0.8 C
Copenhagen
torsdag 22. januar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Landstræner klar i mælet: Det stiller os meget svært

Af
Patrick Viborg
-
0

Der er kampe, hvor forklaringerne kommer hurtigt. Og så er der kampe, hvor erkendelsen næsten falder samtidig med slutfløjtet. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det ikke bortforklaringer, der præger Nikolaj Jacobsen, men en umiddelbar accept af, at Danmark ikke ramte det, der skulle til.

»Jeg er både skuffet og… men et eller andet sted er det også fortjent. For i dag rammer vi ikke det niveau, vi skal. Vi laver mange fejl, er for dårlige til at aflevere boldene videre under pres og har svært ved at få det flow i kampen, som vi gerne vil.«

Det er ikke én fase, én kendelse eller én detalje, der forklarer nederlaget. Det er helheden. Eller manglen på den. Danmark havde et vindue i starten af anden halvleg, hvor kampen kortvarigt åbnede sig.

»Vi har lige en god periode i starten af anden halvleg, hvor vi får godt fat defensivt. Emil har et par redninger, og vi har mulighed for at gå foran med tre. Det får vi byttet alt for hurtigt.«

I håndbold er momentum noget, man låner – og lige så hurtigt kan miste igen. For Danmark forsvandt grebet om kampen næsten, før det var etableret.

»Så mister man lidt momentum i kampen, og så er det virkelig svært at få fat defensivt og få nogle redninger det sidste kvarter. Og det gør også, at det er fortjent nok, at Portugal vinder i dag.«

Skuffelsen handler ikke kun om resultatet, men om afstanden til det niveau, Danmark forventer af sig selv.

»Ja, det er jeg da selvfølgelig. Jeg havde da håbet på noget andet. Men i dag må man bare sige, at Portugal var dygtigere end vi var, og at vi ikke rammer det niveau, som vi skal for at kunne vinde sådan en kamp.«

Konsekvenserne er til at tage og føle på med det samme. Nederlaget placerer Danmark i et langt sværere udgangspunkt i mellemrunden.

»Det stiller os selvfølgelig meget svært. Det er klart, at vi starter med Frankrig på torsdag. Så nu har vi sat os så meget under pres, som vi kan, og skal ind og se, om vi kan vinde de næste fire.«

Også pausen blev brugt på at pege indad – ikke opildne.

»Offensivt får vi egentlig fat. Men vi er for dårlige i dag til at aflevere under pres. Vi får ikke sluppet boldene på det rigtige tidspunkt, og når vi gør, ligger afleveringene dårligt.«

Forsøget med syv mod seks gav kortvarigt noget, men ikke nok.

»Vi får egentlig fint udbytte af det i starten, og så løber vi lidt tør. Det sidste kvarter kan vi simpelthen ikke få stoppet noget eller få nogle redninger.«

Dommerne fyldte efter kampen i debatten, men ikke hos landstræneren.

»Det er en højintens kamp, og der vil altid være kendelser, man kan snakke om. Men i dag er vi nødt til at kigge på os selv og blive dygtigere til de ting, vi normalt er virkelig dygtige til.«

Der er ikke meget plads til at dvæle. Allerede i samme åndedrag rettes blikket frem.

»Vi er nødt til at kigge fremad og være klar på torsdag. Der kommer et af verdens bedste hold, som har set utrolig skarpt ud, og præmissen er klar: Vi skal ind og vinde en kamp.«

Det er sagt uden patos. Uden hævet stemme. Bare som konstatering. En kamp blev tabt. Et ansvar er taget på sig. Og næste opgave står allerede og venter.

Gidsel efter skuffelse: Nogen gange er man helten, andre gange skurken

Af
Patrick Viborg
-
0

Nogle nederlag føles større end stillingen. Ikke fordi cifrene er voldsomme, men fordi fornemmelsen er det. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det netop den erkendelse, der står tilbage hos Mathias Gidsel.

»Det er selvfølgelig en skuffelse. Det var aldrig vores kamp. Vi var altid bagud.«

Det er ikke sagt i affekt, men som en konstatering. Kampen gled aldrig i dansk retning, og de korte øjeblikke, hvor det kunne have ændret sig, forsvandt lige så hurtigt igen.

»Vi fik jo aldrig det momentum. Måske havde vi tre minutter i kampen, hvor vi i et eller andet sted følte, at vi havde lidt momentum, og det fik vi aldrig lov til at beholde og udnytte.«

Når forklaringerne søges, peger Gidsel ikke udad. Tværtimod afviser han hurtigt den diskussion, der ofte følger i kølvandet på tætte nederlag.

»Det var fint. Det var ikke deres skyld. De har accepteret en hård linje, og det gjorde de hele kampen igennem. Så vi skal ikke sidde og snakke om dommere. Jeg synes hellere, vi skal snakke om os selv.«

Og det blik indad er ikke behageligt.

»Det var ikke godt nok. Det var 80 procent hele vejen rundt, og vi fik aldrig styr på Costa-brødrene, og vi lavede for mange fejl, der ikke lignede os i angrebet.«

Dermed er præmissen også klar: Danmark har sat sig selv under pres.

»Nu er vi under pres, og vi kender jo opgaven, der står foran os nu.«

Gidsel lægger heller ikke skjul på sit eget ansvar. To store chancer blev brændt, og han pakker det ikke ind i forklaringer.

»Det er jo sport. Nogle gange brænder man, nogle gange er man showman, nogle gange er man helten, nogle gange er man skurken.«

Nederlaget bliver dog også vendt til noget mere grundlæggende. En påmindelse om, at succes ikke er en selvfølge – heller ikke for et dansk landshold, der har været vant til at vinde.

»Det kan ske i sport, at man taber. Måske er det meget sundt for os også at mærke, at vi kan tabe. Måske er det også sundt for jer at mærke, at vi også kan tabe.«

Der er ingen flugt fra situationen. Kun arbejdet tilbage.

»Nu er der ikke andet at gøre end at sidde nede på hotellet i aften og i morgen og få snakket sammen. Og så må vi jo se frem til den opgave, der står foran os.«

Opgaven er i realiteten den samme – bare med et andet udgangspunkt.

»Vi vil jo stadig gerne vinde fire mellemrunde kampe for at blive etter. Nu er det lidt sværere, men det er den samme opgave, der står foran os. Udover at der selvfølgelig er lidt ekstra tryk på os.«

Fysisk spil og hårde dueller fyldte kampen, men heller ikke her søger Gidsel forklaringen.

»Det havde ikke noget med resultatet at gøre i dag. Det var rene skære vores eget niveau, der ikke var godt nok til at slå portugiserne.«

Midt i nederlaget nåede han en milepæl. Kamp nummer 100 på landsholdet. En detalje, der ikke ændrer på følelsen – men heller ikke forsvinder.

»Uanset jubilæum eller ej, så står jeg stadig ved, at 100 kampe er stort. Og så har jeg 100 kampe mere til at rette op på dagens kamp.«

Portugal lykkedes især med det, Danmark normalt selv lever af: tryk, tempo og konsekvens.

»De ligger bare i et enormt tryk, og når de kom på kanten, blev de ved med at gå på. Det er en enorm eksplosivitet og energi og kraft, de har, og i dag kan vi bare ikke stå imod.«

Alligevel slutter Gidsel ikke i resignation. Snarere i en form for stilfærdig påmindelse om, hvad der stadig gælder – også efter et nederlag.

»Vi er ikke ude. Jeg tænker stadig, at vi er et rigtig godt hold.«

Et nederlag ændrer ikke alt. Men det ændrer noget. Og i den erkendelse ligger både smerten – og begyndelsen på det næste skridt.

Demenspatienter i Region Syddanmark venter næsten dobbelt så længe som loven tilsiger

Af
Andreas Andreassen
-
0

Demenspatienter i Region Syddanmark venter i gennemsnit næsten dobbelt så længe på at få stillet en diagnose, som sundhedsloven giver dem ret til. Det viser nye tal, der har fået folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen til at råbe op og efterlyse en national demensplan.

Ifølge sundhedsloven har borgere krav på at blive udredt for demens inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid i Region Syddanmark 54 dage fra udredning til diagnose. Tallene stammer fra Mit Sygehusvalg.

Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding og er politisk ordfører for Socialdemokratiet, kalder tallene dybt alvorlige.

»Det er ærligt talt skræklæsning. Når man har krav på at blive udredt inden for 30 dage, men i praksis må vente næsten dobbelt så længe, så er det et system, der svigter mennesker i en ekstremt sårbar situation,« siger han.

Selv om Region Syddanmark ifølge tallene klarer sig bedre end flere andre regioner, er ventetiden fortsat markant længere end lovens rammer. Og det har ifølge folketingsmedlemmet store konsekvenser for både patienter og pårørende.

Over halvdelen af demenspatienterne får først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det forringer mulighederne for tidlig behandling, støtte og rådgivning.

»Demens er en af de mest forfærdelige sygdomme, vi kender. Ikke kun for den, der bliver syg, men også for familien, der langsomt ser et menneske forsvinde. Vi kan ikke helbrede demens, men vi har et ansvar for at gøre forløbet så ordentligt som muligt,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Tallene peger samtidig på, at udfordringen ikke kun er regional. På landsplan blev kun 26 procent af patienterne udredt inden for 90 dage i 2024, selv om hurtig udredning er afgørende for at kunne planlægge behandling og støtte tidligt i sygdomsforløbet.

I sin nytårstale varslede statsministeren, at regeringen i år vil fremlægge en ny national demensplan. Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det nu afgørende, at løftet omsættes til konkret handling.

»Vi må erkende, at vi ikke har gjort nok – heller ikke i vores region. Det her kalder på en fælles national indsats, hvor vi får styr på ventetiderne, styrker udredningen og giver langt bedre støtte til de pårørende,« siger han.

Omkring 100.000 mennesker vurderes i dag at leve med demens i Danmark, og antallet forventes at stige i de kommende år. Det gør ifølge folketingsmedlemmet behovet for handling endnu mere presserende.

»Det skylder vi de tusindvis af danskere – også her i Sydjylland – som lige nu venter alt for længe på hjælp,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Det danske fort faldt sammen

Af
Patrick Viborg
-
0

Fortet i Jyske Bank Boxen stod længe. Det rungede, det bar, og det gav Danmark den velkendte fornemmelse af kontrol. Men da aftenen nærmede sig sin afslutning, begyndte murene at slå revner. Lyden forsvandt først, så grebet – og til sidst også pointene. Danmarks 29–31-nederlag til Portugal blev et opgør, hvor kampen langsomt gled ud af hænderne, og hvor det ellers så uovervindelige hjemmefort for første gang ved slutrunden blev erobret.

Portugal lagde fra land med bolden, men det var Mathias Gidsel, der sendte Danmark på tavlen. Indledningen blev præget af høj intensitet og tydelig nervøsitet. Francisco Costa viste tidligt sin klasse for Portugal, mens Simon Pytlick brændte i den anden ende, og allerede her anede man, at aftenen ikke ville blive enkel. Emil Nielsen leverede en vigtig redning, og Gidsel udlignede, men portugiserne svarede igen med straffekast og gennembrud, der udfordrede det danske forsvar.

Danmark fik aldrig rigtig fat i første halvleg. Rasmus Lauge udlignede efter portugisiske fejl, Emil Jakobsen holdt Danmark inde i kampen fra straffekastpletten, men chancerne blev misbrugt i for stort omfang. Emil Nielsen stod frem flere gange, blandt andet med en spektakulær redning efter ni minutter, men foran ham manglede der konsekvens. Portugal trak straffekast, udnyttede rummene og bragte sig foran 10–8 midt i halvlegen, samtidig med at frustrationerne begyndte at brede sig på de danske bænke.

Kampens rytme blev gentagne gange brudt af videokig og lange dommerforklaringer, og det forstærkede uroen. Kevin Møller blev sendt ind og reddede et straffekast fra Francisco Costa, Magnus Saugstrup gik forrest med en vigtig scoring, men Danmark ramte også stolpen – to gange på straffekast – og fik aldrig for alvor overtaget. I de sidste sekunder af halvlegen udlignede Simon Pytlick, men Portugal nåede alligevel at gå til pause foran 12–11, efter at de danske forsøg på at stjæle momentum ikke havde givet det ønskede udbytte.

Efter pausen tændte Jyske Bank Boxen igen. Simon Pytlick udlignede til 12–12 og piskede stemningen op med armene mod tribunerne, Mads Hoxer svarede prompte på portugisiske mål, og Emil Nielsen tog et straffekast, der fik Nikolaj Jacobsen til at eksplodere i jubel på sidelinjen. Danmark spillede med vildskab og tempo, og for en stund lignede det igen en aften, hvor fortet ville holde.

Men kampen forblev skrøbelig. Udvisninger i begge ender, nye videogennemgange og manglende fløjt i centrale dueller sled på balancen. Simon Hald blev udvist efter endnu et langt videocirkus, mens Mathias Gidsel flere gange blev slået i gulvet uden konsekvens, før Portugal slog kontra og udlignede. Alligevel bragte Danmark sig i front. Gidsel scorede, Pytlick gik på gennembrud og vendte sig mod den røde mur i jubel, og ved 16–15 tog Portugal timeout.

Det var her, kampen begyndte at tippe. En teknisk fejl fra Pytlick udløste raseri hos Nikolaj Jacobsen, og Portugal gik foran 20–19 efter 44 minutter. Danmark svarede igen med mål fra Magnus Landin og Johan Hansen, men grebet var væk. Hoxer blev tacklet voldsomt uden kendelse, Gidsel brændte store chancer, og Portugal holdt fast i deres kølighed.

Med lidt over tre minutter igen tog Danmark timeout ved 26–28. Mandsopdækningen blev sat ind mod den ældste Costa-bror, Emil Nielsen blev taget ud til fordel for Kevin Møller, og håbet levede stadig. Et direkte rødt kort til Victor Iturizza gav en sidste åbning, og Johan Hansen scorede iskoldt fra fløjen. Men da Danmark missede igen kort efter, var det tydeligt, at fortet ikke længere stod. Stilheden sænkede sig i Boxen, og Portugal spillede tiden ud.

29–31 stod der på tavlen til sidst. Danmark tager dermed nul point med over i mellemrunden, og næste opgave mod Frankrig bliver nu en kamp med langt større vægt end forventet. Ikke fordi alt er væltet – men fordi noget uigenkaldeligt slog revner denne aften, hvor fortet i Jyske Bank Boxen for første gang gav efter.

Karen Grøn markerer jubilæum efter 25 år på Trapholt

Af
Andreas Andreassen
-
0

JUBILÆUM. Den 1. februar kan Karen Grøn fejre 25-års jubilæum på Trapholt. Jubilæet markerer et langt arbejdsliv på museet, hvor hun siden 2010 har været direktør.

Karen Grøn begyndte på Trapholt i 2001 som museumsinspektør og har gennem årene været en central del af museets udvikling. Under hendes ledelse har Trapholt arbejdet målrettet med moderne kunst, kunsthåndværk og design samt med udstillingsformer, der inddrager publikum og tager aktuelle samfundsspørgsmål op.

Udviklingen kan også aflæses i besøgstallene. I 2010 havde museet 62.495 besøgende. I det senest afsluttede år nåede besøgstallet 138.468. Samtidig opnåede Trapholt en Net Promoter Score på 81, som er et internationalt mål for publikums tilfredshed og loyalitet.

Formand for Trapholts bestyrelse, Lars Nørby Johansen, fremhæver i forbindelse med jubilæet Karen Grøns betydning for museet og dets udvikling. »Karen Grøn har med sin vision og vedholdenhed været afgørende for Trapholts profil og position. Hendes arbejde har ikke blot styrket museet, men også sat vigtige spor i den bredere museums- og kultursektor.«

Ifølge museet er udviklingen sket i tæt samspil med en række samarbejdspartnere, herunder Kolding Kommune, som har haft betydning for museets lokale forankring.

Jubilæet bruges samtidig til at fremhæve medarbejderne på Trapholt. Museet peger på, at det er et fælles arbejde blandt kollegaer på tværs af fagligheder, der har været med til at løfte museet gennem årene.

Trapholt har under Karen Grøns ledelse modtaget flere nationale og internationale priser og anerkendelser. Blandt andet blev museet i 2021 tildelt European Art Museum Award af European Museum Academy.

Karen Grøn har desuden været en synlig stemme i den kulturpolitiske debat om museernes rolle og ansvar. Hendes arbejde bygger blandt andet på forskningsmæssig erfaring og internationale ophold, herunder som visiting researcher på Tate i London.

Den stigende interesse for Trapholt har medført, at museets nuværende rammer er blevet for trange. Derfor står museet foran en større udvidelse og ombygning. Forud for den cirka 14 måneder lange ombygningsperiode lukkede museet ved årsskiftet. Lukningen blev markeret med en kunstparade i Koldings midtby samt et arrangement den 30. december 2025, hvor 400 borgere deltog i en fælles afsked med de nuværende rammer.

Jubilæet markeres med reception fredag den 1. maj klokken 13-15, hvor også Karen Grøns 60-års fødselsdag den 2. maj fejres.

Manglende opfølgning efter udskrivelse bekymrer i ny rapport om selvmordsforebyggelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. En ny monitoreringsrapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at mange mennesker ikke får kontakt med psykiatrien i tiden umiddelbart efter udskrivelse fra hospital eller psykiatrisk afdeling, selv om netop denne periode er forbundet med høj risiko for selvmord.

Rapporten er den første opfølgning på handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, som blev vedtaget i 2024 som led i regeringens 10-årsplan for psykiatrien. Den beskriver situationen, før initiativerne i handlingsplanen er fuldt gennemført, og skal bruges som udgangspunkt for at følge udviklingen fremover.

Ifølge rapporten får kun 29 procent af de personer, der udskrives fra et somatisk sygehus efter et selvmordsforsøg, en opfølgende kontakt med psykiatrien i den første uge efter udskrivelsen. For patienter, der udskrives fra en psykiatrisk indlæggelse, gælder det kun halvdelen.

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Julie Hagstrøm peger på, at netop den første tid efter udskrivelse er afgørende.

»Vi ved, at både personer, som udskrives fra indlæggelse i psykiatrien, og personer, som har haft selvmordsforsøg, er i høj risiko for selvmord. Forskningen viser, at i den første uge efter udskrivelse fra indlæggelse i psykiatrien er risikoen særligt høj. Derfor er det afgørende, at psykiatrien følger op«, siger hun.

I handlingsplanen er der afsat midler til et initiativ, der skal sikre opfølgende kontakt til personer, som enten har været i akutmodtagelsen efter et selvmordsforsøg eller er blevet udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse.

Arbejdet med at føre handlingsplanen ud i livet er flere steder allerede i gang. Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2024 et Råd for Selvmordsforebyggelse, som skal følge implementeringen. Samtidig arbejder de selvmordsforebyggende klinikker på at styrke samarbejdet med blandt andet akutmodtagelser og almenmedicinske tilbud, ligesom der er fokus på at skabe mere ensartede tilbud på tværs af landet. Flere kommuner har desuden fokus på at klæde medarbejdere bedre på til at udarbejde kriseplaner og tale med borgere om selvmordstanker.

Julie Hagstrøm har forventninger til, at den samlede indsats vil få betydning.

»Vi har store forventninger til, at de kommende års betydelige indsats for at forebygge selvmord – både med handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg og med den samlede 10-årsplan for psykiatri – vil føre til, at færre mennesker tager deres eget liv«, siger hun.

Rapporten viser samtidig, at selvmordsraten i Danmark har været næsten uændret siden 2007. I perioden 2021 til 2024 har der i gennemsnit været 558 selvmord om året, og der registreres årligt næsten 3.000 selvmordsforsøg, selv om det vurderes, at det reelle tal er højere. Markant flere mænd end kvinder tager deres eget liv, mens flere kvinder end mænd, særligt yngre kvinder, har selvmordsforsøg.

Den næste monitoreringsrapport udkommer i efteråret 2026.

Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt at søge hjælp. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

Dansk OL-historie skrives med søskendepar i skeleton

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. For første gang nogensinde får Danmark deltagere i skeleton ved de olympiske lege. Det står klart, efter at søskendeparret Nanna og Rasmus Vestergård Johansen er blevet udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026.

De to atleter, som kommer fra Malling syd for Aarhus, er udtaget af Danmarks Olympiske Komité og skal repræsentere Danmark i både kvinde- og herrekonkurrencen i skeleton. Derudover stiller de op sammen i mixed team, som er en ny disciplin på OL-programmet.

Udtagelsen betyder, at Danmark for første gang bliver repræsenteret i skeleton ved et OL, og ifølge Danmarks Idrætsforbund er det resultatet af flere års målrettet arbejde.

Hos DIF glæder chef de mission til vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, sig over, at de to nu er en del af den danske OL-trup.

»Hatten af for både Rasmus og Nanna Vestergård Johansen. De er gået all in på at blive Danmarks første atleter til OL i skeleton, og det er intet mindre end fantastisk, at det nu er lykkedes for dem begge. Rasmus og Nannas OL-udtagelse understreger, at vi sender et stærkt og alsidigt OL-hold til Italien fordelt på mange forskellige idrætsgrene,« siger han.

For Rasmus Vestergård Johansen har ønsket om at repræsentere Danmark i en for mange danskere ukendt sportsgren været en vigtig motivation på vejen mod OL.

»Jeg glæder mig vildt til at give den gas i Milano og vise Danmark, hvor fed en sport, skeleton er. Og så håber jeg også, at vores OL-kvalifikation og præstationer i Milano Cortina kan inspirere folk til at jagte deres drømme – også selvom de kan lyde lidt urealistiske i begyndelsen,« siger han.

Hans søster Nanna Vestergård Johansen deler begejstringen over udtagelsen og det, der venter.

»Det at stå her og sige, at man nu er helt klar til OL, er fuldstændigt fantastisk. Det er så mega fedt for alle, der er en del af det her projekt. Jeg glæder mig til alt omkring OL og til at præstere det bedste, jeg kan,« siger hun.

Også i Team Danmark ser man OL-udtagelsen som kulminationen på et længere forløb. Sportsdirektør Lars Balle Christensen peger på, at projektet bag skeleton-satsningen har været undervejs i flere år.

»For første gang nogensinde stiller Danmark til OL med atleter i den hæsblæsende disciplin skeleton. Bag dette ligger der et fascinerende projekt, der blev indledt for otte år siden, og som nu kulminerer. Et kæmpestort tillykke med OL-udtagelsen til Rasmus og Nanna, som er super seriøse atleter, der viser, hvor langt man kan komme, når man arbejder dedikeret med tingene hele vejen igennem. Jeg glæder mig til at følge søskendeparret i Milano Cortina – både i de individuelle konkurrencer og ikke mindst i den spændende disciplin mixed team.,« siger han.

Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed historisk set med danske øjne, når to atleter fra Malling stiller til start i skeleton for første gang nogensinde.

Live: Danmark spiller gruppefinale

Af
Patrick Viborg
-
0

Klokken 20:30 går det løs i den sidste gruppespilskamp for Danmark. Portugal er modstanderen, og med en sejr er Danmark sikret to point med over i mellemrunden.

Den sidste gruppekamp – og et nyt modspil

Af
Patrick Viborg
-
0

Tirsdag aften klokken 20.30 folder lyset sig ud i Jyske Bank Boxen. Det er den sidste kamp i det indledende gruppespil ved EM, og for Danmark er udgangspunktet klart: Avancementet er sikret. Men der er stadig noget på spil. Med en sejr over Portugal kan Danmark tage maksimumpoint med sig videre ind i mellemrunden – og dermed stille sig så gunstigt som muligt, før turneringen for alvor spidser til.

Portugal er ikke længere det navn, man uden videre bladrer forbi. I mange år var de en parentes i den europæiske håndboldfortælling, et hold der deltog, men sjældent forstyrrede magtbalancen. Det billede er langsomt, men konsekvent blevet tegnet om. Ved den seneste VM-slutrunde stod portugiserne pludselig i en semifinale. Her satte Danmark punktum, men vejen dertil var ikke et tilfælde.

Det portugisiske landshold er resultatet af et længere forløb, hvor talentarbejde og kontinuitet har båret frugt. En gylden generation har taget form, og den er vokset frem i et særligt miljø. Portugisk håndbold er nemlig koncentreret omkring få, tunge aktører. Sporting, Porto og Benfica. Klubber, der i kraft af deres markante fodboldafdelinger er nationale institutioner – men hvor håndbolden længe har levet et mere stilfærdigt liv i skyggen.

Alligevel er det netop her, fundamentet er lagt. De tre storklubber har i praksis overtaget hele fødekæden, og det ses tydeligt på landsholdet. Kun én spiller i truppen kommer fra en anden adresse: André Sousa fra ABC/UMinho. Resten spiller enten for Sporting, Porto, Benfica – eller i udlandet på profilerede adresser.

Særligt Sporting har markeret sig som det nye kraftcenter. Klubben har overtaget den hjemlige dominans fra Porto, der i en årrække vandt mesterskaber uden nævneværdig modstand. I dag er hierarkiet mere flydende, og Sporting står som symbolet på det nye Portugal. Her spiller Francisco Costa, blot 20 år gammel, men allerede omtalt som et af Europas største bagtalenter. Han rygtes kraftigt til FC Barcelona som mulig afløser for Dika Mem – en af verdens bedste spillere på sin position.

Netop i Barcelona finder man også Luís Frade, Portugals stregkæmpe. En teknisk velfunderet spiller med en fysik, der gør ham vanskelig at flytte, og som har løftet sit spil i takt med, at modstanden er blevet større.

Bagest er Portugal også solidt besat. Gustavo Capdeville vogter målet. Ikke en keeper fra absolut øverste europæiske hylde, men en stabil sidste skanse, der efter sæsonen skifter Benfica ud med TTH Holstebro – endnu et tegn på, at portugisiske spillere nu bevæger sig naturligt ind i den nordeuropæiske håndboldverden.

Når Danmark og Portugal mødes tirsdag aften, er det derfor mere end en afsluttende gruppekamp. Det er et møde mellem et landshold, der er vant til at bære forventningerne, og et andet, der er ved at lære at leve med dem. For Danmark handler det om positionering og point. For Portugal handler det om at måle sig dér, hvor lyset er skarpest.

Og i Boxen, hvor fællessang og forventning smelter sammen, bliver det tydeligt, at portugisisk håndbold ikke længere banker på døren. Den er allerede trådt indenfor.

Maja Voigt udtaget til vinter OL som første danske bobslædekører

Af
Mille Dyhrberg
-
0
FOTO: Rekords
FOTO: Rekords

SPORT. Danmark får for første gang nogensinde en bobslæde med ved vinter OL, når 18-årige Maja Voigt stiller op i disciplinen monobob ved legene i Milano Cortina 2026.

Den unge bobslædepilot har sikret sig tilstrækkeligt med point i world cuppen til at kvalificere sig til OL, og derfor har Danmarks Olympiske Komité nu officielt udtaget hende til vinterlegene. Udtagelsen kommer to år efter, at Maja Voigt skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved ungdoms OL i Sydkorea, hvor hun som den første danske vintersportsatlet nogensinde vandt guld.

Siden da er Maja Voigt rykket op i seniorrækkerne, hvor hun har fortsat sin udvikling og leveret stabile resultater på højeste internationale niveau. Det vækker stor anerkendelse hos Danmarks Idrætsforbund. DIF’s chef de mission til vinter OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, siger »I et land uden høje bjerge og bobslædebaner må man bare sige, at det er dybt imponerende, at Maja Voigt har sikret sig OL-udtagelse. Der ligger både talent og hårdt arbejde bag den her præstation, og vi glæder os voldsomt til at se Maja Voigt hamre afsted i iskanalen i Cortina.«

For de fleste danske sportsinteresserede bliver det første gang, de stifter bekendtskab med bobslædesporten ved et OL. Maja Voigt håber, at publikum får en intens oplevelse. Hun siger »Man skal forvente høj fart, intensitet og afgørelser i splitsekunder. Og så skal man forhåbentlig tænke, når jeg kører, at det ser legende let ud. For hvis det gør det, så er det, fordi jeg er i flow og lige der, hvor jeg skal være.«

Udtagelsen vækker også stor glæde hos hovedpersonen selv. Maja Voigt siger »Jeg er virkeligt glad og lettet over, at det er lykkedes at komme med til OL. Det har været en drøm i lang tid. Jeg har jo lidt olympisk erfaring fra ungdoms OL, men det her bliver jo noget helt andet. Jeg glæder mig meget.«

Hos Team Danmark ser man frem til at følge den unge atlet ved OL. Sportsdirektør Lars Balle Christensen siger »Vi glæder os rigtig meget til at se Maja konkurrere i rødt og hvidt til OL. Hun er en meget talentfuld atlet, som allerede har vist stort potentiale i en tidlig alder. Hun har leveret flotte præstationer gennem det seneste år, og hun får nu mulighed for at vise sig frem mod de absolut bedste til OL og bygge videre på den flotte udvikling, hun er i gang med.«

Maja Voigt har baggrund i atletik og repræsenterer til daglig Hvidovre Atletik & Motion. Styrke og sprinttræning foregår i Danmark, mens hun flere måneder om året træner i Tyskland, hvor hun er tilknyttet det tyske bobslædelandshold, da Danmark ikke råder over egne bobslædebaner.

123...93Side 1 af 93
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER