Markant stigning i olietrafik gennem danske farvande vækker bekymring

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen.

Ifølge en ny analyse fra Danske Rederier passerer der nu næsten fem millioner tønder olie dagligt gennem blandt andet Storebælt og Øresund. Det er en stigning på 58 procent fra 2021 til 2025.

Udviklingen hænger ifølge branchen tæt sammen med de geopolitiske ændringer i kølvandet på krigen i Ukraine og de efterfølgende sanktioner mod Rusland.

»De internationale sanktioner, som Rusland er blevet pålagt som konsekvens af deres invasion af Ukraine, har medført, at en langt større del af den russiske olieeksport nu sejles ud til verdensmarkedet igennem Østersøen end tidligere. Med sanktionerne mod russisk olie har lande som Tyskland og Polen øget importen af norsk og amerikansk olie. Det forklarer også en del af den øgede olietrafik i Storebælt og Øresund«, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.

Samtidig peger organisationen på, at en del af olien transporteres af såkaldte skyggeflådeskibe, hvor både ejerforhold og forsikring kan være uklare.

»Det øger selvsagt bekymringen for en oliekatastrofe i danske farvande, når så store – og stigende – mængder olie sejles tæt på vores kyster hver dag på skibe af tvivlsom kvalitet. Desværre har vi i dag slet ikke det nødvendige havmiljøberedskab på plads til at håndtere, hvis en sådan katastrofe – gud forbyde det – skulle ske. Det bør være en vigtig prioritet for en ny regering at få etableret. Vores medlemmer står klar til at bidrage med vigtige kapaciteter, mandskab og knowhow, der kan aktiveres hurtigt«, siger Anne H. Steffensen.

Analysen viser også, at Storebælt og Øresund i første halvår af 2025 havde samme daglige olietrafik som Suezkanalen med 4,9 millioner tønder olie om dagen.

På globalt plan er det dog stadig Malaccastrædet og Hormuz-strædet, der topper listen over verdens vigtigste olieruter med mere end 20 millioner tønder olie dagligt.

Coop er stadig i minus — trods snakken om fremgang

Af
Andreas Andreassen
-
0

Coop Danmark præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2025. Adm. direktør Thor Skov Jørgensen taler om »flot fremgang i alle dele af forretningen«. Men bundlinjen er stadig rød: Coop ender 2025 med et underskud på 215 millioner kr.

Det tal, Coop sætter i centrum, er EBITDA, driftsindtjeningen før afskrivninger, der steg fra minus 37 millioner kr. til plus 313 millioner kr. Men EBIT-resultatet, der er det tal der reelt viser, om virksomheden tjener penge, endte på minus 215 millioner kr. mod plus 162 millioner kr. året før. En tilbagegang på 377 millioner kr.

Forklaringen er, at Coop i 2024 indregnede 472 millioner kr. i engangsgevinster fra regnskabsmæssige justeringer, penge der ikke kom fra salg af dagligvarer. De gevinster er ikke der i 2025, og uden dem ser fremgangen betydeligt mere beskeden ud.

Omsætningen skuffede også. Coop forventede et fald på 1,5 til 2,5 procent. Det faktiske fald blev 3,1 procent, fra 33,6 til 32,6 milliarder kr. Butiksnettet er skrumpet fra 569 til 536 butikker.

Mindre fremhævet i pressematerialet er det, at brugsforeningerne, de lokale andelsforeninger bag 364 butikker i Coop-familien, i 2025 lånte moderselskabet 213 millioner kr. netto. Direktionens samlede vederlag faldt samtidig fra 54 til 29 millioner kr. En halvering, som regnskabet ikke forklarer fyldestgørende.

For 2026 lover Coop positivt EBIT. Det er muligt, den underliggende drift er bedret. Men selskabet ramte ikke sit eget omsætningsestimat for 2025. Og det er præcis den slags margin, der afgør, om løftet om overskud holder.

Lønforhandlinger for 7.000 militære ansatte brudt sammen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

FORSVARET. Overenskomstforhandlingerne for mere end 7.000 militære medarbejdere er brudt fuldstændigt sammen. Det oplyser Centralforeningen for Stampersonel (CS), der repræsenterer konstabler, specialister, korporaler og befalingsmænd på tværs af Forsvaret.

Sammenbruddet kommer efter, at arbejdsgiversiden — Personelkommandoen — i ellevte time underskrev aftaler med andre militære organisationer. Aftalerne skaber ifølge CS en skævvridning, der vender op og ned på hele lønstrukturen i Forsvaret.

»Det betyder, at konstabler og korporaler får en forskellig basisløn på tværs af værnene, og at en stor del af befalingsmændene vil blive dårligere aflønnet end konstabler og korporaler i Hæren,« siger CS-formand Jesper Korsgaard Hansen.

Kernen i striden er, at menige soldater i Hæren i de fleste tilfælde vil ende med en højere overenskomstfastsat løn end befalingsmændene over dem. Det er en udvikling, CS ikke kan acceptere.

»Vi kan ikke acceptere en negativ lønstruktur, hvor det ikke kan betale sig at tage mere ansvar og videreuddanne sig til næste niveau,« siger Jesper Korsgaard Hansen. »Selvfølgelig skal der være en lønfremgang ved udnævnelse til næste niveau. Jeg synes simpelthen det er uanstændigt.«

Forhandlingerne foregik inden for rammerne af CFU-forliget, hvor militært personel er prioriteret med 275 millioner kroner som følge af den alvorlige sikkerhedspolitiske situation og behovet for at styrke det danske forsvar. CS understreger, at foreningen loyalt har forhandlet ud fra dette udgangspunkt, men at resultatet ikke desto mindre er uacceptabelt.

Sagen sendes nu retur til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg.

Endnu et folketingsmedlem forlader Borgernes Parti

Af
Andreas Andreassen
-
0

Borgernes Parti mister endnu et folketingsmedlem. Emilie Schytte Pedersen meddeler i dag på sin Facebookside, at hun forlader partiet og trækker sig helt ud. Hun er knivskarp i sin kritik af partiformand Lars Boje Mathiesen.

Det er blot dage siden, at Jacob Harris blev ekskluderet fra Borgernes Parti. Nu forlader endnu et af partiets nyvalgte folketingsmedlemmer skibet. Emilie Schytte Pedersen offentliggør onsdag på Facebook, at hun har meddelt Lars Boje Mathiesen, at hun trækker sig helt ud af partiet.

Hun er ikke mild i sin kritik. Det, der blev præsenteret som gennemsigtighed, ærlighed og et opgør med magtcentrering, beskriver hun som et »pyramidespil af hykleri og magtfuldkommenhed.«

Hun peger på en række konkrete forhold, der ifølge hende kendetegner organisationen: Der er ingen fungerende hovedbestyrelse, ingen medlemmer med reel indflydelse, vedtægterne er hemmeligholdt, og folketingsgruppen bliver ikke inddraget i afgørende beslutninger.

»Realiteten er, at der er opbygget en organisation, hvor den reelle magt ligger ét sted,« skriver hun.

Schytte Pedersen fortæller, at hun har forsøgt at nå ind til Lars Boje Mathiesen gentagne gange og givet ham »alle tænkelige undskyldninger.« Men som folketingsmedlem mener hun ikke længere, at hun kan dække over sandheden.

»For hver eneste god grund der er til at lyve, så er der endnu flere gode grunde til at være ærlig,« skriver hun og tilføjer, at hun fortsat vil arbejde for at få magt tilbage til borgerne, nu blot uden for Borgernes Parti.

Partiet er dermed på ganske få dage reduceret til en skygge af sig selv på Christiansborg, og sagen bidrager yderligere til den politiske turbulens i blå blok, som allerede har mistet Cecilie Liv Hansen fra Liberal Alliance den forgangne weekend.

Livet og det uforudsigelige

Af
Jens Sørensen
-
0

For hver eneste dag, der går, udvides vores historie. Vi lægger et nyt lag til det, som vi hidtil har gennemlevet. Dagene kommer og går, og det vigtigste er selvfølgelig at få flest mulige.

Livets spilleregler: I en lind strøm oplever vi højdepunkter og lavpunkter igennem et livsforløb. Mærkeligt nok vil en stor del af livsrejsen blive påvirket af tilfældigheder, som vi både påvirker og bliver påvirket af, ligesom vi ihærdigt prøver at håndtere alt det, som udspringer af egne drømme, håb og tanker. Her er det vigtigt med en sund portion selverkendelse og forståelsen for, at alt ikke bliver, som vi havde håbet. Dette vil enhver komme til at tage til sig. Forhåbentlig vil vi være mest i lyset, men vi kommer også ned i det sorte hul.

Herlighederne i livet husker vi, hvor vi omvendt forsøger at fortrænge det modsatte. Her må vi bare lige huske, at det slemme og måske mindre gode måske alligevel fik god betydning for, hvor vi er lige nu. Hvem mødte vi, og hvad skete der, da vi eksempelvis var i ubalance, på uønskede steder, måske i alkohol, måske i uønsket træthed, måske i uønsket stress? Tænk efter. Måske kom der her noget godt ud af det, for eksempel en udstrakt hånd, andres hjælp, en gnist, en opvågning, som måske senere førte til et livslangt venskab, måske den store kærlighed, måske input til at komme videre. Jeg tror, vi alle har været der.

I nuet skal vi alle kigge fremad. Jeg plejer at udtrykke det sådan: Vi har den tid, der er tilbage. Så uanset dit nuværende ståsted skal du sørge for at møde alting med et åbent sind. Det kontrollerbare og ukontrollerbare vil blive ved med at påvirke dig, men det kan såmænd vise sig at være værdifuldt lige til det sidste. Så bevar troen på, at der stadig er en masse godt i vente.

Jens Sørensen, The Wide View

BSH meldt for matchfixing efter mistænkeligt grundspilsnederlag

Af
Andreas Andreassen
-
0

En tilskuer har meldt Bjerringbro-Silkeborg til Danmarks Idrætsforbund for matchfixing efter grundspillets sidste runde, skriver Midtjyllands Avis. BSH tabte 26-27 til Grindsted, der ikke havde vundet en eneste kamp i hele sæsonen, og nederlaget betød, at BSH i slutspillet undgår at møde Aalborg og GOG.

TV 2 Sports håndboldekspert Bent Nyegaard var ikke i tvivl. På direkte tv efter Fredericias hjemmesejr over Mors-Thy, som TV2 havde sendt, så han billederne fra kampen mellem BSH og Grindsted. Han var ikke i tvivl, og slog han fast, at BSH efter hans vurdering tabte kampen med vilje. Det har BSH-lejren afvist.

Disciplinærinstansen meddelte mandag, at man endnu ikke har modtaget en officiel indberetning fra kampen, og der er således endnu ikke åbnet en formel sag.

Karaktermord som forretningsmodel

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der var engang, hvor dansk journalistik hvilede på et sæt uskrevne regler. Man ringede. Man sendte en mail. Fik man ikke svar, respekterede man det.

Den tid er forbi for mange år siden, og de mest hellige af alle står i spidsen for en blodjagt: Gammelmedierne.

I weekenden bankede journalister fra gammelmedierne på døren hos en nyvalgt folketingspolitikers privatadresse. Ikke for at afdække magtmisbrug. Ikke for at belyse noget af afgørende samfundsmæssig betydning. Men for at få et citat, et billede, en reaktion inden konkurrenten gjorde det.

Det er ikke bare dårlig presseskik. Det er i strid med den.

DR Nyheder har selv nedskrevet i sit eget etiske regelsæt, at man normalt ikke opsøger og konfronterer personer uden aftale. Hverken på privat eller frit tilgængeligt område. Det kaldes gatecrashing, og det er præcis det, DR angiver, at man ikke gør. Alligevel gjorde man det. Da kritikken kom, kom undskyldningen. Men undskyldningen forandrer ikke det grundlæggende problem. DR forbeholder sig desuden i sine egne retningslinjer ret til at indgå aftaler med medvirkende, som man ikke agter at overholde, hvis man selv skønner, at man er ved at afsløre noget. Aftaler med gammelmedierne er med andre ord ikke nødvendigvis det, de giver sig ud for at være.

Og her er det, der er den egentlige pointe: Gammelmedierne kører karaktermordet, inden de kender alle fakta. Personsagerne er deres favoritdisciplin. Det handler om personen, familiemedlemmet, privatlivet. Selv børn jages. Selv de mest basale forseelser bruges som afsæt for historier, der antyder langt mere, end de beviser. Mange af de omtalte personer dømmes aldrig for noget som helst. Alligevel køres historierne, som om de var. Antydningen er metoden. Bevisførelsen er valgfri.

Der er i disse dage også en tendens i den offentlige debat, som fortjener at blive navngivet. Man forventer, at mennesker ikke bare står til ansvar for egne handlinger, men også for deres partners. Det er forståeligt i en etisk diskussion om dømmekraft i valg af nære relationer. Men det er ikke en retslig kategori. I et retssamfund er man ikke skyldig, fordi nogen man bor sammen med har gjort noget forkert. Den skelnen er ved at blive udvandet, og gammelmedierne er med til at udvande den, hver gang de behandler en partners forseelse som den omtaltes egen dom.

Men lad os tale om det, der egentlig er sagen i denne konkrete historie. Rygterne om Cecilie Liv Hansens samlevers forhold var ikke en hemmelighed. De florerede allerede inden kommunalvalget i november. Liberal Alliances organisation var orienteret. Alligevel skete der ingenting, hverken i lokalafdelingen eller i hovedbestyrelsen. Og da rygterne igen tog fart i ugerne inden folketingsvalget, blev partiet endnu en gang gjort opmærksomt på dem. Igen skete der ingenting. Det er præcis det, der er pointen: Det er rygter. Ingen kender alle fakta. Ingen har ført bevis for noget. Og alligevel kørte gammelmedierne historien som en dom.

Det er et organisatorisk og politisk svigt af første klasse fra Liberal Alliances side, og det er den egentlige politiske historie. En historie, der stort set er druknet i støjen om, hvem der bankede på hvilken dør.

Konsekvensen af denne journalistik er ikke abstrakt. Den er meget konkret: Borgere afskrækkes fra at deltage i demokratiet, fordi prisen er for høj. For dem, der alligevel vælger at stille op, gælder det om at leve, og lade sin familie leve, et liv uden den mindste form for fejltagelse. En standard, som de journalister der stiller kravet, aldrig selv ville kunne leve op til, men de elsker blodjagten i sekundet et nyt medlem får en fod indenfor, så ringes tidligere kolleger, skolekammerater, aktindsigter søges i uddannelsespapirer og meget andet, hvorfor?

Det er ikke journalistik. Det er karaktermord som forretningsmodel. Og klikket betaler regningen.

Liberal Alliance ekskluderer nyvalgt stemmesluger

Af
Patrick Viborg
-
0

Liberal Alliance ekskluderer det nyvalgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen, fordi hun ifølge partiet ikke har været ærlig om “yderst alvorlige forhold i sit private liv”. Det fremgår af en mail fra partiet til Ritzau, som TV 2 omtaler.

Sagen rammer et af partiets mest markante nye navne efter folketingsvalget tirsdag 24. marts 2026. Cecilie Liv Hansen blev valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds, hvor Liberal Alliance fik to mandater. Ved fintællingen stod hun som den kandidat, der hentede flest personlige stemmer blandt partiets opstillede i storkredsen.

Hun fik i alt 2.569 stemmer i Sydjyllands Storkreds og var dermed den store stemmesluger for Liberal Alliance i området.

Cecilie Liv Hansen har i forvejen haft flere tunge politiske poster. Hun er valgt til Kolding Byråd for Liberal Alliance og sidder også i regionsrådet i Region Syddanmark.

Eksklusionen kommer derfor blot få dage efter, at hun fik sit folketingsgennembrud og sikrede sig en plads på Christiansborg. Hvad de “yderst alvorlige forhold” konkret dækker over, fremgår ikke af de oplysninger, der indtil nu er kommet frem.

Venstre afvisende efter møde med Mette Frederiksen

Af
Patrick Viborg
-
0

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har nu været til møde med Mette Frederiksen i hendes rolle som kongelig undersøger.

Ifølge Troels Lund Poulsen arbejder Socialdemokratiets formand på en regeringsløsning med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF. Men den model bliver uden Venstre.

Det står klart efter mødet, hvor Venstre endnu en gang har gjort det tydeligt, at partiet ikke ser sig selv i en ny regering med Socialdemokratiet. Den linje lagde Troels Lund Poulsen allerede fast på valgaftenen, og den blev fastholdt efter samtalen med Mette Frederiksen.

Til DR siger Venstre-formanden:

“Det siger sig selv, at sådan en regering kan vi ikke være med i. Det har vi også meddelt i dag.”

Dermed peger meget på, at Venstre stiller sig uden for en mulig regering, hvis Mette Frederiksen går videre med en konstruktion sammen med SF og Radikale.

Gyldne minutter sender Danmark i afgørende kamp om VM-billet

Af
Patrick Viborg
-
0

Danmark knuste Nordmakedonien 4-0 i Parken efter en stærk anden halvleg og holder dermed liv i håbet om en plads ved VM.

Danmark er stadig med i kampen om en billet til VM.

Efter en første halvleg uden tempo, idéer og egentlig gennemslagskraft fik Brian Riemers hold sat tingene på plads efter pausen og slog Nordmakedonien 4-0 i Parken. Dermed venter der nu en afgørende kamp på udebane tirsdag, hvor en af de sidste VM-pladser skal fordeles.

Det lignede længe en aften, der var ved at glide ud i ingenting. Danmark havde bolden meget, men for lidt skete der omkring det nordmakedonske felt, og publikum måtte vente længe på den forløsning, kampen kaldte på.

Den kom til gengæld med voldsom kraft efter pausen.

Mikkel Damsgaard blev den spiller, der fik åbnet opgøret. Han bragte Danmark foran, og kort efter var han også manden bag oplægget, da Gustav Isaksen udbyggede føringen. Isaksen scorede senere igen, da han reagerede hurtigst på en retur efter et fremstød fra Victor Froholdt.

Tre danske mål på ti minutter lukkede i praksis kampen og tog modet fra gæsterne.

Til sidst satte Christian Nørgaard punktum med målet til 4-0, da han headede et hjørnespark fra Christian Eriksen i nettet.

Det ændrede hele stemningen i Parken, som ellers havde været præget af en noget tung og søvnig dansk indsats før pausen.

Tirsdag gælder det så i en afgørende kamp om VM-billetten. Her venter vinderen af Tjekkiet mod Irland.

123...107Side 1 af 107