SUNDHED. Ventetiden for demensudredning i Region Syddanmark er markant længere end det, sundhedsloven giver borgerne ret til. Det erkender regionsrådsmedlem Susanne Eilersen, som peger på både kapacitet, implementering og tabu som forklaringer – og som et område, der nu skal have politisk opmærksomhed.
Ifølge de seneste tal er den gennemsnitlige ventetid fra udredning til demensdiagnose i Region Syddanmark 54 dage. Sundhedsloven fastslår ellers, at borgere som udgangspunkt har krav på udredning inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.
»Det er ikke godt nok. Det bliver vi nødt til at kigge på,« siger Susanne Eilersen, der er valgt ind i regionsrådet for Dansk Folkeparti. Hun er samtidig 1. viceborgmester i Fredericia Kommune og medlem af Senior- og Sundhedsudvalget.
Hun understreger, at hun stadig er ny i regionsrådsarbejdet, men lægger ikke skjul på, at demensområdet hurtigt er blevet et fokuspunkt. »Jo før borgere kan blive udredt og få den rette diagnose, jo hurtigere kan man også komme i gang med at give den rigtige hjælp. Ikke for at helbrede – men for måske at stille sygdommen lidt i bero. Og det handler ikke kun om borgeren, men også om familien og de pårørende, som ofte har brug for redskaber til at klare hverdagen,« siger hun.
Nyt system under opbygning
Spørgsmålet om ventetider rejser samtidig en mere principiel debat om sundhedslovens intentioner. Når loven fastsætter en 30-dages frist for udredning, men virkeligheden i regionerne ser anderledes ud, risikerer det at udfordre borgernes tillid til sundhedsvæsenet og til de rettigheder, lovgivningen ellers lover. Her peger Susanne Eilersen på, at sundhedsvæsenet aktuelt befinder sig midt i en omfattende omstilling, hvor nye strukturer endnu er ved at finde fodfæste. »Sundhedsloven er jo lige vedtaget, og man er i gang med at implementere mange nye ting. Det er et meget stort system, og det kan man ikke bare ændre fra den ene dag til den anden. De nye sundhedsråd er lige nedsat, og vi har vores første møde i næste uge,« fortæller hun.
Som formand for Sundhedsråd Sønderjylland forventer hun, at demensudredning bliver et centralt tema. »Ventetiden er næsten dobbelt så lang som det, sundhedsloven anviser. Det siger sig selv, at det ikke er godt nok. Det er noget, vi skal have fokus på fremadrettet i hele regionen,« bemærker hun.
Ikke kun et systemproblem
Over halvdelen af demenspatienterne får i dag først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det begrænser mulighederne for tidlig indsats, støtte og planlægning – både for den enkelte borger og for de pårørende, der ofte står med et stort ansvar, længe før systemet for alvor kommer på banen.
Men ifølge Susanne Eilersen handler problemet ikke udelukkende om sundhedsvæsenets kapacitet eller lange ventelister. Også borgernes egen tøven spiller en rolle. »Jeg tror, det er en blanding af flere ting. Jeg tror også, at mange mennesker selv kommer for sent til læge. Der er et tabu omkring demens. Man er bange for diagnosen og for at blive stemplet eller umyndiggjort, og derfor går man måske for længe med symptomerne,« siger hun.
Derfor efterlyser hun også mere oplysning og en ændret tilgang til demens som diagnose – både i den offentlige debat og i mødet med sundhedsvæsenet. »Det er hverken flovt eller pinligt at få en demensdiagnose. Mange kan leve et godt liv i mange år efter, hvis man får den rigtige støtte i tide. Men frygten gør, at nogle venter for længe, og så mister vi værdifuld tid,« siger hun.
Tiden er ifølge Susanne Eilersen den afgørende faktor, ikke kun menneskeligt, men også sundhedsfagligt. For ventetider handler i hendes optik ikke kun om administration, strukturer og lovgivning, men om sygdomme, der udvikler sig, mens borgeren venter på svar. »Uanset om det er en fysisk, psykisk eller somatisk sygdom, så gælder det samme: Jo længere tid man går og venter, jo værre kan sygdommen udvikle sig. Forebyggelse handler også om at nedbringe ventetiderne.«
Hun peger på, at hurtigere udredning både kan forbedre livskvaliteten for den enkelte borger og samtidig mindske presset på sundhedsvæsenet på længere sigt. »Det her område har min bevågenhed i regionen. Vi skal have udredt folk så hurtigt som muligt, for borgernes skyld, for de pårørendes skyld og for samfundets skyld,« slutter Susanne Eilersen.
















