11.2 C
Copenhagen
onsdag 14. maj 2025

Danmark ser frem til vinter-OL 2026 – ishockeylandsholdet er klar

0

I dag, torsdag den 6. februar markerer præcis et år til vinter-OL i Milano Cortina. Og for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danmarks Olympiske Komité er optimismen stor, især fordi det danske ishockeylandshold allerede har sikret sig en plads ved legene. I de kommende måneder vil flere danske atleter forsøge at kvalificere sig i en række vintersportsdiscipliner.

OL-festen vender tilbage

Når vinter-OL afholdes i Italien i 2026, bliver det en stor forskel fra de seneste lege i Beijing, hvor strenge coronarestriktioner prægede afviklingen. DIF ser derfor frem til en mere åben og tilskuervenlig sportsbegivenhed.

– Der er god energi omkring de kommende olympiske lege i Milano Cortina. Det er ingen hemmelighed, at vinter-OL i Beijing 2022 var en udfordring på grund af de ekstremt hårde coronarestriktioner. Men nu vender OL-festen tilbage, og vi ser frem til et fantastisk vinter-OL med masser af tilskuere, store sportspræstationer og en forhåbentligt spændende dansk OL-trup, siger Mikkel Sansone Øhrgaard, DIF’s chef de mission ved vinter-OL i 2026, i en pressemeddelelse.

Ishockeylandsholdet er klar

Danmarks herrer har for anden gang i træk kvalificeret sig til OL-turneringen i ishockey. Det er endnu ikke fastlagt, hvilke nationer de skal møde, men alle kampene vil blive spillet i Milano.

– Det er helt fantastisk, at vi allerede nu med sikkerhed ved, at vi har ishockeyherrerne med ved OL. Det giver os optimale muligheder for at sikre de bedst mulige rammer for vores dygtige ishockeyspillere, siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

Flere danske atleter kan sikre OL-plads

Det samlede danske OL-hold bliver først endeligt fastlagt op til legene i 2026. DIF forventer, at Danmark vil have mellem 45 og 60 atleter med fordelt på idrætsgrene som ishockey, curling, bob/skeleton, skiskydning, alpint skiløb, speedskating og andre vintersportsdiscipliner.

– Der venter os nogle vildt spændende måneder, hvor mange af vores vintersportsatleter skal i aktion og forsøge at sikre sig OL-kvalifikation i flere forskellige idrætsgrene. Vi er optimistiske og har en god mavefornemmelse omkring de danske atleter – hvad enten vi taler mulig OL-kvalifikation i en klassisk dansk olympisk vintersportsdisciplin som curling eller de – set med danske briller – helt nye idrætsgrene som bob og skeleton, lyder det fra Mikkel Sansone Øhrgaard.

Med et år til OL ser forberedelserne allerede lovende ud, og de kommende kvalifikationer vil afgøre, hvor stort et dansk hold, der stiller til start i Milano Cortina i 2026.

Milliarder til iværksættere: Regeringen styrker adgangen til kapital

0

Regeringen sætter nu handling bag ambitionerne om at styrke danske iværksætteres adgang til kapital. Med tre nye initiativer under Iværksætteraftalen fra 2024 bliver Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) styrket markant. Formålet er at sikre, at innovative virksomheder får den nødvendige finansiering til at vokse – og til at blive i Danmark.

Et af de centrale initiativer er en permanentgørelse af EIFO’s vækstlåneordning, der nu får en samlet kapacitet på 7,5 mia. kr. Heraf reserveres 1 mia. kr. til virksomheder i landdistrikterne, hvor adgangen til kapital ofte er en særlig udfordring.

Samtidig bliver EIFO’s matchfinansieringsordning permanent, og ordningen er blevet styrket efter et eftersyn. Matchfinansiering er en model, hvor fonden investerer på lige fod med private investorer, hvilket kan give iværksættere lettere adgang til kapital uden at skulle afgive for meget ejerskab af deres virksomheder.

Derudover styrkes adgangen til grøn venturekapital. EIFO får et kapitalindskud på 1 mia. kr. i 2025, som vokser til 2 mia. kr. fra 2026 og frem. Målet er at understøtte iværksættere med vækstpotentiale, der arbejder med grønne løsninger, og dermed sikre, at Danmark forbliver konkurrencedygtig på den grønne omstilling.

Regeringen frygter tab af vækstvirksomheder

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at adgangen til kapital er afgørende for iværksætteres muligheder for at vokse – og for at blive i Danmark.

– Vores iværksættere skal have bedre muligheder for at skaffe kapital. Derfor styrker vi adgangen til finansiering for iværksættere og innovative virksomheder, så de kan vokse, udfolde deres potentiale og skabe gode arbejdspladser i Danmark. Uden adgang til tilstrækkelig kapital risikerer vi, at flere virksomheder ender med at rykke ud af Danmark for at fortsætte deres vækstrejse. Eller at små virksomheder med stort potentiale går i stå med deres planer om udvidelser. Det har vi simpelthen ikke råd til, siger han.

– Bødskov slår fast, at de tre initiativer er en investering i vækst og velstand. “De her initiativer er med til at sikre vækst og velstand. Det er godt for Danmark, siger han.

Økonomisk løft – men er det nok?

Med en samlet pulje på 7,5 mia. kr. til vækstlån og 2 mia. kr. i grøn venturekapital er det et massivt økonomisk løft, regeringen nu gennemfører. Men spørgsmålet er, om det er nok til at løse de udfordringer, danske iværksættere står overfor.

Mange små virksomheder har tidligere peget på, at det ikke kun er adgang til kapital, men også rammevilkår og skatteregler, der påvirker deres vækstmuligheder. Ifølge flere analyser fra erhvervsorganisationer ligger Danmark i den tunge ende, når det gælder investeringsvilkår for nye virksomheder sammenlignet med andre europæiske lande.

Derfor vil det også blive et spørgsmål om, hvorvidt de nye initiativer reelt kan gøre en forskel i at fastholde og udvikle iværksættervirksomheder i Danmark – eller om kapitalen alligevel søger mod lande med bedre skattemæssige incitamenter og færre bureaukratiske byrder.

For nu ruller milliarderne, men effekten vil først for alvor kunne måles, når iværksætterne begynder at trække på ordningerne og omsætte dem til vækst.

Trafikanter advares om glatte veje

0

Et højtryk, der onsdag aften ligger over De Britiske Øer og Frankrig, bevæger sig mod nordøst og får betydning for vejret i Danmark de kommende dage. Torsdagen ser ud til at byde på tørt og solrigt vejr i store dele af landet, mens fredagen bliver markant mere vinterlig med skyer, blæst og nedbør.

Som højtrykket trækker mod nordøst, drejer vinden i nordøstlig og østlig retning. Det betyder en torsdag med tørvejr og en del sol til de fleste egne, dog med mere skyet vejr i den sydøstlige del af landet. På Bornholm ventes der kun korte perioder med sol. Vinden kan stedvis nå op på frisk styrke, og temperaturen vil ligge mellem 3 og 7 grader.

Det fine torsdagsvejr bliver dog kortvarigt. I løbet af natten til fredag sender højtrykket, der på det tidspunkt har bevæget sig over det vestligste Rusland, skyer ind over den sydlige og østlige del af Danmark. Ud på natten vil regn- og sludbyger nå Bornholm, og i løbet af fredagen vil skyer og nedbør brede sig til hele landet. Samtidig frisker vinden op fra øst, og med dagtemperaturer på mellem 1 og 4 grader vil vejret føles koldt.

Fredag aften og natten til lørdag fortsætter det vinterlige vejr. Skyer og byger bliver liggende over Danmark, og nedbøren vil efterhånden falde som slud eller sne. Temperaturen vil falde til mellem 1 grads frost og 2 graders varme, og vinden kan nå op på frisk til hård styrke fra østlige retninger. Det betyder, at man bør forberede sig på kolde forhold, hvis man skal udendørs.

I takt med at temperaturen falder, vil der også opstå risiko for glatte veje, særligt i Kolding, Vejle og store dele af Fyn.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Politiet i Syd- og Sønderjylland forsvarer 9.000 timers fotovognskontrol

0

En ny rapport fra Rigsrevisionen har undersøgt politiets brug af fotovogne til hastighedskontrol i perioden 2022-2023. Mens rapporten rejser kritik af flere politikredses planlægning og opfølgning på fartkontroller, står Syd- og Sønderjyllands Politi uden for kritikken. Ifølge politiinspektør Gert Bisgaard udnytter kredsen deres fotovogne effektivt og arbejder systematisk med data for at målrette indsatsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi benytter fotovogne i mere end 9.000 timer årligt og samarbejder tæt med kommunerne for at målrette indsatsen mod fartsyndere. Det fremgår af en pressemeddelelse fra politikredsen efter offentliggørelsen af Rigsrevisionens undersøgelse.

– På de punkter bliver vi her i politikredsen ikke kritiseret. Vi baserer konsekvent vores indsats på data, og vi har en fast procedure for at følge op på vores mål. I forhold til potentialet udnytter vi vores fotovogne meget effektivt. Her i politikredsen ligger vi over de 1.000 timers kontrol pr. fotovogn om året, som er målet i mange politikredse. Så vores fotovogne er samlet ude og måle fart i flere end 9.000 timer årligt, siger Gert Bisgaard.

Samarbejde med kommuner øger indsatsen

En væsentlig del af politikredsens strategi er et samarbejde med de otte kommuner i politikredsen, hvor data om hastighed, ulykker og trafikdrab danner grundlag for valg af fokusstrækninger. Formålet er at sænke farten og forebygge ulykker.

– Med baggrund i analyser af hastigheder, ulykker og trafikdrab udvælger vi sammen med kommunerne de fokusstrækninger, hvor vi vil være ekstra synlige. Målet er at få hastigheden sat ned, og at vi dermed forebygger ulykker, forklarer Gert Bisgaard.

Rigsrevisionens rapport nævner, at der findes hastighedsbelastede strækninger i Danmark, hvor der ikke bliver opsat fotovogne, selvom de har højere fartproblemer end andre kontrollerede steder. I Syd- og Sønderjyllands Politikreds findes der 58 sådanne strækninger, men Gert Bisgaard understreger, at det ikke betyder, at der ikke sker kontrol.

– Vi kontrollerer i hele Syd- og Sønderjylland, så vi er til stede i alle otte kommuner. I forhold til de 58 strækninger uden fotovogne, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke er en politiindsats på alle strækninger. Vi kan eksempelvis være til stede med lasermålinger eller andre former for indsatser, da Rigsrevisionen udelukkende har set på brug af fotovogne, forklarer han.

Man kan selv bede om fartkontrol

Ud over de planlagte hastighedskontroller har borgerne mulighed for at anmode om en færdselskontrol via ordningen “Bestil en færdselskontrol”. Her kan folk bede politiet om at rykke ud med en fotovogn til strækninger, hvor de oplever utryghed på grund af høj fart.

– En del af disse strækninger er steder, som vi kommer til på baggrund af ordningen ‘Bestil en færdselskontrol’, hvor borgere kan skrive og bede os om at komme ud med fotovognen. Det er ikke altid, at disse strækninger er de mest belastede strækninger ifølge målinger og analyser, men det er strækninger, hvor borgerne er utrygge, fordi der bliver kørt stærkt. Borgerne har virkelig taget denne mulighed til sig og bruger den i stor stil, og vi tager borgernes utryghed meget seriøst. Det betyder, at hver tredje indsats med fotovognene sker på baggrund af henvendelser fra borgere, forklarer Gert Bisgaard.

Evaluering af indsatsen

Rigsrevisionens undersøgelse har identificeret flere områder, hvor politikredsene kan forbedre deres brug af fotovogne, men Syd- og Sønderjyllands Politi ser positivt på muligheden for at justere deres indsats yderligere.

– Vi tager naturligvis undersøgelsens resultater med ind i vores arbejde, og vi vil dykke ned i undersøgelsens resultater og se, hvor vi kan justere vores indsats, så vi sikrer, at vi bruger fotovognene på de mest belastede strækninger på de rigtige tidspunkter. Vi er kun interesserede i at gøre vores indsats så effektiv som muligt, da målet jo er at forebygge ulykker, nedsætte hastigheden de steder, hvor der køres for stærkt, og skabe tryghed hos borgerne, siger han.

Syd- og Sønderjyllands Politi råder i dag over ni fotovogne, som kører faste patruljer for at sikre, at fartkontrollerne er til stede der, hvor behovet er størst.

Vinterferien påvirker ikke trafikken – men risiko for tæt trafik fredag

0

Vejdirektoratet forventer, at trafikken i vinterferien i uge 7 og 8 vil forløbe uden væsentlige problemer. Dog kan fredag den 7. februar blive en undtagelse, da udrejsetrafikken falder sammen med myldretiden i de større byer.

– Fredag den 7. februar kan blandingen af udrejsetrafik og myldretid give ekstra mange biler på vejene, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Fra klokken 14.00 til 18.00 kan der opstå tæt trafik ud af de større byer, og bilister rådes til at køre uden for dette tidsrum for at undgå kødannelser.

Ferietrafik spredt over flere dage

Vinterferien betyder, at mange danskere rejser mod sneklædte destinationer i nord og syd, mens andre søger varmen under sydens sol eller tager på ferie i Danmark. Ifølge Vejdirektoratet betyder de forskellige rejsemål og ferieformer, at trafikken fordeler sig over flere dage og i flere retninger, hvilket er med til at mindske risikoen for store trafikale udfordringer.

Fredag den 7. februar kan blandingen af udrejsetrafik og myldretid give ekstra mange biler på vejene. Grafik: Vejdirektoratet

Hold øje med trafikken og vejret

Selvom Vejdirektoratet ikke forventer større problemer, kan uheld eller dårligt vejr skabe forsinkelser. Derfor anbefaler de bilister at tjekke trafikinfo.dk inden afrejse for at få opdateret information om eventuelle hændelser, der kan påvirke rejsen.

Gode råd til bilister

For at gøre rejsen så gnidningsfri som muligt, giver Vejdirektoratet følgende anbefalinger:

• Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, hvis muligt.

• Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.

• Vær opmærksom på vejrudsigten og kør efter forholdene.

• Pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.

• Medbring tæpper, vand og en skovl i tilfælde af dårlige vejrforhold.

• Lyt til P4 Trafik undervejs for live-opdateringer.

Planlæg din tur og undgå kø

Bilister, der skal afsted på vinterferie, anbefales at planlægge deres afgangstidspunkt nøje for at undgå de værste trafikpropper – særligt fredag den 7. februar. Resten af vinterferien forventes at forløbe uden større forstyrrelser på de danske veje.

USA afviser tre millioner pakker om dagen – EU tøver stadig

0

USA har taget et markant skridt i kampen mod ureguleret e-handel fra Kina og Hongkong. Op mod tre millioner pakker dagligt bliver nu afvist, efter at en stor del af de tidligere toldfrie forsendelser er blevet pålagt afgifter. Tiltaget sker på baggrund af et dekret underskrevet af tidligere præsident Donald Trump. I Fredericia håber, Daniel Diness Andersen fra Temashop, at politikerne snart skrider til handling.

I EU halter man bagefter, og virksomheder oplever fortsat massiv konkurrence fra billige kinesiske webshops, der omgår moms og told. CEO i Temashop, Daniel Diness Andersen, er frustreret over, at Danmark og EU endnu ikke har taget affære:

– Det er nok det mest effektive, jeg har set til dato i USA. De har fjernet smuthullet, hvor pakker kunne gå gratis ind, og indtil EU er klar til at gøre det samme, så må man jo afvise dem. Det er en reel handling i stedet for snak.

Billig import presser danske virksomheder

Ifølge Daniel Diness Andersen har problemet ramt danske virksomheder hårdt, og han ser tydelige konsekvenser i sin egen branche:

– Vi har måttet skære 20 procent af vores medarbejdere. Det sker over hele linjen, fordi vi står i en unfair konkurrencesituation. Vi betaler moms, afgifter og sikrer, at vores produkter overholder lovgivningen. Imens kan Temu og Shein sende varer direkte til forbrugerne uden de samme krav.

Han mener, at løsningen er klar:

– Man kan ikke bare sidde og vente til 2027 eller 2028, hvor den nye toldreform skulle træde i kraft. Det er alt for sent. Hvis vi vil bevare arbejdspladser og sikre statens indtægter, så skal vi gøre noget nu – præcis som USA har gjort.

Et stort problem med den uregulerede import er, at toldmyndighederne reelt ikke kan kontrollere de mange millioner pakker, der ankommer til Europa. Daniel Diness Andersen henviser til en tysk dokumentar, der afslørede, hvordan varer systematisk opdeles i flere pakker for at snyde bagatelgrænsen på 150 euro:

– Toldmyndighederne åbner kun en brøkdel af pakkerne, men når de gør, finder de gang på gang kopivarer, ulovlige produkter og fiktivt lave værdier. Det er jo helt åbenlyst, at de her virksomheder forsøger at snyde sig udenom reglerne. Men alligevel får de lov at fortsætte.

EU tøver – branchen kræver handling

For Daniel Diness Andersen og mange andre i branchen er problemet ikke kun tabte arbejdspladser og skæv konkurrence – det handler også om, at staten mister enorme beløb i moms og afgifter, som kunne have været brugt på velfærd og forsvar:

– Når vi snakker om, at vi mangler penge til forsvar og velfærd, så er det jo helt åndssvagt, at vi samtidig lader milliarder af kroner forsvinde ud af kassen. I stedet for at lægge mere skat på danskerne kunne man jo bare sørge for, at de her virksomheder betaler det, de skal.

Han efterlyser en langt mere offensiv strategi fra EU’s side:

– Man kunne gøre som med elbilerne og lægge en midlertidig told på. Hvis vi gjorde det på pakkerne fra Østen, så ville vi sikre, at alt blev fortoldet korrekt. Det ville lukke hullet i systemet og samtidig sikre, at vi ikke taber endnu flere arbejdspladser.

Fortsætter EU med at vente?

USA har allerede handlet, og for danske virksomheder er spørgsmålet nu, hvor længe EU vil tøve.

– Vi har ventet i årevis, og nu mister vi virksomheder og arbejdspladser på grund af den her unfair konkurrence. Jeg håber virkelig, at politikerne forstår alvoren, inden det er for sent, slutter Daniel Diness Andersen.

Håndboldfeber: Over to millioner så VM-finalen

0

Mere end 90 procent af alle tændte fjernsyn var søndag aften stillet ind på håndbold, da Danmark vandt VM-guld med finalesejr over Kroatien.

Der blev skrevet håndboldhistorie, da Danmark som første nation nogensinde på tværs af kønnene kunne juble over at have vundet VM-guld fire gange i træk.

Den bedrift skabte også håndboldfeber blandt danskerne, og imponerende 2.115.540 seere fulgte i gennemsnit finalen mod Kroatien, der blev sendt både på DR og TV 2. Det viser tal fra Above Sports.

Det tal er endnu højere end for VM-finalen i 2023, som begge kanaler også samsendte. Dengang fulgte 2.107.000 med.

Hele 91,7 procent af alle tændte fjernsyn i tidsrummet for kampen var stillet ind på håndbold. Den såkaldte share.

– Det er bare helt vilde tal, som viser præcis, hvad store sportsoplevelser kan. De samler os på tværs af alder, baggrund og politisk observans. Giver os noget, vi sammen kan være stolte om og følge begejstret med i.

– Det fællesskab tror jeg er enormt vigtigt i en tid, hvor vi ellers lever vores liv mere og mere individuelt. Og den imponerende modtagelse på Rådhuspladsen vidner jo også om den enorme opbakning, som håndbolden oplever. Det gør os så glade og stolte, siger Heino Knudsen, adm. direktør i DanskHåndbold.

Semifinalen mod Portugal i fredags samlede 1,7 millioner seere på DR. Til sammenligning havde det mest sete program på dansk tv i 2023 1.495.000 seere. Det var i øvrigt også med Håndboldherrerne på programmet.

 I sidste uge var 15 af de 17 mest sete programmer på dansk tv håndbold. Enten kampe eller op- og nedtakter. Kun X Factor og Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed klemte sig ind på listen som henholdsvis nummer 9 og 12, viser en opgørelse fra analyseinstituttet Nielsen.

I alt havde Danmarks ni kampe under VM et gennemsnit på 1.366.000 seere.

Seertal for VM i herrehåndbold 2025

Kilde: Above Sports

Danmark vs. Algeriet (DR)

Seertal: 1.143.000

Danmark vs. Tunesien (TV 2)

Seertal: 1.022.000

Danmark vs. Italien (DR)

Seertal: 1.270.000

Danmark vs. Tyskland (TV 2)

Seertal: 1.213.000

Danmark vs. Schweiz (DR)

Seertal: 1.349.560

Danmark vs. Tjekkiet (TV 2)

Seertal: 1.137.650

Danmark vs. Brasilien (TV 2)

Seertal: 1.344.770

Danmark vs. Portugal (DR)

Seertal: 1.699.070

Share: 85,55 %

Danmark vs. Kroatien (DR + TV 2)

Seertal: 2.115.540

DR: 935.800

TV 2: 1.179.740

Share: 91,7 %

Novo Nordisk øger omsætningen med 25% – solid vækst i 2024

0

Novo Nordisk har præsenteret sit årsregnskab for 2024, hvor selskabet fortsætter sin imponerende vækst. Omsætningen steg med 25% i danske kroner til 290,4 mia. kr., mens væksten i faste valutakurser (CER) var 26%. Driftsresultatet fulgte samme mønster og steg med 25% til 128,3 mia. kr.

Salget i Nordamerika steg med 30%, mens International Operations oplevede en vækst på 17% i danske kroner (19% CER). Den primære drivkraft bag væksten var selskabets behandlinger inden for diabetes og fedme, hvor omsætningen steg 26% til 271,8 mia. kr.

• GLP-1 diabetesbehandlinger voksede med 21% (22% CER)

• Fedmebehandlinger steg markant med 56% til 65,1 mia. kr. (57% CER)

• Sjældne sygdomme oplevede en vækst på 9%

Fremskridt inden for forskning

Novo Nordisk har også opnået vigtige resultater i sin forskning og udvikling. Blandt andet viste CagriSema en overlegen vægttabs-effekt på 22,7% i REDEFINE 1-studiet, mens Semaglutid 7,2 mg resulterede i et vægttab på 20,7% i STEP UP-forsøget. Derudover blev en fase 1b/2a-studie med amycretin gennemført med succes.

Opkøb af Catalent-selskaber afsluttet

I december 2024 afsluttede Novo Nordisk sin overtagelse af tre produktionsanlæg fra Catalent, en del af en større aftale, hvor Novo Holdings købte Catalent. Opkøbet skal understøtte virksomhedens fremtidige produktionskapacitet.

Udsigter for 2025

For det kommende år forventer Novo Nordisk:

• Omsætningsvækst på 16-24% (CER)

• Driftsresultatvækst på 19-27% (CER)

• Vækst i danske kroner forventes at være 3-5 procentpoint højere

Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den 27. marts 2025 foreslå et slutudbytte på 7,90 kr. pr. aktie, hvilket bringer det samlede udbytte for 2024 op på 11,40 kr. pr. aktie – en stigning på 21%.

Lars Fruergaard Jørgensen: “Vi er meget tilfredse”

Novo Nordisks CEO Lars Fruergaard Jørgensen fremhæver virksomhedens stærke udvikling:

– Vi er meget tilfredse med 2024, hvor vores vækst på 26% betyder, at mere end 45 millioner mennesker nu drager fordel af vores behandlinger. Vi har samtidig afsluttet opkøbet af tre Catalent-fabrikker og gjort væsentlige fremskridt i vores forskningspipeline, særligt inden for fedmeområdet. I 2025 vil vi fortsat have fokus på kommerciel eksekvering, udvikling af vores tidlige og sene forskningsprojekter samt udvidelse af vores produktionskapacitet.

Novo Nordisk afholder en earnings call den 5. februar kl. 13.00 CET, hvor investorer kan lytte med via selskabets hjemmeside under ‘Investors’.

Om Novo Nordisk

Novo Nordisk blev grundlagt i 1923 og har hovedkontor i Danmark. Selskabet arbejder for at bekæmpe alvorlige kroniske sygdomme og har cirka 76.300 ansatte i 80 lande. Novo Nordisk’s B-aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Novo-B), og selskabets ADR’er handles på New York Stock Exchange (NVO).

Afviser skibe, der arbejder i strid med sanktioner

0

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har fremsendt en række spørgsmål til de danske værfter, som udfører arbejde for FMI, for at afklare, om værfterne servicerer den russiske skyggeflåde. Det fynske værft Fayard bakker op om FMI’s undersøgelse og har nu indsendt sit svar.

FAYARD er et af de værfter, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har aktuelle kontrakter med, og derfor har FAYARD nu indsendt sine svar til FMI’s undersøgelse, der skal afdække konkrete sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med den russiske skyggeflåde.

FAYARD servicerer ikke skibe, der er er del af en russisk skyggeflåde, og i svarene understreger FAYARD, at værftet foretager løbende kontrol af alle skibe, der anmoder om at blive serviceret på værftet.

– Vi bakker fuldt op om undersøgelsen fra FMI, da det er vigtigt at sikre, at ingen værfter deltager i aktiviteter med den russiske skyggeflåde, siger Kristian Andersen, COO hos FAYARD.

– Hos FAYARD afviser vi skibe fra den russiske skyggeflåde. Vi foretager løbende risikovurderinger og afviser forespørgsler, hvor vi vurderer, at der er risiko for, at skibene bryder eller omgår sanktioner, fortsætter han.     

FAYARD servicerer blandt andet LNG-tankskibe, som sejler med LNG fra Yamal LNG-anlægget i Sabetta, Rusland, gennem faste ruter til europæiske terminaler i Spanien, Belgien og Frankrig, inden de serviceres på værftet i Munkebo, Odense Havn, før det returnerer til ruten.

Disse LNG-tankskibe er ikke en del af en russisk skyggeflåde, og LNG fra Yamal-anlægget er ikke sanktioneret i de seneste 15 sanktionspakker, hvoraf den seneste er vedtaget i december 2024, da EU har vurderet, at russisk gas fortsat spiller en central rolle for at opretholde den europæiske energiforsyning og sikre stabile energipriser.

– Fayard bakker naturligvis op om EU’s prioriteter, og støtter EU’s plan for udfasningen af russisk gas, understreger Kristian Andersen.

DI: Forsvaret skal finansieres forsvarligt

0

Verden er forandret, og derfor er det nødvendigt at investere mere i forsvar og sikkerhed. For at finansiere det skal Danmark øge reformtempoet, effektivisere det offentlige med 1 % om året, styrke erhvervslivet og få flere i arbejde, lyder det nu fra Dansk Industri.

Verden er et helt andet sted end for bare få år siden. Det betyder, vi er tættere på at skulle bruge fem procent end to procent af bnp på forsvar, siger statsminister Mette Frederiksen, og derfor mener Dansk Industri (DI), at det er på høje tid at se på, hvordan økonomien skal hænge sammen.

– Verden, som vi kender den, er forandret. Der er krig i Europa, og verden er mere turbulent end længe. Politisk uro og geopolitiske spændinger sætter dagsordenen, og derfor kan vi heller ikke i Danmark tage vores sikkerhed for givet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

– Vi har været vant til, at andre tog et stort ansvar for vores sikkerhed, men nu er det helt nødvendigt, at vi gør mere selv. Derfor er der grund til at styrke forsvaret, og det bakker vi helt op om i erhvervslivet. Men det kommer også med en regning. En stor regning, siger DI-direktøren.

– Det er sandhedens time for de ansvarlige politikere. Vi har en stærk økonomi og et godt velfærdssamfund, men vi kan ikke længere forvente, at vi kan få alting og have råd til det hele. Det koster noget at være tryg, og det kræver meget skarpe prioriteringer.

– Derfor er det nødvendigt at fortsætte reformkursen. Det er det, der sikrer vores samfund og vores fremtid, og nu er kravet til ambitioner og hastighed af reformerne blot blevet endnu højere.

Nej til en krigsskat
For løsningen er ikke en krigsskat, understreger Lars Sandahl Sørensen.

– Vi siger nej til en krigsskat. Det vil give mindre aktivitet i vores samfund, mindre udvikling, mindre vækst og færre arbejdspladser, og det bliver meget hurtigt en negativ spiral.

Med de nuværende meldinger fra statsministeren vil forsvarsudgifterne stige til mindst 3,5 procent af BNP. Den ekstra 1,5 procent vil koste 45 mia. kr. ekstra.

– For at dække den regning vil det offentlige skulle effektivisere med op mod en procent om året de næste 10 år. I det private effektiviserer vi typisk med tre-fem procent om året og endda mere i krisetider, så en procent i det offentlige bør være muligt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Et effektiviseringskrav på en procent om året i 10 år vil ifølge DI’s beregninger kunne tilvejebringe mere end 65 mia. kr. i 2035.

Vi skal være konkurrencedygtige
DI’s topchef peger på, at særligt den offentlige administration og bureaukratiet er vokset markant de senere år.

– Lige meget om du er børnehaveleder eller hospitalsleder er det blevet meget kompliceret og meget regeltungt, så det er blevet en hel jungle. Vi er nødt til at indrette os enklere og smartere og bruge de digitale muligheder langt mere, så den offentlige sektor kan blive mere effektiv.

Lars Sandahl Sørensen siger, at der også fortsat skal være økonomi til den grønne omstilling, øget digitalisering og klimasikring.

– Derfor er vi også nødt til at investere i at have konkurrencedygtige virksomheder og flere i arbejde, så vi på den måde kan være med til at betale den voksende regning, forklarer han.

– Vi skal sikre, at danske virksomheder fortsat er konkurrencedygtige. Ellers går det for alvor ud over finansieringen af velfærden, og alt det vi ønsker os og forventer af vores samfund.