap 37 milliarder kroner af den samlede selskabsskat – svarende til ca. 36 procent.

Blandt de største bidragydere var Novo Holdings A/S, som alene betalte over 15 milliarder kroner i selskabsskat. Danske Bank, Kirkbi og Forenet Kredit var også blandt de selskaber, der betalte de største beløb. Som nummer 9 på listen finder vi også Ørsted A/S, der har hovedkvarter i Fredericia.

Samtidig stod de 100 største selskaber for mere end halvdelen af de samlede selskabsskattebetalinger i 2023, hvilket viser, at en relativt lille gruppe af virksomheder bærer en stor del af skattebyrden.

Selskabsskatten på et historisk højt niveau

Selvom de 101,7 milliarder kroner i selskabsskat er det næsthøjeste beløb nogensinde, er det stadig lavere end i 2021, hvor selskabsskattebetalingerne nåede et ekstraordinært højt niveau på grund af stigende virksomhedsskatteindtægter under COVID-19-pandemien.

Skattestyrelsen peger på, at mindre udsving i selskabsskatten er naturlige, da de afhænger af virksomhedernes overskud, investeringer og fradragsmuligheder.

De åbne skattelister for selskaber i Danmark kan ses på Skattestyrelsens hjemmeside.

Forbruger Europa deler deres råd til at undgå bøder på skiferien

0

Mange danskere sætter sig hvert år bag rattet for at køre mod sneklædte alpetoppe og skarpe løjper i Europa. Men uden den rette forberedelse kan skiferien hurtigt blive dyrere end forventet. Forbruger Europa Danmark advarer om, at selv små fejl kan resultere i bøder, hvis man ikke overholder de lokale færdselsregler og miljøzoner.

Reglerne varierer fra land til land

Hastighedsgrænser, krav til dæk og påbud om kørelys er blot nogle af de forhold, der kan være anderledes i udlandet sammenlignet med Danmark. I flere europæiske lande er der også miljøzoner, hvor det kræver en særlig tilladelse at køre ind.

– Selv små fejl kan koste dyrt, når du kører i udlandet. Og det er dit ansvar som bilist at kende de lokale krav, uanset om du kører i din egen bil eller lejer en bil. I Forbruger Europa ser vi mange tilfælde, hvor danskere har fået regninger, fordi de fx ikke har haft det rette udstyr i bilen, eller ikke har betalt for at køre på en bestemt vej. Med lidt planlægning kan du få en køretur uden uforudsete udgifter, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.

Krav om mærkater og miljøzonetilladelser

Flere europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Belgien og Italien, har miljøzoner, hvor bilister skal have en gyldig tilladelse for at køre. I Østrig og Schweiz kan det være nødvendigt at have et specielt mærkat i forruden, som scannes på motorveje og betalingsveje. Men det kan give problemer, selv hvis reglerne er fulgt.

– Forbruger Europa har en del sager med rejsende, der har haft et mærkat i bilen, men alligevel har fået bøder. Derfor er det vigtigt, at du altid gemmer kvitteringer fra dine betalinger af vejafgifterne, lyder advarslen fra Forbruger Europa.

Bøder kan blive sendt direkte til bilejeren, hvis de lokale myndigheder opdager en overtrædelse. Hvis bilen er lejet, bliver udlejningsfirmaet kontaktet, og det kan føre til ekstra omkostninger for føreren.

– Det kan blive ekstra dyrt, hvis du bryder reglerne i en lejebil. Udlejningsfirmaer kan tage et administrationsgebyr for at videregive dine oplysninger, påpeger Lars Arent.

Sådan undgår du bøder på køreturen

Forbruger Europa har udarbejdet en række konkrete råd til bilister, der vil undgå bøder på køreturen gennem Europa. Først og fremmest bør man tjekke færdselsreglerne i de enkelte lande, da krav til hastighed, dæk og lygter varierer, og FDM tilbyder vejledninger, der kan hjælpe med at skabe overblik. Det er også vigtigt at sikre sig de nødvendige miljøzonetilladelser på forhånd, da flere lande kræver registrering eller køb af klistermærker for at køre i byområder. Derudover bør man være opmærksom på vejskilte, som ofte er på lokalsprog og kan variere selv inden for samme land. Endelig anbefales det at dokumentere alle aftaler med biludlejningsfirmaer ved at gemme lejekontrakten og eventuel dokumentation for gebyrer, så man undgår uventede ekstraomkostninger.

Med den rette forberedelse kan skiferien forløbe uden uforudsete udgifter, og rejsende kan fokusere på sneklædte bjerge frem for bøder i postkassen.

I dag udbetales forhøjet ældrecheck til 300.000 pensionister med de laveste indtægter

0

Cirka 300.000 pensionister med de laveste indtægter modtager i dag den årlige ældrecheck fra Udbetaling Danmark. Et bredt flertal i Folketinget vedtog i november at forhøje checken med op til 5.800 kr., så den i 2025 kommer til at være på op til 25.700 kr.

Forhøjelsen af ældrechecken er den største i de seneste godt 10 år, og formålet er at give en målrettet økonomisk håndsrækning til de pensionister, der har mindst.

– Det betyder meget for mig, at vores ældre borgere – særligt de 300.000 pensionister som har mindst – får en værdig alderdom. Nu kommer der en økonomisk håndsrækning efter nogle hårde år med rekordhøj inflation. Det betyder forhåbentlig lidt færre økonomiske bekymringer, når man står over køledisken i supermarkedet, eller når regninger skal betales, siger Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Udover, at ældrechecken stiger, vil alle folkepensionister opleve en stigning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, da ydelserne årligt reguleres med afsæt i lønstigningerne på det private arbejdsmarked.

Regeringen har desuden afskaffet modregningen for ægtefællers arbejdsindkomst i folke-, senior- og førtidspension, ligesom regeringen har afskaffet modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for folkepensionisters egen arbejdsindkomst.

Baggrund
Enlige modtagere af ældrechecken vil i 2025 modtage op til 25.200 kr. mere i den samlede folkepensionsydelse sammenlignet med 2022.

Generelt er folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for enlige steget med ca. 6.000 kr. i 2024 (2024-pl) og ca. 7.000 kr. i 2025 (2025-pl).

Modtagere af ældrechecken og deres samlever/ægtefælle har en lav indtægt og må ikke have en likvid formue på over 103.100 kr. (2025). I 2024 udgjorde ydelsen maksimalt 19.900 kroner.

Med forhøjelsen vil den samlede ældrecheck være på op til 25.700 kr. i 2025. Størrelsen på checken afhænger af pensionistens øvrige økonomiske forhold (den personlige tillægsprocent). Ældrechecken udbetales én gang om året og er skattepligtig.

Kølig fredag med glatte veje

0

Fredagen starter med et skiftende vejrbillede over Danmark. I de tidlige morgentimer kan der lokalt dannes tågebanker, og i de sydlige egne vil der først på dagen være skyet med spredte byger, der enkelte steder kan falde som slud eller tøsne. Mod nord vil solen til gengæld få bedre fat, og i løbet af dagen ventes lidt eller nogen sol i store dele af landet. Bygerne aftager gradvist i løbet af eftermiddagen, inden solen går ned mellem kl. 16.30 og 17.00.

Fredag aften og natten til lørdag byder på vekslende skydække, generelt tørt vejr, men med risiko for stedvis tågedannelse. Temperaturerne falder til mellem -2 og +3 grader, mens vinden forbliver svag til jævn fra nordvest.

Rolig weekend i vente

Weekenden bliver præget af et højtryk, der bringer stabilt og forholdsvis roligt vejr med sig. Både lørdag og søndag er der mulighed for at få solen at se, men perioder med skydække vil også forekomme. Enkelte steder kan der falde lidt nedbør, men ikke i mængder, der vil være målelige.

Temperaturerne når i dagtimerne op mellem 3 og 7 grader, mens nattemperaturerne flere steder vil bevæge sig under frysepunktet.

Koldfront på vej i næste uge?

Det rolige vejr ser ud til at fortsætte ind i næste uge, men prognoserne peger på, at en svag koldfront vil passere landet onsdag. Dette kan blive begyndelsen på en mere kølig periode med lavere temperaturer og muligvis mere ustadigt vejr.

Vej- og føremelding

På statsvejene meldes der om normale forhold efter årstiden. Dog kan der lokalt være glatte veje, især i de tidlige morgentimer.

I Odense og Vejle er der saltet på vejklasse 2, mens vejklasse 3 meldes glat på udsatte steder. Bilister opfordres til at være opmærksomme på eventuelle glatte veje i morgentimerne, særligt på mindre befærdede strækninger.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Historisk stærk økonomi i bagerbranchen – BKD opfordrer bankerne til at støtte unge iværksættere

0

Danske bagere og konditorer har gennem de seneste ti år oplevet en væsentlig økonomisk fremgang. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at soliditetsgraden i branchen er steget fra 11 procent i 2012 til 32 procent i 2022. Ifølge brancheforeningen BKD (Tidligere Bager- og Konditormestre i Danmark) er det et tegn på, at virksomhederne i højere grad finansierer sig selv og har reduceret afhængigheden af gæld.

Udviklingen har nu fået BKD til at rette en appel til bankerne. Ifølge foreningens administrerende direktør, Henrik Mühlendorph, er det tid til at genoverveje de stramme krav, som mange unge iværksættere i branchen møder, når de søger finansiering.

Branchen har bevist, at solid økonomistyring og innovation betaler sig. Det er på tide, at bankerne anerkender denne udvikling og genovervejer deres ofte lidt for automatiserede afslag til unge iværksættere, siger Henrik Mühlendorph.

Udviklingen i den gennemsnitlige soliditetsgrad blandt danske bagere og konditorer fra 2012 til 2022, baseret på data fra Danmarks Statistik og præsenteret af BKD.

Fra konkurser til økonomisk stabilitet

Bagerbranchen har tidligere været presset af høje konkurstal og en lav tillid fra bankernes side. Men den økonomiske udvikling har vendt sig til det bedre, og i dag er virksomhederne langt bedre rustet til at modstå økonomiske udsving. Ifølge BKD skyldes fremgangen blandt andet bedre økonomistyring, højere omsætning og en større grad af egenfinansiering. Foreningen påpeger derfor, at med den nuværende økonomiske stabilitet, er det vigtigt at give de unge iværksættere de rette redskaber for at sikre fortsat vækst.

– Unge iværksættere er fremtiden for vores branche, men vi må give dem de rigtige redskaber. Det inkluderer adgang til finansiering. Med den soliditetsgrad, vi ser i dag, er risikoen markant reduceret for bankerne. Derfor bør det være mere attraktivt at investere i nye talenter med stor virkelyst, siger Henrik Mühlendorph.

BKD: Bankerne bør følge med bagerbranchens fremgang

BKD opfordrer i en pressemeddelse bankerne til at anerkende den positive udvikling i bagerbranchen. Den stigende soliditetsgrad betyder ifølge foreningen, at virksomhederne i dag har en stærkere økonomisk rygrad, hvilket gør dem bedre rustet til at håndtere økonomiske udfordringer. Foreningen påpeger, at denne stabilitet bør lette adgangen til finansiering, så både generationsskifter og nye initiativer i branchen kan realiseres.

Brancheforeningen ønsker afslutningsvis at understrege, at bankerne nu bør rette deres opmærksomhed mod at investere i de unge talenter, der skal forme fremtidens bager- og konditorerhverv.

SF-ordfører kræver bedre ytringsfrihed for privatansatte efter Toftlund-sagen

0

SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt kræver handling for at sikre ytringsfriheden for privatansatte, der arbejder i offentligt finansierede tilbud. Det sker i kølvandet på en sag om et privat forsorgshjem i Toftlund, hvor en tidligere ansat har stået frem og fortalt om uregelmæssigheder i institutionens økonomi.

Kritiserer profit på sårbare borgere

DR afslørede tirsdag, at forsorgshjemmet i Toftlund angiveligt har sendt for høje regninger til det offentlige for borgere, der har søgt hjælp. Ifølge Karina Lorentzen er det endnu et eksempel på, hvordan private aktører udnytter systemet.

– Vi ser gang på gang at private tilbud malker de offentlige systemer. Først og fremmest bør det ikke være muligt at tjene penge på sårbare borgere på den måde, for pengene bør først og fremmest gå til dem, udtaler hun.

Sagen har ifølge SF-ordføreren også rejst spørgsmål om privatansattes ytringsfrihed. En tidligere anonym medarbejder har stået frem i sagen, men Lorentzen peger på, at mange ansatte i private velfærdstilbud holder sig tilbage af frygt for at miste jobbet.

– Det er et problem, at dem som arbejder i de private tilbud, er meget ringere stillet end offentligt ansatte, hvis de vil fortælle om kritisable forhold på arbejdspladsen. Det betyder stor tilbageholdenhed, og derfor kan de operere udenfor offentlighedens søgelys, siger hun.

Ytringsfrihed på dagsordenen

Lorentzen kritiserer samtidig justitsminister Peter Hummelgaard (S) for at have droppet en arbejdsgruppe, som skulle undersøge netop denne problematik. Ifølge en aftale indgået mellem den tidligere regering og et flertal i Folketinget skulle arbejdsgruppen se på, hvordan ytringsfriheden for privatansatte, der udfører opgaver for det offentlige, kunne forbedres.

– Justitsministeren skal have stor kritik for at droppe den aftalte arbejdsgruppe, som netop skulle se på det. Det er et svigt at borgerne og de offentlige støttekroner. Det synes jeg, er et kæmpe problem, for vi skal som minimum have den samme beskyttelse som offentligt ansatte, når private udfører arbejde med sårbare borgere, siger Karina Lorentzen.

Ifølge aftaleteksten fra 2022 var der enighed blandt Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om at styrke ytringsfriheden for privatansatte, der arbejder i offentligt finansierede institutioner. Der skulle blandt andet undersøges mulige godtgørelsesordninger ved uberettigede afskedigelser og andre tiltag, der kunne give ansatte bedre beskyttelse.

Efter Toftlund-sagen mener SF, at der er akut behov for at genoptage arbejdet.

Region Syddanmark fortsætter indsatsen for at få flere på cyklen

0

Region Syddanmark vil fortsat arbejde for at få flere til at vælge cyklen frem for bilen. Det står klart efter regionsrådets møde den 27. januar, hvor det blev besluttet at fortsætte i det tværkommunale netværk Cykelalliance Syd. Samtidig bevilgede regionsrådet 100.000 kroner til det videre arbejde.

Cykelalliance Syd blev etableret i 2022 og samler de 12 sydjyske kommuner og regionen i et fælles arbejde for at fremme cyklisme. Netværket har blandt andet stået bag kampagnen Cykl Nu Bare, som i 2024 med et glimt i øjet skulle sætte fokus på de mange undskyldninger, folk bruger for at fravælge cyklen.

Udvalgsformand for Regional Udvikling, Michael Nielsen (K), fremhæver vigtigheden af indsatsen:

– Når syddanskerne hopper på cyklen, gør de ikke bare noget godt for dem selv, men også for klimaet, folkesundheden og trængslen på vejene. Fakta viser desværre, at flere og flere syddanskere vælger at lade cyklen blive i skuret. Vi kører mere i bil og mindre på cykel. Derfor er der al mulig grund til, at vi sammen med de sydjyske kommuner styrker samarbejdet om at få flere borgere til at vælge cyklen. Vores oplevelse er, at Cykelalliance Syd giver værdi for cykelfremmearbejdet i Sydjylland.

Sammenhængende cykelruter i fokus

Et af de kommende initiativer i samarbejdet er et visionskort, der skal skabe et net af sammenhængende cykelruter på tværs af de sydjyske kommuner. Kortet skal være fundamentet for fremtidig cykelinfrastruktur og en fælles retning for arbejdet med at forbedre forholdene for cyklister i regionen.

Tal fra regionen viser, at knap halvdelen af syddanskerne har under 10 kilometer til arbejde, og at 38 procent af alle bilture i regionen er under 5 kilometer. Det er et potentiale, der kan udnyttes bedre, mener Michael Nielsen.

– For rigtig mange syddanskere er turen til arbejde relativ kort. Derfor er der et stort potentiale for at lade bilen stå og i stedet vælge cyklen eller el-cyklen. Når man ser på alle fordelene ved at tage cyklen, tænker jeg, at det kunne være et oplagt valg for mange.

Cykling som en del af klimadagsordenen

Regionale samarbejder om cykelfremme findes flere steder i landet og spiller en større rolle i arbejdet for en mere klimavenlig transport. Ifølge Michael Nielsen er det derfor afgørende, at regionerne fortsat kan tage del i mobilitetsplanlægningen.

– Lige nu forhandles der om regionernes fremtidige rolle på mobilitetsområdet. Det er vigtigt at disse forhandlinger lander sådan, så at tæppet ikke hives væk under de mange gode regionale initiativer, der er sat i værk for at få flere op på cyklen.

En vigtig investering i de mindste liv

0

Vi skal passe godt på de allermindste og derfor har Odense Universitetshospital fået 4 millioner til de allermindste og mest sårbare patienter – de meget for tidligt fødte babyer.

I dag kan læger og sygeplejersker redde liv helt ned til uge 23 i graviditeten og hos babyer, der kun vejer 400 gram. Det kræver en højt specialiseret indsats, og med de ekstra midler kan vi nu udvide antallet af intensive pladser og ansætte en speciallæge mere. Det betyder, at der fremover vil være fem intensive pladser og to semi-intensive pladser. På de intensive pladser er der en sygeplejerske til stede hos barnet døgnet rundt – en afgørende faktor for at give disse børn den bedste start på livet.

At støtte de mest sårbare børn og deres familier er vigtigt for mig. Det er derfor en vigtig investering, som jeg er stolt af, at vi har prioriteret i Regionens Sundhedsudvalg. 

Pernelle Jensen 

Formand for Udvalget for det nære Sundhedsvæsen

Medlem af Sundhedsudvalget 

Region Syddanmark 

Den komiske medieideologi

0

Vi lever i en tidsalder, hvor der aldrig nogensinde har været bedre muligheder for at få informationer, eller blive hørt. Aldrig. Derfor er det paradoksalt, at vi samtidig har en politisk klasse og et net af gammelmedier, der stædigt påstår, at der findes eller er risiko for “nyhedsørkener”.

Via smartphone revolutionen åbnede der sig i verden af straks-kommunikation. Via streaming revolutionen eksploderede antallet af tv- og filmtilbud til vanvittige højder. På sekunder kan informationer søges og skaffes. Og netop i disse år slår kunstig intelligens igennem, som måske den mest omfattende teknologiforandring siden flyvemaskinen. At høre vores Kulturminister synge sangen om de informationshungrende danskere, der skal bruge JFMs oldnordiske platforme, er som at høre komiske Ali fortælle at Bagdad er uindtagelig, mens eksplosionerne overdøver ham. Nej, det er en helt anden virkelighed, der er skabt af især JFM, der desperat forsøger at få endnu flere penge ud af de danske skatteborgere, som de efterfølgende kan investere i værdipapirer eller udbetale som overskud til ejerkredsen.

En ting er dog, indtil videre, sikkert. Og det er, at man ikke kan tvinge folk til at se hverken det ene eller andet. Der er, endnu, frihed til at vælge selv, uanset hvor mange milliarder den politiske klasse har skovlet ud til gammelmedierne. Men også denne ret ønsker gammelmedierne at afskaffe. De vil tilbage til fortiden. En tid, hvor de afgjorde “hvem der fik taletid”. Som børn skal vi alle sammen belæres om livets rette gang på jord, hvor sandhedsapostle skal prædike en stor sandhed for os alle. Den skal vi tage til os, acceptere og støtte op om. På trods af at undersøgelser gang på gang viser, at mediernes troværdighed hos læsere og seere er særdeles lav.

Dette er et problem, siges der. Men fremfor at se indad og overveje om det er mediernes metode, der er problemet, så retter man interessen mod befolkningen: De er børn, og de ved ikke bedre selv. Tendensen ses også i politik, spredt ud over det meste af Europa, hvor politikerne frygter deres egne vælgere. De leder efter begrundelser for utilfredshed, forandringer i vælgeropbakningen, dannelsen af nye partier, afstandtagen til deres politiske ideologier, manglende opbakning til partipolitik og politiske bevægelser. Og de leder alle andre steder end hos dem selv.

Valgresultater skal tolkes som hemmelige operationer fra fjendtlige nationer. Eller som resultatet af udbredelsen af “falske nyheder” på sociale medier. Eller som sådan bare de sociale medier, som politikerne ellers selv bruger flittigt. Hvis påstanden er korrekt om denne indflydelse man jævnt påstår findes, så kommer her et meget centralt spørgsmål:

Hvilke historier, hvilke kampagner skulle der være tale om?

Beep. Sagen er den, at hele påstanden er skabt af de gamle medier, der har fået fjernet deres levegrundlag på grund af “de amerikanske techgiganter”, der har skovlet opmærksomheden til sig og væk fra de gamle medier. Det er slut med annonceindtægter og stor indflydelse. I er fortid. Farvel og tak.

Men ud af asken kan der vokse sig et nyt mediebillede. Det er allerede sket i USA. Det kommer til at ske i Europa. Uafhængige journalister og nye medier, der skaber indhold og tjener penge via den nye teknologi, men også fagpersoner, der direkte og uden kaffefilter formidler til offentligheden og deres fag. Det er en gave til os alle, der kun har kunnet lade sig gøre på grund af den teknologiske udvikling. Samtidig er der kommet direkte engagement med kreatørerne, der kan respondere og debatere. Vi har aldrig set så store meningsudvekslinger, og man har aldrig kunne komme tættere på fakta, end i vores tid.

Pak nu jeres pladdeballenyheder sammen og kom med ombord. Der er plads til jer. I har alt for længe forsvaret fortidens erobringer, men murerne er faldet. AI vil fyre rigtig mange af jer, uanset hvor mange penge Christiansborg sender afsted til Titanic. Gør som jeres kollegaer rundt omkring i verden og bliv en del af den moderne udvikling. Husk på, at der ikke findes nogen form for absolut upåvirket formidling. Drop at være selvopblæste og selvretfærdige; det er derfor, folk ikke gider jer. De kan se en anden virkelighed, alle andre steder.

I stedet for at bekrige “de sociale medier” og “de amerikanske techgiganter”, bør både gamle medier og nye medier forene sig om at skabe grundlæggende vidensdeling, positive og indsigtsfulde historier, binde bånd mellem alle led i kæden og fremfor alt stræbe efter ærlighed. Det er sært, at vi rent videnskabeligt skal til at betegne de gamle mediers holdning til den moderne informationsteknologi som en ideologi. Men det er desværre sådan, det er endt. At det samtidig er en komisk ideologi, er reelt tragisk. Ideologien bygger på den opfattelse, at der findes “sande” og “falske” medier eller kilder. At der er “rigtige” og “forkerte” interviewere. At der findes “sunde” og “fornuftige” platforme. Og netop på grund af sådanne antagelser, er der tale om en ideologi, særligt fordi den fremmes via kraftig agitation og bias, der ofte er blottet for selvkritik. Samtidig har ideologien en næsten religiøs karakter; du skal tro det for at forstå det.

Men sådan er rigtig objektivitet ikke skruet sammen. En af de vigtigste principper er netop at være kritisk overfor sig selv. At indtænke sin egen rolle. Men sådan tænker mange medier og journalister ikke: De fifler med overskrifter, kilder og vinkler. Fordi det giver dem selvhævdelse og styrker opfattelsen af egen betydning. Viden er ikke en videnskab. Det er en tilnærmelse. Vi bestræber os på at blive klogere. Vi er ydmyge overfor konklusioner. Punktum.

Siden internettet for alvor fik fart på i begyndelsen af 1990erne, har gamle medier bekæmpet udviklingen. Stod det til dem, havde vi endnu telefonbøger, læste papiraviser og så tv-avis. De gode gamle dage. Man havde også engang pausefisk på tv. Det kunne indføres igen. Man kunne se aftenens program, som nogen havde valgt ud for en. Købe et farvemagasin og med en kuglepen strege under, det man godt ville se. Og så ellers sidde og vente på at det kom. “Nu viser vi..” sagde speakeren. Det havde også noget klasse over sig. Tiden er bare forbi:

Vi vælter os i indhold, og det er stort set uendeligt. Derfor er den komiske ideologi om “de sandfærdige og eneste kilder” en kortvarig vittighed, der ganske vist kan høste point her og nu, måske endda flere tiggerpenge og lidt ekstra grov lovgivning mod konkurrence (hvem sagde kartel), men i den sidste ende kan man ikke lade mennesket smage friheden og så forvente, at det ikke gerne vil beholde det.