BUSINESS. Iværksættere med innovative produkter kan nu se frem til langt bedre støtte, når regler og bureaukrati spænder ben for udviklingen. Regeringen har nemlig igangsat de første såkaldte regulatoriske sandkasser, der skal hjælpe virksomheder med at navigere i komplicerede krav og dermed få nye løsninger hurtigere ud til forbrugerne.
De første sandkasser bliver etableret inden for biosolutions og droneteknologi, men ordningen kan senere udvides til flere områder. Et forløb i en sandkasse betyder, at iværksættere i en begrænset periode får adgang til målrettet vejledning og mulighed for at få tilpasset test- og godkendelseskrav, så de ikke bremser udviklingen af nye produkter unødigt.
Formålet er dobbelt. Det skal både være lettere for virksomheder at bringe deres løsninger på markedet, og samtidig skal myndighederne blive klogere på, hvor reglerne i dag gør processen unødigt tung. Ifølge regeringen er det nødvendigt, hvis Danmark fortsat skal være et attraktivt land at starte virksomhed i.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger »Danmark skal være verdens bedste iværksætterland. Derfor skal opstarten for iværksættere være lettere. Alt for ofte møder de en mur af bøvl og byrder, når de skal have nytænkende produkter på markedet. Vi risikerer at tabe fremtidens løsninger på gulvet, fordi virksomhederne mister modet, inden de overhovedet er kommet i gang. Med det her initiativ slipper vi vores iværksættere fri af de bureaukratiske lænker og sikrer, at flere innovative danskere kan gøre drømme til virkelighed«.
Transportminister Thomas Danielsen ser også store muligheder i ordningen, særligt på droneområdet. Han siger »Regeringen arbejder netop nu på en samlet dronestrategi, som kan understøtte branchen. Med den nye mulighed for at hjælpe mindre iværksættere med reglerne gør vi en ekstra indsats for at fremme de muligheder, der er i droneteknologien for dansk erhvervsliv«.
Sandkasserne er en del af Iværksætteraftalen fra 2024 og skal synliggøre, hvor både dansk og europæisk lovgivning i dag spænder ben for virksomhederne. Fra primo 2026 kan iværksættere søge om optagelse i de første forløb via Erhvervsstyrelsen, mens aktører allerede nu kan foreslå nye områder, hvor sandkasser kan gøre gavn.
Aftalen står bag et bredt politisk flertal bestående af regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Initiativet skal gøre det lettere at omsætte gode idéer til virkelighed – og sikre, at danske iværksættere får bedre chancer for at få foden indenfor på markedet.
POLITIK. Under dansk formandskab er EU nået til enighed om den såkaldte Betalingspakke, der skal styrke kampen mod hvidvask og misbrug af hæveautomater i hele Europa. Aftalen blev indgået mellem EU-Parlamentet, Kommissionen og Rådet torsdag den 27. november, hvor Danmark sidder for bordenden, og den betyder markant skærpede krav til hæveautomater, der ikke drives af banker.
I Danmark har der tidligere været konkrete eksempler på misbrug, blandt andet en hæveautomat i en hvid varevogn placeret ved indgangen til det gamle Pusher Street på Christiania. Netop den type kreative løsninger skal der nu sættes en stopper for. Med aftalen skal hæveautomater uden tilknytning til banker registreres i det EU-land, hvor de ønsker at operere, og myndighederne kan afvise registreringen, hvis der vurderes risiko for misbrug eller ulovlige aktiviteter.
Erhvervsminister Morten Bødskov kalder aftalen et vigtigt værktøj i kampen mod kriminalitet. Han siger »Kriminelle skal ikke kunne bruge hæveautomater til deres lyssky aktiviteter. Med den her aftale styrker vi kontrollen og gør livet sværere for kriminelle. Fremover skal automaterne registreres i de lande, hvor de opstilles, og myndighederne kan sige nej, hvis der er risiko for misbrug og hvidvask. Vi siger klart, at de kriminelles smuthuller, bliver lukket. Det er et stærkt nyt våben i kampen mod hvidvask. Derfor er jeg glad for, at der er faldet en aftale på plads«.
Betalingspakken indeholder også nye redskaber til at beskytte almindelige bankkunder mod økonomisk svindel. Fremover skal betalingstjenesteudbydere som banker give kunderne mulighed for at se, hvem de er på vej til at overføre penge til, inden transaktionen gennemføres. Målet er at gøre det sværere for svindlere at lokke forbrugere til at sende penge til falske konti.
En anden central ændring er, at banker og andre udbydere i fremtiden kan komme til at hæfte økonomisk, når en forbruger bliver ramt af identitetsbedrageri, hvor svindlere udgiver sig for at være kundens egen bank. Dermed skærpes presset på udbyderne for at sikre bedre beskyttelse af deres kunder.
Med Betalingspakken strammer EU grebet om både hvidvask og svindel, og den danske regering ser aftalen som et markant skridt i retning af større sikkerhed – både for myndighederne og for helt almindelige borgere.
POLITIK. Justitsministeriet har nu sat gang i en markant stramning af straffene for landets mest alvorlige forbrydelser. Med fremsættelsen af lovforslaget til den nye strafreform skal Danmark tage et historisk skridt mod hårdere konsekvenser for personfarlig kriminalitet. Reformen er resultatet af en bred politisk aftale fra juni 2025, hvor regeringen sammen med en lang række partier blev enige om at hæve straffeniveauet betydeligt de kommende år.
Lovforslaget rummer blandt andet en fordobling af straffen for grov vold og en markant skærpelse for nogle af de groveste forbrydelser i dansk ret. Det gælder blandt andet voldtægter begået ved vold eller trussel om vold, gruppevold, tilfælde af overfaldsvold og vold mod offentligt ansatte. Straffene hæves i disse sager med 50 procent og skal fremover i langt højere grad afspejle forbrydelsens konsekvenser for offeret.
Justitsminister Peter Hummelgaard gør klart, hvorfor regeringen mener, at stramningerne er nødvendige. Han siger »Voldsmænd, der med brutale overfald og voldtægter ødelægger andre menneskers liv, skal mødes med langt hårdere konsekvenser end i dag. Det er ganske enkelt for billigt, når en gerningsmand kan slippe med tre måneders fængsel for på den groveste og mest afstumpede vis at trampe sit bevidstløse offer i hovedet. Derfor er jeg glad for, at vi nu fremsætter et lovforslag, som vil føre til den største samlede strafskærpelse for personfarlig kriminalitet i nyere tid«.
Udover de forhøjede straffe for vold, seksuelle krænkelser og trusler rummer forslaget også en række andre ændringer. Blandt andet foreslås det, at livstidsdømte fremover først kan komme i betragtning til prøveløsladelse efter 20 år i stedet for 12. Beskyttelsen af offentligt ansatte styrkes også, da lovforslaget udvider det strafbare område for chikane, særligt når det gælder deling af krænkende eller identificerbare videoer på sociale medier.
Forslaget skærper desuden straffen for besiddelse og deling af seksuelt materiale af mindreårige, vanvidskørsel og naturkriminalitet, samtidig med at en ny bestemmelse om trafikdrab indføres. På økonomiområdet lægges der op til højere bøder, et fordoblet offerbidrag og en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger.
Det brede aftalefundament bag reformen består af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Med lovforslaget tager aftalen nu form, og arbejdet frem mod en gennemgribende opdatering af straffeniveauet er i gang.
Lovforslaget vil blive behandlet i Folketinget i den kommende tid, hvor det endelige omfang af de nye regler skal fastlægges.
POLITIK. Stoler man på sin bank, skal man kunne regne med, at de krav, man får, også er korrekte. Men en række sager de seneste år har vist, at flere af landets største banker har opkrævet gæld fra kunder, som slet ikke skyldte pengene. Nu vil regeringen stramme reglerne markant, så ulovlig gældsinddrivelse kan stoppes langt hurtigere.
Både Danske Bank og Nordea har tidligere været i centrum for omfattende fejl, hvor henholdsvis omkring 355.000 og 154.000 inkassosager har været berørt. Finanstilsynet har allerede udstedt 22 påbud til fem banker i forbindelse med sagerne. Men fremover skal tilsynet have skarpere redskaber til at gå direkte efter de banker, der fortsætter med at inddrive gæld, selv om de ved – eller burde vide – at den er forkert opgjort eller forældet.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger »Man skal kunne stole på sin bank. Desværre har vi set slemme eksempler på, at helt almindelige danskere har fået opkrævet penge, de slet ikke skyldte, fordi nogle af vores største banker ikke har haft styr på deres systemer. Nu sikrer vi, at der handles hurtigere i fremtiden, hvis bankerne opkræver gæld ulovligt fra deres kunder. Samtidig har Finanstilsynet tydeliggjort, hvad de forventer af bankerne på det her område. Derfor ser vi forhåbentlig ikke flere sager, hvor sagesløse bankkunder får opkrævet gæld i strid med dansk lov«.
Regeringen foreslår, at Finanstilsynet fremover får mulighed for straks at politianmelde en bank, der systematisk inddriver gæld, som banken burde have vidst var forkert. I dag kan tilsynet kun politianmelde, hvis et tidligere påbud ikke bliver fulgt. Derudover lægger regeringen op til, at bankernes ledelser får et skærpet ansvar for at sikre, at sager om ulovlig gældsinddrivelse bliver håndteret korrekt og rettidigt. Finanstilsynet skal løbende have indblik i, hvordan oprydningen skrider frem.
Som led i indsatsen har Finanstilsynet netop udsendt en vejledende udtalelse, der præciserer kravene til bankerne. Kombinationen af de nye initiativer og tilsynets retningslinjer skal være med til at forhindre, at helt almindelige bankkunder igen ender i situationer, hvor de modtager krav på gæld, de aldrig har haft.
Kunsten at lede er også kommunikation. Og i kommunikationen er en vigtig del også at kunne positionere sig. Ikke bare fysisk, men også mentalt. Ikke mindst for lederen spiller det en stor rolle bevidst at kunne positionere sig i forhold til det perspektiv og den vinkel, som lederen selv vælger at kommunikere ud fra. Bevidst at kunne tage andre ”briller” på og ”belyse” verden ud fra andres perspektiver og ståsteder er et ofte overset, men stærkt kommunikationsværktøj, som ledere og mennesker, med stor fordel kan anvende i interaktionen med hinanden. Det handler denne artikel om.
Indledning
Tidligere har jeg skrevet om ”Det handler om Ledelse” og ”Den visions-nære Leder” (se link til artiklerne nederst i denne artikel). En fællesnævner for artiklerne var og er, at God Ledelse også handler om at kunne positionere sig, ikke bare i forhold til magt og indflydelse, men også helt konkret i den direkte interaktion og kommunikation med andre. T- og U-modellen, som jeg netop har skrevet om handlede om at kunne bevare overblikket og samtidigt udnytte evnen til at skabe et tilstrækkeligt indblik at lede efter. Nogle ledelsesmodeller taler om, at vi som ledere skal kunne bevæge os fra ”nærhed” til ”distance” og tilbage igen. Indblik og udsyn. Andrea modeller om at leve livet, som om du lever livet i en robåd og kigge bagud, eller om at leve livet, som om du lever livet i en kano og kigge fremad (spejderlederen Robert Baden Powell), ja faktisk at kunne begge dele vil jeg sige. Mange ledelsesmetaforer kredser om disse og denne vigtige T-U-lederegenskab. 1. – 2. – 3. positions–modellen supplerer disse ledelsesmodeller og kommunikationsværktøjer godt og effektivt.
1. – 2. – 3. position (123-modellen)
123-modellen anviser en konkret, enkel og effektiv kommunikationsstrategi, som lederen især og alle andre kan anvende, når vi overvejer vores interaktioner, og når vi konkret interagerer med andre.
Modellen består i, at lederen undervejs i sine forberedelser og i sin direkte interaktion med andre mentalt vælger, at indtage en af de tre følgende positioner:
Den første mentale position er positionen og rollen som sig selv.
Den anden er positionen og rollen som den anden eller de andre, som lederen interagerer med.
Den tredje position og rolle er en ”ude-fra-og-ind-position”, som om man er ”fluen på væggen”.
Ved mentalt at skifte mellem disse tre mentale positioner og roller undervejs i kommunikationen, så tvinger lederen sig selv til at se temaet og sagen, som kommunikationen handler om, ikke alene fra sin egen position, ståsted og synsvinkel, men også handler om at se temaet og sagen fra de andres position, ståsted og synsvinkel, samt ser det fra et ”ude-fra-og-ind” position og blik.
Det kræver naturligvis, at lederen lytter til og ser efter, hvad de andre deltagere i samtalen siger, gestikulerer og gør. Lederen fornemmer samtidigt stemningen og følelserne hos den enkelte deltager i kommunikationen, sig selv og måske også udenforstående. Lederen bruger hele sit sanseapperat og sin acuity (sanseskarphed). Lederen får dermed et indblik i den feedback de andre deltagere sender tilbage på baggrund af lederens kommunikation. Tilsvarende lægger lederen mærke til reaktionen på egen feedback til andres kommunikation. Kommunikationen kan ses som et uendeligt netværk og loops af interaktioner på kryds og tværs. Jo mere sanseskrap lederen er, jo flere data kan lederen indsamle og dermed forbedre sin egen kommunikation og budskaber allerede mens kommunikationen og interaktionen foregår og selvfølgelig også efter.
At kunne veksle mellem ens egen mentale position (1. position) og de andres (2. position) er en væsentlig faktor og forudsætning for at kunne samskabe holdbare og kreative fællesløsninger. Løsninger der baseres på de kompetencer, der sættes i spil, og som lederen lader komme til orde i interaktionen.
Den tredje position (3. Position) tager lederen mentalt op i helikopteren: Positionen giver lederen et ”ude-fra-og-ind-blik” på, hvad der foregår rundt om bordet, eller hvor kommunikationen nu foregår. I 3. position har lederen mulighed for at danne sig nye indsigter til gavn for sin kommunikation i 1. og 2. position:
For det første kan lederen i 3. position danne sig et mentalt overblik over, om kommunikationen, mødet, samtalen (eller hvad det nu er, der foregår) er på rette kurs.
For det andet sker der det, når man går i 3. position og ”ud af selve kommunikationsituationen”, at følelserne om ikke helt – for en stund – trækkes ud af kommunikationen, så dog dæmpes markant. De egentlige kommunikations-budskaber ses og høres derved ofte mere skarpt og præcist fra denne position. “Følelses-støjen” dæmpes – sanseskarpheden skærpes.
For det tredje kan lederen i 3. position bliver opmærksom på de underliggende kommunikationsmønstre, som den samlede kommunikation i 1. og 2. position ikke er i stand til at afdække. Det kan være ”interne kommunikationsmønstre” mellem to-tre mødedeltagere undervejs i mødet. Og det kan være subtile non-verbale kommunikationsmønstre fra den enkelte deltager i kommunikationssituationen.
Og det kan være flere andre ting på spil. Ved at afdække disse mønstre i 3. position, kan lederen bringen den viden tilbage og anvende den i både 1. og 2. position og dermed styrken den samlede kommunikation i rummet.
Eksempel på at anvende af 123-modellen
Til de forberedte møder anvender jeg altid 123-modellen. Når dagsordenen og mødedeltagerlisten er klar, går jeg mentalt mødet igennem pkt. for pkt. Jeg kigger deltagerlisten igennem. For hver eneste deltager husker jeg tilbage på, hvornår jeg sidst mødte vedkommende. Husker på hvad vi talte om, og hvad der er sket siden da. Forhold som kan have indflydelse på vores relation under det kommende møde. Derefter ”afspiller jeg mødet som en film” for mit indre blik, hvor jeg forestiller mig mødet gennemført i den bedst mulige udgave ud fra den drejebog, som jeg har tænkt mødet bedst muligt kan gennemføres efter. De tre positionen afprøves og testes af. Det giver ofte god anledning til efterfølgende justeringer inden det virkelige møde.
I de mere tilfældige møder anvender jeg også 123-modellen, dog mere intuitivt, men ud fra samme principper som for de forberedte møder. ”Filmen” formes blot undervejs i interaktionen.
Efter hvert møde giver jeg mig selvfølgelig også lejlighed og tid til en kort selv-feed-back, hvor 123-modellen også sættes i spil.
SPORT. Håndboldprofilen Mathias Gidsel er nu officielt blandt kandidaterne til prisen som Årets Sportsnavn. Det står klart, efter Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark har offentliggjort alle 15 nominerede til den prestigefyldte hæder.
Nominationen kommer efter et år, hvor Gidsel igen har leveret præstationer i absolut verdensklasse. For andet år i træk blev han kåret som verdens bedste håndboldspiller, og hans 2025-sæson bød desuden på titler som den mest værdifulde spiller ved både VM og i Champions League. I begge turneringer sluttede han også som topscorer.
Med landsholdet sikrede han sig VM-guldet, mens han i klubtrøjen hos Füchse Berlin kunne løfte pokalen som tysk mester. Også her blev han hædret som sæsonens bedste spiller.
Blandt de øvrige nominerede finder man markante navne som Holger Rune, Jonas Vingegaard og Anders Antonsen, der tilsammen tegner et stærkt felt på tværs af dansk elitesport.
Prisen som Årets Sportsnavn har været uddelt siden 1991, hvor håndboldens profiler fem gange har løbet med titlen. Senest i 2023, hvor herrelandsholdet modtog hæderen.
Fremover gives prisen udelukkende for individuelle præstationer, mens holdpræstationer belønnes med den nye pris Årets Hold.
Vinderen afsløres ved sportsgallaen Sport 2025 i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 3. januar 2026. Her vil en dommerkomité pege på, hvem af de 15 nominerede der får årets største danske idrætstitel.
KULTUR. Farverige guirlander, hjemmelavede medaljer og forventningsfulde elever har sat scenen på skoler over hele landet den seneste måned. Hele 29.419 børn fra 1.429 klasser og 509 skoler har deltaget i årets DIF Skole OL for indskolingen – og nu er vinderne fundet.
Formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, glæder sig over den store opbakning »Når over 29.000 børn deltager i DIF Skole OL, sender det et stærkt signal – idræt og bevægelse spiller en vigtig rolle for børns trivsel og skoleliv. Her handler det ikke bare om motion, men om glæde, fællesskab og værdifulde oplevelser i børnehøjde. Det er netop den slags idrætsfællesskaber, vi i DIF ønsker at styrke og udbrede i hele landet« siger han.
DIF Skole OL for indskolingen fungerer ikke som en klassisk konkurrence. Her jagter klassen point som fællesskab gennem fantasifulde lege og motoriske udfordringer – fra at rulle som pandaer til at gå i trillebør eller løbe baglæns. Fokus er på samarbejde, idrætsglæde og at alle kan være med.
Her er vinderklasserne 2025
klasse • Norddjurs Friskole 0.A, Norddjurs Kommune • Gerbrandskolen 0.D, Københavns Kommune • Vejlebroskolen 0.B, Ishøj Kommune
klasse • Nordstjerneskolen 1.B, Frederikshavn Kommune • Tove Ditlevsens Skole 1.D, Københavns Kommune • Norddjurs Friskole 1.A, Norddjurs Kommune
klasse • Varnæs Skole 2.A, Aabenraa Kommune • Gerbrandskolen 2.A, Københavns Kommune • Norddjurs Friskole 2.A, Norddjurs Kommune
klasse • Nordstjerneskolen 3.A, Frederikshavn Kommune • Langelinieskolen 3.D, Københavns Kommune • Marie Kruses Skole 3.B, Furesø Kommune
Eleverne kan se finaleshowet online, hvor klasserne bliver hyldet for deres indsats.
DIF Skole OL har dermed endnu engang vist, at bevægelse og fællesskab kan samle børn på tværs af skoler og landsdele – og give plads til både jubel, leg og sammenhold.
SPORT. Feltet er nu sat. Med offentliggørelsen af de sidste fem kandidater er alle 15 nominerede til prisen som Årets Sportsnavn 2025 fundet. Det oplyser Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Club La Santa i en fælles udmelding, der tegner billedet af et sportsår med historiske danske resultater.
De fem nye navne, som fuldender listen, spænder bredt mellem etablerede verdensstjerner og nye profiler, der for alvor har markeret sig i 2025.
Formand for Team Danmark Lars Krarup lægger ikke skjul på sin begejstring »Året efter et OL er ofte et år, hvor nye talenter folder sig ud og etablerer sig som verdensklasseatleter. Således også i 2025, hvor listen over kandidater til prisen som Årets Sportsnavn 2025 med de sidste fem navne nu er komplet. Og blandt de femten stærke kandidater er der både etablerede stjerner og nye og spændende navne. Jeg vil gerne lykønske alle femten – for alene det at være blandt kandidaterne til prisen som Årets Sportsnavn er en stor ære og vidner om ekstraordinære præstationer« siger han.
Også DIF’s formand Hans Natorp roser niveauet »Når man ser de 15 nominerede samlet, får man et klart indtryk af den kvalitet og professionalisme, der præger dansk elitesport. Der er tale om et felt, der rummer både store resultater og stærke fortællinger om hårdt arbejde og målrettethed. Jeg glæder mig over, at vi med nomineringerne kan anerkende de sportspræstationer, som har gjort året til noget særligt. Stort tillykke til alle de nominerede« siger han.
De fem nye navne
• Niklas Larsen, cykling – blandt andet VM- og EM-guld i 4 km holdforfølgelsesløb og EM-bronze i enkeltstart • Mathias Gidsel, håndbold – VM-guld, topscorer og MVP ved både VM og i Champions League • Holger Rune, tennis – vinder af Barcelona Open og finalist i Indian Wells • Anna Munch, sejlsport – EM-guld, grand slam-medaljer og verdensranglistens nummer et • Christian Andersen, SUP – VM-guld i sprint og førende på europæisk SUP-rangliste
De tidligere offentliggjorte nominerede tæller profiler som Jonas Vingegaard, Cathrine Laudrup-Dufour, Anders Antonsen, Mathias Fullerton og Clara Tauson. En liste, der viser et usædvanligt bredt dansk elitefelt med medaljer fra stort set alle grene af international topidræt.
Prisen uddeles siden 1991 Årets Sportsnavn kåres på SPORT 2025 i Herning den 3. januar, hvor vinderen modtager 75.000 kroner og indtræder i en lang tradition af danske sportspersonligheder, der siden 1991 har fået hæderen.
Dommerkomitéen tæller blandt andre H.M. Kongen, Michael Laudrup, Camilla Martin og ledelserne i både DIF og Team Danmark.
De tre finalister udpeges senere, inden vinderen afsløres live på DR1 ved sportsgallaen i Herning.
POLITIK. Med beskæftigelsesreformen får både kommuner og a-kasser langt friere rammer til at hjælpe ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet. Nu følger en pulje på 120 millioner kroner, som skal bruges til at opkvalificere ledere og medarbejdere, så de er klar til de nye arbejdsgange.
Reformen betyder færre proceskrav, mindre bureaukrati og større frihed for sagsbehandlerne, der fremover skal skræddersy mere individuelle forløb for borgerne. Det kræver nye kompetencer i hele beskæftigelsessystemet – og derfor er midlerne afsat.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek forklarer »Arbejdet med at hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet har i for høj grad været præget af krav til processer og tidskrævende formaliteter. Nu giver vi sagsbehandlerne større frihed, hvor deres faglighed virkelig kan komme i spil, så borgerne kan få den indsats, der passer til den enkelte.«
Puljen udmøntes i perioden 2026-2028. Ifølge aftalen mellem regeringen og KL skal kommuner og a-kasser medfinansiere opkvalificeringen, men kun fra 2027. Da budgetterne for 2026 allerede er vedtaget, stilles der ikke krav om medfinansiering det første år. I 2027 og 2028 skal kommuner og a-kasser selv bidrage med 20 procent af det beløb, de søger om.
Med de nye penge får systemet mulighed for at løfte kvaliteten af sagsbehandlingen netop dér, hvor reformen giver medarbejderne et større fagligt ansvar og mere fleksibilitet i hverdagen.
POLITIK. Flere danske virksomheder står i de kommende år foran et generationsskifte, og mange virksomhedsejere nærmer sig pensionsalderen uden at have en oplagt arving eller køber klar. Det kan betyde lukninger, salg til udlandet og tab af både arbejdspladser og lokal forankring.
Derfor behandler Folketinget nu et lovforslag, der skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden selv at blive beskattet af salget. Skatteforpligtelsen skal i stedet følge virksomheden og de nye ejere.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger »Gode virksomheder skal kunne føres videre af dem, der kender dem bedst. Det må bøvlede skatteregler ikke blokere. Vi skal styrke iværksætteri i hele Danmark, og lovforslaget er et vigtigt redskab for erhvervslivet i bl.a. vores landdistrikter. F.eks. den lokale tømmervirksomhed, hvor de unge svende ønsker at drive virksomheden videre, når mester går på pension. Det sikrer arbejdspladser og virksomheder med fortsat lokal forankring.«
Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen bakker op »Det er afgørende, at vi i Danmark sikrer et incitament for erhvervsdrivende til at drive virksomhed og til at føre en virksomhed videre. Det skal ikke koste dyrt for en virksomhedsejer, der finder det meningsfuldt at overdrage sin virksomhed til medarbejderne. Det skal vi tværtimod støtte, så der er alternativer til lukning eller salg af virksomheden til fx udenlandske købere.«
I dag kan virksomheder allerede overdrages skattefrit til familiemedlemmer, nærtstående medarbejdere og erhvervsdrivende fonde. Med det nye lovforslag udvides mulighederne, så medarbejdere i fællesskab kan overtage virksomheden og finansiere et generationsskifte gennem en medarbejderejet model.
Lovforslaget skal dermed supplere de eksisterende generationsskiftemodeller og være med til at sikre, at danske arbejdspladser og lokale virksomheder bevares frem for at lukke eller blive opkøbt af udenlandske aktører.
Forslaget udspringer af Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik sammen med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
