1.9 C
Copenhagen
mandag 17. november 2025

På sporet af tvivlsomme beslutninger – anno 2025

0

De fleste svære beslutninger, vi som mennesker og ledere træffer, er tvivlsomme beslutninger. Der vil altid være en vis usikkerhed i vores valg, som vi først bagefter eller måske aldrig får afklaret, om de valg var rigtige og/eller de bedste. For vi kunne altid have gjort noget andet. Også selv om vi – dengang valget og beslutningen skulle træffes – ikke så andre udveje. Dette gælder også, når vi står i stemmeboksen på tirsdag d. 18. november 2025 til det kommunale- og regionale valg. Derfor er det betydningsfuldt, at vi, som mennesker og specielt som ledere, opøver evnen og finder vores personlige strategi for at træffe disse tvivlsomme beslutninger og konkret evner at realisere dem og ikke mindst korrigerer dem, når vi bliver klogere.

Hvad er er en tvivlsom beslutning?

Inden vi gør det, gør vi klogt i at definere begrebet ”en tvivlsom beslutning”. For vores strategi, for at træffe tvivlsomme beslutninger, vil afhænge af den definition, som vi beslutter os for. Jeg har tidligere skrevet en artikel ”om at beslutte sig”, hvor jeg bl.a. skrev lidt om beslutningers karakter:

Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste. Ubevidste beslutninger som styres af vores underbevidsthed og som bliver en del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange menneskers vegne.

De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi i forskellige situationer siger, at vi ikke havde noget valg, passer det ikke, for vi kunne beslutte ikke at gøre nået. På den anden side træffer vi dagligt uendelig mange ubevidste beslutninger. Det skal vi være glade for. Blandt andet fordi styringen af vores krop fysiologisk er særdeles kompleks, og det foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i og styre, om end vi også i nogen grad bevidst kan påvirke denne styring.

Den bedst mulige beslutningstagning kræver derfor vores evne, og ikke mindst lederens evne, til at kunne fremskaffe det bedst mulige beslutningsgrundlag. Behovet for dette informationsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og branche. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, mens andre kræver noget mindre. Men ét tilstrækkeligt beslutningsgrundlag skal under alle omstændigheder etableres.

Ud over et valg på et givet grundlag, så består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor længe der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført (implementeret), og dels på hvor længe beslutningen fastholdes.

Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og ikke ser beslutningen reelt gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en holdbar og egentlig beslutning.

Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi ikke om en beslutning, men kun om en hensigt af begrænset værdi.

En beslutning er derfor at træffe et valg ud fra det bedst mulige grundlag og føre beslutningen ud i livet enten alene eller sammen med andre. Efterfølgende at fastholde beslutningen, så længe den giver mening for det liv, vi ønsker at leve. Det gælder for mennesker, for ledere, virksomheder, organisationer og samfund.

En beslutning vil derfor altid, i en eller anden grad, kunne betragtes som tvivlsom. Og når vi holder fast i den definition, og vi ikke er i tvivl om den, så tegner der sig en mulig strategi for at kunne lede efter tvivlsomme beslutninger. Vi kan i den sammenhæng også tale om begrebet: Tvivlens nådegave.

Strategien for tvivlsomme beslutninger

Beslutninger er derfor, i min optik, altid relative og socialt konstruerede, og de er bedst forklarlige gennem et socialkonstruktivistisk tankesæt. Tager vi det udgangspunkt, så giver det grobund for en holdbar strategi for at træffe og håndtere tvivlsomme beslutninger og udnytte tvivlens nådegave.

Det er en styrke at være i tvivl, når tvivlen kædes sammen troen, håbet, viljen, roen og evnen til at træffe beslutninger og reelt skabe forandringer, som jeg skriver om i bogen ”Majoren fra Sarajevo”. Den dag en leder ikke er i tvivl og ikke til stadighed leder efter de bedst mulige beslutninger i situationen, så er der grund til bekymring. HAWKEYE er altid på spil, som Stig Brammer og jeg skriver i bogen ”Den Fremragende Mellemleder”.

Evnen til at modtage rettidig feedback fra dig selv, dine medarbejdere og din omverden i øvrigt, og evnen til at tage fejl, håndtere dem og komme videre er også dele af strategien.

Strategien for tvivlsomme beslutninger handler om, at lederen som udgangspunkt stiller de helt centrale spørgsmål til sig selv, sit lederteam og sine medarbejdere, ja måske ud i hele sit netværk. Det afgørende er, at lederen finder de mest præcise og tilstrækkeligt dybdeborende svar på spørgsmålene, så tvivlen omdannes til en konstruktiv og kreativ medspiller, som aldrig forsvinder helt fra lederens mindset. Tvivlen ”parkeres” i en bevidst risikovurdering, der ofte med fordel kan kommunikeres ud til den berørte omverden.

Nogen af de helt centrale spørgsmål kan være: Hvorfor er den beslutning, som du er ved at træffe, vigtig for dig/jer? Hvad giver den beslutning dig/jer? Hvordan ved du, at beslutningen er den rigtige for dig/jer?

Hvordan vil din beslutning blive modtaget i din/jeres omverden? Hvordan vil beslutningen påvirke din/jeres omverden? Og hvordan og hvornår ved du, at beslutning er gennemført og reelt implementeret og ført ud i livet? ….. Ja, flere spørgsmål kunne sagtens tilføjes. I denne forbindelse faldt jeg over Klaus Bakdals meget tankevækkende og inspirerende artikel ”Tvivlens nådegave”, som du finder på: https://bakdal.dk/onewebmedia/Tvivlens_na%CC%8Adegave.pdf

HUSK at stemme på tirsdag den 18. november 2025, hvis du bliver i tvivl, så husk også på, at du kan gøre det om om 4 år. Rigtig God valgdag.

Se også:https://ddig.dk/kunsten-at-lede-efter-sandheden/

SF vil fritage Tønder for regningen: Tomme huse skal væk uden kommunal medfinansiering

0

BOLIG. Tønder Kommune er blandt landets hårdest ramte, når det gælder affolkning og tomme boliger, og nu foreslår SF en model, der skal lette presset markant. Partiet vil nemlig gøre det gratis for udsatte kommuner at fjerne nedrivningsklare boliger ved helt at afskaffe den kommunale medfinansiering.

I Tønder står 2.239 boliger tomme, og hele 1.715 af dem er vurderet som nedrivningsklare. Det betyder, at hvert år får kommunen en statslig pulje til nedrivning – men kun hvis kommunen selv betaler 40 procent af regningen. Og den ordning rammer skævt, mener SF.

Det lokale byrådsmedlem Bjarne Lund Henneberg peger på, at økonomien ikke hænger sammen i kommuner, hvor udfordringerne bliver større, mens skatteindtægterne falder. »Tønder Kommunes budgetter er små, og det vil være en stor lettelse, hvis vi både får flere penge at rive ned for og slipper for den kommunale medfinansiering. Det vil betyde noget for velfærden, men det vil også bringe en bedre balance i boligmarkedet og forskønne landsbyerne for de tilbageværende, at de tomme og nedrivningsklare boliger kommer væk« siger han.

I år har Tønder fået 3.887.733 kroner til nedrivning og får 60 procent af beløbet refunderet. Resten skal kommunen selv finde. Det skal ændres, mener SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, der står bag forslaget. »Det er ganske enkelt uretfærdigt, at kommuner som Tønder, der kæmper med affolkning, faldende skatteindtægter og tomme huse, skal betale lige så meget som de kommuner, der har langt bedre økonomi. Vi skal give de kommuner, der har det sværest, en reel mulighed for at løfte sig« siger hun.

Forslaget går ud på at fritage kommuner, der har både mange nedrivningsklare boliger, negativ befolkningstilvækst og status som landdistriktskommuner, for den kommunale medfinansiering. Samtidig vil SF afsætte flere midler til området, fordi den nuværende pulje er for lille til at følge med udviklingen.

Partiet foreslår at investere 350 millioner kroner årligt i landdistrikterne. Af dem skal 200 millioner bruges på yderligere nedrivning af tomme boliger, hvoraf 100 millioner målrettes de ti mest udfordrede kommuner – heriblandt Tønder og Sønderborg. De resterende 150 millioner skal gå til at skabe flere almene boliger i landdistrikterne, så der også er gode muligheder for dem, der vil blive eller flytte til områderne.

SF ønsker samtidig at give mulighed for, at almene boligselskaber kan overtage nogle af de tomme private boliger, som stadig er i god stand.

Ifølge partiet skal hele pakken finansieres gennem SF’s samlede økonomiske plan. Blandt andet foreslås det at afskaffe den udvidede frist for momsafregning, som ifølge Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte kan frigøre omkring 300 millioner kroner årligt.

Tønder er blandt de kommuner, der vil være tydeligt omfattet. Kommunen ligger i toppen målt på både antal nedrivningsklare boliger og faldende befolkningstal – og SF håber, at en målrettet indsats kan vende udviklingen og fjerne de tomme huse, der står som synlige tegn på affolkningen.

Alle JYSK-butikker holder lukket på søndag: 2.500 medarbejdere fejres i Odense

0

På søndag den 16. november vil alle JYSK-butikker i hele Danmark holde lukket. Årsagen er, at kædens medarbejdere får en velfortjent fridag oven på årets store medarbejderfest, som finder sted lørdag aften i Odense Congress Center.

Festen samler 2.500 medarbejdere fra butikker, lager og kontorer – og partnerne er også inviteret, som traditionen foreskriver. Nogle butikker lukker derfor lidt tidligere lørdag den 15. november, mens alle butikker holder helt lukket om søndagen. Kunderne kan dog fortsat handle på JYSK.dk.

Country Director for JYSK Danmark, Bo Viktor Andersen, glæder sig til begivenheden:
»Traditionen med en årlig JYSK-fest startede hjemme ved Lars Larsen i 1979, og lige siden har det været en fast årlig tradition. Siden 2004 har vi holdt det i Odense, som er centralt i landet, så vi kan få så mange medarbejdere fra vores butikker, lager og kontorer med til fest. Jeg glæder mig rigtig meget til et brag af fest, hvor vi i år har rekord-mange deltagere – det kan kun blive fantastisk.«

Efter festen overnatter medarbejderne på hotel, og søndag bruges til at restituere – inden hverdagen igen kalder.

90’er-tema og stort awardshow

Sidste år var temaet Great Gatsby. I år står den på 90’er-fest, når JYSK hylder medarbejderne med mad, musik og et stort awardshow. Blandt andet kåres Danmarks bedste JYSK-butik, distrikt, sælger og elev.

»Til festen hylder vi de medarbejdere, der har opnået ekstraordinære resultater, og derfor er der altid stor spænding i forhold til hvem der vinder i de forskellige kategorier. Det er altid et brag af en fest. Vores medarbejdere fortjener at få en fridag for det store arbejde, de yder. Jeg er sikker på, at vi får den investering mange gange retur, og så håber jeg, de får den fedeste fest nogensinde,« siger Bo Viktor Andersen.

Tilbage på mandag

Fra mandag den 17. november er alle JYSKs 117 butikker igen åbne og klar til en travl periode med Black Week og julesalg.

Åbningstider kan som altid findes her: Find butik | JYSK


Fakta om JYSK-festen:
• Festen har været afholdt hvert år siden 1979
• Traditionen startede hjemme hos grundlæggeren Lars Larsen
• Siden 2004 har festen været afholdt i Odense Congress Center
• Medarbejdere + partnere deltager hvert år

Curlingkvinderne bliver første danske navn til vinter-OL i 2026

0

SPORT. Det danske kvindelandshold i curling bliver de første atleter, der officielt er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026. Holdet blev onsdag præsenteret i forbindelse med Danish Open i Hvidovre, hvor de fem spillere allerede er på isen i denne uge.

Holdet består af Madeleine Dupont, Denise Dupont, Jasmin Lander Holtermann, My Larsen og Mathilde Halse. De fem kender i forvejen OL-formatet ud og ind, for de repræsenterede også Danmark ved vinter-OL i Beijing i 2022.

DIF’s chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard, kalder holdet en stærk første udtagelse til legene.

»Vi sender et stærkt curlinghold til vinter-OL. Alle fem spillere har været til OL før og kender OL-presset på godt og ondt. Vi håber på curlingfeber i Danmark, når det hele går løs i februar« siger han.

Hos Team Danmark ser man lige så optimistisk på vinterens udsigter. Sportsdirektør Lars Balle Christensen fremhæver især det niveau, holdet har vist det seneste år.

»Curlingholdet har præsteret på et meget højt niveau den seneste tid, hvor det er blevet til mange gode resultater. Sammen med forbundet har vi givet mulighed for, at de har kunnet øge deres træningsmængde, og holdet har gennemgået en positiv udvikling« siger han.

Skipper Madeleine Dupont fortæller, at kvalifikationen allerede i marts har givet holdet et langt bedre afsæt end tidligere år, hvor OL-pladsen ofte blev sikret langt senere.

»Det giver en stor ro at være inde i så god tid. Vi har kunnet forberede os målrettet, og træningen går virkelig godt. Vi glæder os helt vildt til Milano Cortina« siger hun.

Curlingturneringen ved vinter-OL 2026 afvikles på isstadionet i Cortina d’Ampezzo, der både har lagt is til OL i 1956 og til en ikonisk scene i James Bond-filmen For Your Eyes Only. Danmark åbner turneringen 12. februar mod Canada og møder i løbet af gruppespillet blandt andre Sverige, Italien, Storbritannien og Schweiz.

home indfører barselstilskud til kædens 900 ansatte

0

Ejendomsmæglerkæden home tager nu et markant skridt for at forbedre vilkårene for medarbejdere, der skal på barsel. Fra 1. juli 2025 indfører kæden et barselstilskud på 1.500 kroner om ugen i op til 24 uger. Ordningen gælder med tilbagevirkende kraft for medarbejdere, der er gået på barsel i andet halvår af 2025.

Administrerende direktør Martin Wiesener kalder initiativet et nødvendigt løft af branchens arbejdsvilkår.

»Vi skal turde modernisere os og være en attraktiv arbejdsplads – også for dem, der ønsker at få børn. Barsel er en glædelig begivenhed, og i home synes vi, det er naturligt at tage dette skridt og forbedre vilkårene på et område, som betyder meget for mange af vores medarbejdere« siger han.

Home har omkring 900 medarbejdere fordelt på 170 butikker i hele landet. Tilskuddet bliver givet som et supplement til de medarbejdere, der får løn under barsel via deres arbejdsgiver – en selvstændig franchisetager i home-kæden. Tilskuddet træder ikke i stedet for barselsdagpenge, men lægger sig oven i den almindelige løn.

For Martin Wiesener handler tiltaget både om at skabe bedre balance for medarbejderne og om at tage ansvar som virksomhed.

»Det ligger mig meget på sinde, at mæglerfaget skal være attraktivt og passe til et moderne liv, hvor arbejds- og familieliv går hånd i hånd. Med barselstilskuddet tager vi et vigtigt første skridt i den retning« siger han.

Han tilføjer, at branchens arbejde i høj grad er menneskebåret.

»Mæglerfaget handler i høj grad om mennesker. Vores medarbejdere møder kunder midt i nogle af deres største livsforandringer – når de får børn, flytter sammen eller flytter fra hinanden. Det kræver empati og engagement, og derfor skal vi også sikre, at vores egne medarbejdere har ordentlige rammer, når livet ændrer sig« siger han.

Barselstilskuddet er en del af en bredere indsats for at modernisere arbejdsforholdene i branchen. Home er en af landets største ejendomsmæglerkæder og et datterselskab af Realkredit Danmark under Danske Bank-koncernen. Kæden blev stiftet i 1989 og råder i dag over ca. 900 ansatte og 130 franchisetagere.

20 millioner på vej til teater for børn og unge

0

Børn og unge over hele landet kan se frem til flere scenekunstoplevelser. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil afsætte 20 millioner kroner til teater for yngre publikummer, hvoraf størstedelen går til landets egnsteatre og små storbyteatre.

17 millioner kroner bliver fordelt ligeligt mellem de 28 egnsteatre og 20 små storbyteatre i Danmark. Hvert teater får dermed omkring 350.000 kroner til særlige indsatser, der skal bringe børn og unge tættere på scenekunsten. Derudover får Teatercentrum 3 millioner kroner til at gennemføre KLAP-børneteaterfestivalen i 2026.

Kulturministeren understreger, hvor vigtig scenekunst er for børn og unge – især i en tid, hvor mange digitale tilbud fylder meget i hverdagen.

»I Danmark har vi en helt særlig tradition for teater til børn og unge. De danske teatre laver scenekunst i øjenhøjde med børn og unge og tager dem alvorligt. Når vores børn og unge oplever dansk teater, sikrer vi, at de får nogle nærværende oplevelser, så de ikke drukner i let fordøjelige digitale tilbud. Og med den verdenssituation vi har i dag, har det aldrig været vigtigere at sikre dansk kultur. Jeg er derfor enormt glad for, at vi kan sende 17 mio. kroner til vores egnsteatre og små storbyteatre, så de kan skabe fantastisk teater for børn og unge rundt om i landet. Jeg er glad for, at vi kan støtte den fremragende KLAP-teaterfestival for børn« siger Jakob Engel-Schmidt.

Midlerne stammer fra finansloven for 2025 under puljen ’Flere i teatret’. Før de kan udbetales, skal ordningen godkendes af Folketingets Finansudvalg.

De første fem kandidater til Årets Sportsnavn 2025 er afsløret

0

SPORT. Dansk elitesport har igen haft et år i absolut verdensklasse, og nu er spændingen skudt i gang. De første fem nominerede til Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025 er offentliggjort. I alt 15 atleter indgår i feltet, som afsløres løbende frem mod kåringen ved SPORT 2025 i Herning den 3. januar.

Formand for DIF og formand for dommerkomitéen Hans Natorp glæder sig over det høje niveau, der igen præger dansk sport.

»Det er altid en fornøjelse at følge, hvordan danske atleter igen og igen leverer toppræstationer på den største internationale scene. De første fem finalister har ikke blot opnået imponerende resultater i fem forskellige sportsgrene. De har også vist de røde og hvide farver frem på allerfornemmeste vis på medaljeskamlen og gjort danskerne stolte« siger han.

Også Team Danmarks formand Lars Krarup hæfter sig ved, hvor stærkt de nominerede står efter et år fyldt med resultater.

»Atleterne har igen i 2025 vist Dannebrog frem over hele verden. At det hvert eneste år er en ualmindelig svær opgave at udvælge de nominerede til Danmarks fornemmeste idrætspris, siger alt om dansk eliteidræts høje niveau, og kigger man på listen over de fem første nominerede til Årets Sportsnavn har hver og en gjort indtryk. Det har krævet præstationer ud over det sædvanlige for at blive nomineret til Årets Sportsnavn 2025« siger han.

De første fem nominerede

Feltet spænder bredt over både cykling, hestesport, badminton, bueskydning og skydning:

  • Jonas Vingegaard, cykling: Vinder Vuelta a España, bliver nummer to i Tour de France og ligger nummer to på verdensranglisten.
  • Cathrine Laudrup-Dufour, dressur: Henter to EM-sølvmedaljer og en EM-bronze.
  • Anders Antonsen, badminton: Vinder Indonesia Open, French Open, VM-bronze og er nummer to på verdensranglisten.
  • Mathias Fullerton, bueskydning: Tager World Games-guld, VM-sølv, EM-guld og er nummer ét i verden.
  • Rikke Mæng, skydning: Vinder EM-guld, World Cup-sølv og ligger nummer tre på verdensranglisten.

Prisuddelingen har rødder tilbage til 1991, og blandt tidligere vindere finder man profiler som Viktor Axelsen, Caroline Wozniacki, Mads Pedersen og Jonas Vingegaard. I år uddeles prisen i partnerskab mellem Club La Santa, DIF og Team Danmark, som sammen udvælger de 15 nominerede før dommerkomitéen vælger årets endelige vinder.

Kåringen finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor SPORT 2025 bliver sendt direkte på DR1. Med prisen følger 75.000 kroner og en af dansk idræts mest prestigefyldte titler.

Ny kortlægning viser stort hul i kommunernes naturtilbud

0

Danskerne strømmer ud i naturen som aldrig før, men rundt om i landet halter kommunerne efter, når det gælder faciliteter til de mange fællesskaber, der dyrker motion under åben himmel. En ny kortlægning fra Danmarks Idrætsforbund peger på, at kun 19 ud af 98 kommuner har et egentligt mødested for outdooridrætten, og fire kommuner har faciliteter på vej.

Ifølge de nyeste tal fra Idrættens Analyseinstitut er 58 procent af danskerne over 16 år aktive i naturen. Mountainbike, orienteringsløb, løb og stand up paddle er blandt de aktiviteter, der trækker, og naturen er blevet danskernes foretrukne motionsarena. Men selv om lysten er stor, er rammerne ikke fulgt med.

Thomas Bach, næstformand i DIF, kalder situationen et benspænd for fællesskabet.

»Rigtig mange danskere nyder at bevæge sig i naturen, og corona-perioden har været med til at sætte ekstra skub på den udvikling. Det er godt for både vores fysiske og mentale sundhed. Desværre er rammerne ikke fulgt med den eksplosive vækst, hvilket gør det meget svært at dyrke fællesskabet omkring aktiviteten. Der mangler mødesteder til at dyrke det sociale for både idrætsforeninger og de, der organiserer sig på egen hånd« siger han.

Aalborg Kommune er blandt de få, der er godt med. Her fungerer Vestre Fjordpark allerede som samlingssted for svømmere, kajakudøvere og andre vandsportsaktiviteter. Derudover er en ny friluftspavillon på vej i Kongshøj Skov.

»Med en friluftspavillon skaber vi ikke bare ly for regnen, vi skaber rammer for fællesskab, bevægelse og naturoplevelser på tværs af generationer. Mountainbikere, spejdere og skoleklasser får et naturligt samlingspunkt, der gør det lettere at vælge naturen til – også når vejret driller. Det er præcis den slags initiativer, der gør friluftslivet mere tilgængeligt og inkluderende, og som vi som kommune skal bakke op om. Og vi oplever at det ikke bare understøtter eksisterende aktiviteter, men også skaber synergier mellem foreninger og skaber nye fællesskaber og aktiviteter« siger Jes Lunde, rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Kortlægningen er lavet i samarbejde med blandt andre DGI, Lokale og Anlægsfonden, Friluftsrådet og Nordea-fonden. Her fremgår det også, at outdoormødesteder typisk ligger i bynær natur eller større naturområder og fungerer som steder, hvor forskellige idrætsgrene kan mødes.

DIF ønsker outdooridrætten højere op på dagsordenen frem mod kommunalvalget og peger på, at flere mødesteder vil gøre det langt lettere for både foreninger og selvorganiserede motionister at mødes og udvikle fællesskaber i naturen.

De kommuner, der allerede har etableret mødesteder, tæller blandt andre Silkeborg, Haderslev, Vejle, Esbjerg, Kolding og Vejen. Flere kommuner som Roskilde og Holbæk har nye faciliteter på vej.

EU-domme udløser momsbombe under fitnessbranchen

0

Næsten 4,8 millioner vælgere kan stemme ved kommunal- og regionalvalget på tirsdag

0

Når danskerne går til stemmeurnerne tirsdag den 18. november 2025, får i alt 4.785.895 borgere mulighed for at afgive deres stemme ved kommunal- og regionalvalget.

Tallet omfatter også de 17-årige, der på valgdagen fylder 18 år og dermed opfylder betingelserne for at stemme.

Ifølge en opgørelse fra 11. november er 481.172 af vælgerne udenlandske statsborgere, som bor i Danmark. Heraf kommer 281.316 fra andre EU-lande, Norden eller Storbritannien.

Vælgertallet er foreløbigt og kan ændre sig frem mod valgdagen som følge af fraflytninger, dødsfald og andre ændringer i CPR.

Valget afholdes i landets 98 kommuner og 5 regioner tirsdag den 18. november.